Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Underviser til Handelsgymnasiet (genopslag)

ROSKILDE HANDELSSKOLE

Midtsjælland
07-06-2019
Expires
21-06-2019

Handelsgymnasiet på Roskilde Handelsskole søger en underviser inden for fagene international økonomi, afsætning og virksomhedsøkonomi.

Handelsgymnasiet udgør sammen med de øvrige uddannelser på Roskilde Handelsskole en fleksibel arbejdsplads med engagerede kolleger og elever. Miljøet er moderne og dynamisk med høj faglighed, gode personlige og faglige udviklingsmuligheder og et spændende og inspirerende studiemiljø.

Underviserne på Handelsgymnasiet brænder for deres fag og for at formidle det til unge mennesker på en måde, der får entusiasmen til at blomstre. De er stærke holdspillere, og det tværfaglige samspil er i centrum.

Du kan blive en del af vores Handelsgymnasium, hvis du:

  • kan undervise i et eller flere af ovenstående fag
  • kan motivere og skabe klassekultur hos vores elever
  • er ansvarsbevidst og selvstændig – og en god holdspiller
  • har en solid faglig ballast og passion for dit fagområde
  • har lyst til at bruge og eksperimentere med it-pædagogiske værktøjer i undervisningen
  • holder dig løbende opdateret om udviklingen inden for dit fag
  • har en kandidateksamen opnået ved universitet eller handelshøjskole
  • har minimum to års relevant erhvervserfaring (gælder for fagene international økonomi, virksomhedsøkonomi og afsætning)
  • eventuelt har undervisningserfaring.

Løn- og ansættelsesvilkår
Fast fuldtidsstilling med ansættelse og aflønning efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den pågældende organisation.

Tiltrædelse
1. august 2019.

Ansøgningsfrist
21. juni 2019. Samtaler afholdes i uge 26

Ansøgning med eksamensbevis, cv samt evt. anden relevant dokumentation sendes i en samlet pdf-fil til underviser-Handelsgymnasiet@rhs.dk

Alle interesserede ansøgere med den rette profil opfordres til at søge uanset alder, køn, religion og etnicitet.

Tidligere indsendte ansøgninger vil blive taget i betragtning.

Mere information
Har du uddybende spørgsmål, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Anne Kirstine Frandsen på telefon 8852 3200.  

Om Roskilde Handelsskole
På Roskilde Handelsskole møder du elever fra Handelsgymnasiet og de merkantile erhvervsuddannelser eud og eux samt kursister og virksomheder, som er på efteruddannelse. I alt cirka 2000 årselever, som alle har til huse på Bakkesvinget 67 i Roskilde. Fagligheden på uddannelserne understøttes af et attraktivt studiemiljø, som både rummer faciliteter som fx kantine, sportsbaner- og haller samt en lang række sociale og sportslige arrangementer på tværs af årgange og uddannelser. 

Læs mere om Handelsgymnasiet på www.rhs.dk.

Beliggenhed