Klinisk lektor i gynækologi og obstetrik

Aarhus Universitet

Østjylland
12-06-2019
Expires
26-06-2019

Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger en klinisk lektor i gynækologi og obstetrik pr. 1. august 2019 eller snarest muligt derefter. Stillingen er en tidsbegrænset til 2 år.

Dine arbejdsopgaver
Som klinisk lektor bidrager du til udvikling af instituttets forsknings- og undervisningsmiljø og til fakultetets overordnede forskningsstrategi. Du skal selvstændigt tilrettelægge og gennemføre undervisning inden for den pågældende afdelings- eller enheds speciale og gældende studieplan. I din undervisning sikrer du en høj faglig og didaktisk standard.

Dine opgaver vil primært bestå af:

  • Undervisning, forelæsninger, kurser og gennemførelse af eksaminer
  • At bidrage til udvikling af nye undervisningsaktiviteter
  • Vejledning ved forskeruddannelse og deltage i bedømmelsesarbejde ved tildeling af ph.d.- og doktorgrader
  • Vejledning af studerende, opgavestillelse og bedømmelse af skriftlige eksamensopgaver
  • Deltagelse i bedømmelsesudvalg

Som klinisk lektor forpligter du dig til at varetage et aftalt antal årlige konfrontationstimer. Du kan ansættes til at varetage mellem 15 og 60 konfrontationstimer årligt. De 15 til 60 konfrontationstimer kan forhøjes til 25 til 100 konfrontationstimer årligt, såfremt du ikke udfører andre arbejdsopgaver, svarende til 50 til 200 timer årligt.

Du refererer til institutleder Jørgen Frøkiær.

Dine kompetencer
Du har en ansættelse som speciallæge i gynækologi og obstetrik, og udfører selvstændig forskning. Du har lyst til at varetage undervisning af lægestuderende i kliniske fag og evner at opbygge tillidsfulde relationer til både studerende, kolleger og samarbejdspartnere. Som underviser formidler du den nyeste og relevante viden engageret, klart og tydeligt. Som vejleder er du kompetent, inspirerende og støttende.

Som person er du dedikeret og besidder gode kommunikationsevner. Du vil tage medansvar for udvikling af instituttets uddannelser på højeste internationale niveau og at vi fastholder et godt arbejdsmiljø.
Vi forventer du taler og skriver godt engelsk.
For at kunne blive bedømt kvalificeret som klinisk lektor, skal du opfylde disse faglige kriterier.

Spørgsmål til stillingen
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte viceinstitutleder Niels Uldbjerg tlf.: +45 7845 3325.

Arbejdsstedet er Institut for Klinisk Medicin, Kvindesygdomme og Fødsler, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N.

Ansættelsesgrundlag
  • Kvalifikationskrav og stillingsindhold er yderligere beskrevet i stillingsstrukturen for videnskabeligt personale ved universiteter.
  • Ansættelse som klinisk lektor forudsætter, at vedkommende er erklæret kvalificeret hertil af et bedømmelsesudvalg.
  • Undervisningsmæssige kvalifikationer indgår i bedømmelsesgrundlaget.
  • Det er en forudsætning, at den pågældende er speciallæge i det relevante fag og det forudsættes normalt, at der udføres forskning.

Aflønning
Ansættelse og aflønning sker i henhold til Cirkulære om aftale om kliniske lektorer ved universiteter.
En klinisk lektor aflønnes forholdsvist efter det antal konfrontationstimer, der ansættes til. En klinisk lektor, der f.eks. er ansat til at varetage 60 konfrontationstimer årligt og andre opgaver op til 200 timer årligt, aflønnes med et honorar på årligt kr. 95.200 pr. år (niveau 31. marts 2012). Honoraret udbetales med 1/12 månedligt bagud. Beløbet er pensionsgivende med 17,1 %. Der ydes særlig feriegodtgørelse på 1,5 %.

Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:
Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Bedømmelsesudvalget kan beslutte at efterspørge ikke indsendt materiale i bedømmelsen. I så fald kontakter vi dig, og du vil være forpligtet til at indsende materiale, medmindre din ansøgning trækkes tilbage.

Alle interesserede opfordres til at søge uanset personlig baggrund.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 39.000 studerende og 8.000 medarbejdere (årsværk) med en årlig omsætning på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Ansøgningsfrist:
26. juni 2019

 

Praktisk information

Aarhus Universitet

 
Palle Juul-Jensens Boulevard 99
Telefon
Beliggenhed