Tidsbegrænset ansat adjunkt til Fysioterapeutuddannelsen Holstebro

VIA Fysioterapeutuddannelsen Holstebro

Vestjylland
07-06-2019
Expires
20-06-2019

Fysioterapeutuddannelsen Holstebro, VIA University College søger en adjunkt i en 2-årig stilling pr. 15. august 2019.

Stillingen er på ca. 15 arbejdstimer pr. uge med mulighed for endelig fastsættelse i forbindelse med ansættelsen.

Uddannelsen er en del af VIA-Sundhed i VIA University College og én af i alt 8 uddannelser på Campus Holstebro. Uddannelsen til Professionsbachelor i Fysioterapi på Campus Holstebro optager 40 studerende 2 gange årligt. Der er pt. ansat 11 undervisere.

Vi har behov for en dygtig underviser, der kan dække undervisning og udvikling bredt indenfor følgende fysioterapifaglige emner:

Muskuloskeletal fysioterapi, neurologisk fysioterapi, manuel undersøgelse og behandling, sundhedspædagogik, sundhedsfremme og forebyggelse samt videnskabsteori og metode.

DINE OPGAVER:

  • undervise, vejlede og eksaminere studerende inden for det fysioterapeutiske fagområde
  • indgå i udvikling og koordinering af semestre og fag
  • indgå i udvikling af nye læringsforløb i et samarbejde mellem Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro og Fysioterapeutuddannelsen i Århus
  • deltage i forsknings- og udviklingsaktiviteter
  • deltage i internationale opgaver og aktiviteter

DINE KOMPETENCER:

Vi forventer, at du: 

  • er uddannet professionsbachelor i fysioterapi og har erfaring i praksisudøvelsen
  • har en relevant videreuddannelse som kandidat eller tilsvarende, evt. en Ph.d.-uddannelse
  • har erfaring med undervisning og vejledning 
  • har kendskab til professionens teorier og metoder
  • er åben overfor at arbejde med udvikling af faget og nye fagområder i professionen
  • har interesse for internationalt samarbejde og kendskab til internationale strømninger 
  • kan arbejde selvstændigt og har gode samarbejdsevner

VI TILBYDER:

  • en spændende stilling i et ambitiøst, travlt og dynamisk uddannelsesmiljø
  • et engageret og positivt miljø med mulighed for faglig og personlig udvikling
  • arbejdsfællesskaber i mono- og tværprofessionelle sammenhænge
  • engagerede og ambitiøse studerende
  • relevant faglig og pædagogisk sparring og kompetenceudvikling

LØN- OG ANSÆTTELSESFORHOLD:

Løn- og ansættelsesforhold fastsættes efter gældende aftaler og overenskomst inkl. pensionsbidrag.

Der henvises særligt til bekendtgørelse nr. 1065 af 4. juli 2016 om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Se venligst link til bekendtgørelse om stillingsstruktur: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=183358

Ansættelse sker som adjunkt uden mulighed for kvalificering til lektorbedømmelse.

Arbejdsstedet er Campus Holstebro, Gl. Struervej 1, 7500 Holstebro.

ER DU INTERESSERET?

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Lene Kirk på telefon 87 55 23 68.

Læs mere om os på www.via.dk/fysioterapeutiholstebro.

Læs mere om VIA University College på www.via.dk.

Ansøg stillingen via vores online rekrutteringssystem.

Vi skal have din ansøgning senest torsdag d. 20. juni 2019.

Ansættelsessamtaler foregår d. 21. juni 2019 over middag.
 
VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om VIA University College på www.via.dk.

Praktisk information

VIA Fysioterapeutuddannelsen Holstebro

 
Gl. Struervej 1
Telefon
Beliggenhed