Personalejurist til HR

Teknisk Erhvervsskole Center Frederiksberg

Storkøbenhavn
12-06-2019
Expires
26-07-2019

Kan du understøtte ledere med en stærk faglig bistand inden for juridiske og arbejdsretlige forhold? Og trives du i en omskiftelig hverdag med en høj grad af selvstændighed i opgaveløsningen? Så kan du blive vores nye personalejurist i HR på TEC - Technical Education Copenhagen. HR afdelingen har ansvar for personalejuridisk- og administrativ sagsbehandling, GDPR, personalepolitikker, lønforhandling, ansættelser, ledelsesudvikling, rekruttering m.v. Vi er en mindre afdeling med mange bolde i luften. Det kræver, at vi er gode til at hjælpe hinanden og kan arbejde ud fra et helhedssyn, der rækker ud over egne opgaver.

Opgaver

  • Du vil få selvstændigt ansvar for personalesager, herunder forhandling med faglige organisationer
  • Du forventes at kunne yde juridisk rådgivning og vejledning til chefer og ledere om løn- og personalespørgsmål, herunder om GDPR, arbejdstidsregler mm.
  • Du forventes at kunne udarbejde vejledninger om nye regler, politikker og retningslinjer indenfor HR området
  • Du kommer herudover til at arbejde med ad hoc opgaver og bidrage indenfor den samlede opgaveportefølje i HR
Profil

Vi forventer, at du:

  • har en relevant uddannelse (cand.jur, cand.merc.jur. eller tilsvarende)
  • er serviceminded, struktureret og formår både at arbejde selvstændigt og som en del af teamet
  • har minimum 3 - 5 års erfaring indenfor HR - gerne indenfor den offentlige sektor
  • er fortrolig med IT og office-pakken og har mod på at arbejde med HR data
  • formår at få noget fra hånden uden at gå på kompromis med kvaliteten
  • er fleksibel og har forståelse for at der er perioder med spidsbelastning
  • er tålmodig, empatisk og kan skabe relationer såvel internt som eksternt
  • motiveres af at få indflydelse på egen hverdag, og være med til at skabe et godt arbejdsmiljø
Vi tilbyder

En spændende hverdag med mange forskellige opgaver og udfordringer, der løses i tæt samarbejde med ambitiøse og engagerede kollegaer.

Du må være indstillet på, at opgaverne løbende kan ændre sig, da vi hele tiden tilpasser os samfundet og ny lovgivning. Vi gør en ekstra indsats for vores elever, lærlinge og kursister. Vi samarbejder tæt med virksomheder og brancher og understøtter bæredygtig vækst og udvikling. Med engagement samarbejder vi om at løfte elever, lærlinge og kursister, så de flytter sig fagligt mest muligt.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i Staten eller Finansministeriet og HK/Stat.

Stillingen er på fuldtid

Ansættelse 1. september 2019 til 30. juni 2020

Du ansættes på TEC med tjenestested på skolen på Frederiksberg

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos Tina Schultz på 2545 3165

Ansøgning

Send ansøgning, cv, uddannelsesbeviser og relevante bilag via ansøgerlinket i stillingsannoncen.

Ansøgningsfrist den 26. juni 2019

Samtaler afholdes i uge 27 fra d. 2.-5.juli.

Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder til at søge stillingen.



Du kan læse mere om TEC på www.tec.dk.



Praktisk information

Teknisk Erhvervsskole Center Frederiksberg

 
Stæhr Johansens Vej 7
Telefon
Beliggenhed