Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sektionschef til nye IT-systemer inden for togdriften

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43

Storkøbenhavn
04-06-2019
Expires
18-06-2019

Vil du arbejde med ledelse og fremtidens tekniske IT-løsninger inden for togdrift? Så er det dig, vi søger.

Banedanmark er i gang med en totaludskiftning af signalteknologien på den danske jernbane med nye IT-baserede signalsystemer. Vi udskifter hele jernbanens signalsystem på én gang, hvilket er uden fortilfælde i international sammenhæng.

Udskiftningen foregår i samarbejde med internationale leverandører, og vi arbejder derfor i et internationalt miljø, hvor en stor del af vores dagligdag foregår på engelsk.

På projektet omkring Fjernbane IT (FIT) & Train Management System (TMS) søger vi en sektionschef, som skal være med til at sikre udrulningen af IT-understøttelsen på det største infrastrukturprojekt i Danmark.

For at lykkes skal der koordineres, forhandles og kommunikeres med både topledelse, projektledere, leverandører samt interne og eksterne interessenter.

I FIT/TMS-projektet er der cirka 30 medarbejdere og konsulenter, der alle refererer direkte til sektionschefen.

Du får arbejdssted i vores nybyggede hovedkontor centralt i København.

Personaleledelse og understøttelse af projektleverancer

Som sektionschef understøtter du projektleverancer for området.

Der ligger en vigtig ledelsesmæssig opgave i at sikre, at kompetenceniveauet i projektet til

en hver tid passer til de nuværende og fremtidige behov. Det betyder også, at du får

ansvar for rekruttering af de rette medarbejdere og den løbende kompetenceudvikling.

Du får personaleansvar med alt, hvad det indebærer, og du skal blandt andet varetage ressourcetildeling og afholde medarbejderudviklingssamtaler.

Akademisk, teknisk baggrund og ledelseserfaring

Du har formentlig en akademisk baggrund med en teknisk vinkel, for eksempel ingeniør eller lignende. Du har solid projektledererfaring med dokumenterede resultater, og du er vant til at håndtere en stor projektportefølje. Vi foretrækker, at du har flerårig erfaring med IT-projekter inden for understøttelse af den tekniske drift på jernbanen.

Med en teoretisk ledelsesmæssig overbygning har du mangeårig erfaring med ledelse, og du arbejder struktureret og resultatorienteret. Som leder er du uddelegerende, dygtig til at dele din viden og til at motivere dine medarbejdere i det daglige arbejde. Du er vedholdende og følger op hos dine medarbejdere og kolleger, ligesom du hjælper dem med at prioritere korrekt, når det er nødvendigt.

Vi har omkring 20 forskellige nationaliteter repræsenteret i det daglige, og det er derfor vigtigt, at du i skrift og tale begår dig flydende på både dansk og engelsk.

Løn

Ansættelsen sker med indplacering på lønramme 36, og såfremt muligt er der tale om ansættelse på åremål.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere så kontakt områdechef Janus Steen Møller. Send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” og følger instruktionerne.

Beliggenhed