Uddannelseskonsulent til administration

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43

Storkøbenhavn
12-06-2019
Expires
26-06-2019

Har du et godt planlægningsgen?
Vi udvider vores kursusaktivitet og skal stå for driften af nye kurser til Signalprogrammet. Vi leder derfor efter en ny kollega til vores uddannelseskonsulenter i HR Uddannelse. Du får et selvstændigt job, med ansvar for at planlægge og administrere nogle af vores jernbanerelaterede uddannelser.

Du har arbejdsplads i Ringsted, hvor du vil have din daglige gang. Du administrerer kurser for hele Banedanmark samt for flere af vores samarbejdspartnere, men du skal ikke deltage på selve kurserne.

Selvstændige ansvarsområder
I vores afdeling har vi ansvaret for at planlægge og gennemføre 650 årlige kurser og uddannelsen af cirka 5500 kursister.

Du bliver ansvarlig for at administrere nogle af de uddannelser og kurser, som vi udbyder til både vores egne og eksterne entreprenørers medarbejdere. Du varetager alt fra start til slut inden for kursusplanlægning og -afvikling. Du opretter kurser i SAP, booker undervisere og lokaler, sørger for forplejning samt fakturering for deltagelse. Du arbejder derfor både med kursusafvikling ”her og nu” samtidig med, at du planlægger de kommende kurser.

Du kommer til at være i tæt dialog med ledere og fagansvarlige, i forbindelse med planlægning og administration af uddannelserne. Du får derfor en afgørende rolle, i at udbuddet af uddannelserne matcher kundernes behov. Du får en bred kontaktflade med kolleger i afdelingen, samt andre ansatte både i og uden for Banedanmark. Der kan til tider være fart på, da vi oftest har flere kurser sideløbende.

Du trives med til tider, at løse mere komplekse opgaver i tæt samarbejde med din chef eller andre kolleger. Det kan være opgaver som udarbejdelse af kontrakter, informationsmateriale til eksterne og lignende.

Erfaring med administration og SAP
Du har en administrativ uddannelse med fokus på service og kursusplanlægning. Du er stærk i brugen af Office-pakken og har indgående kendskab til SAP. Vi forventer, at du har erfaring med administrative opgaver og kundebetjening.

Du har sans for kvalitet i dit arbejde og har derfor fokus for detaljen og formår at arbejde struktureret. Du trives med at sidde i en udadvendt stilling, hvor du er ansvarlig for at få tingene til at ske og følge opgaver til dørs. Du fremstår serviceminded. Det falder dig derfor naturligt, at kommunikere anerkendende og klart, så dine budskaber kommer igennem.

Løn
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/Stat, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark. Stillingen er placeret mellem løngruppe 3, sats 2 provins, hvor basislønnen p.t. udgør kr. 337.002,00 årligt og kr. 28.083,50 månedligt, og løngruppe 3, sats 3 provins, hvor basislønnen pt. udgør kr. 372.551,00 årligt og kr. 31.045,92 månedligt. Hertil kommer pension. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg.

Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt sektionschef Luise Riishede. Send os din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi vurderer ansøgninger løbende.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

Praktisk information

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43

 
Amerika Plads 15
Telefon
Beliggenhed