Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

HR-konsulent til tværgående opgaver

Roskilde Universitet

Midtsjælland
03-06-2019
Expires
16-06-2019

Kan du levere skarpe beslutningsoplæg, understøtte værdiskabende processer og implementere med succes på HR området? Har du lyst til at arbejde med en bred portefølje af HR opgaver inden for rekruttering, analyse og personalepolitikker, så har vi måske jobbet til dig.

Arbejdsopgaver og kvalifikationer
Som HR-konsulent med ansvar for tværgående opgaver får du et stort selvstændigt ansvar for både udviklings- og driftsopgaver på HR områder. Du kommer til at løse opgaver på tværs af hele universitetet, herunder at udarbejde og følge op på personalepolitikker. Du vil også få analytiske opgaver bl.a. i forhold til at udvikle og udarbejde ledelsesinformation, ligesom du f.eks. vil blive HR’s indgang for aktindsigter. Du skal have lyst til at arbejde med en bred vifte af HR opgaver, som vil variere over tid. Der er tale om en spændende stilling, som giver gode muligheder for, at du kan bidrage til HR dagsordenen i et tæt samarbejde med kolleger i HR samt ledere og øvrige samarbejdspartnere på Roskilde Universitet.

I RUC HR arbejder vi ind i en partnerskabsmodel, hvor vi har til opgave at rådgive ledelsen i institutter og RUC Administration om HR og understøtte det tværgående samarbejde på hele universitetet. HR består af to HR sagsbehandlerteams, et Jurateam samt et Organisationsteam. Som HR konsulent til tværgående opgaver vil du blive knyttet til Jurateamet, som arbejder med administration, jura, personalepolitikker, retningslinjer, procesoptimering og ledelsesinformation på HR-området.

Vi lægger vægt på, at du;

  • har en relevant kandidatgrad og erfaring med HR opgaver i staten,
  • tænker forretningsorienteret og har faglighed og personlighed, som gør, at du er i stand til at sparre og samarbejde med ledere og medarbejdere på alle niveauer i organisationen og i egen afdeling,
  • er positiv og har let ved at opbygge og fastholde relationer,
  • er åben over for at arbejde med andre HR opgaver
  • er dygtig til at definere, drive og afslutte opgaver i en kompleks og politisk styret organisation,
  • trives med at håndtere komplekse problemstillinger – både selvstændigt og i tæt samarbejde med kollegaer,
  • har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner på både dansk og engelsk.

Om RUC HR
RUC HR er en afdeling i RUC Administration. Vi er 18 faste medarbejdere, 1 kontorelev samt 3 studentermedhjælpere, der beskæftiger os med både drifts- og udviklingsopgaver. Vores fornemste opgave er at understøtte universitetets ledere i at håndtere universitetets personalemæssige opgaver, så vi sammen kan skabe de bedst mulige vilkår for forskning, undervisning, formidling og administration på Roskilde Universitet. Vi har mange bolde i luften og lægger vægt på et uformelt og positivt kollegialt miljø og på at sikre et godt samarbejdsklima.

Mere information
For yderligere oplysninger om stillingen venligst kontakt vicedirektør for HR Karen Marie Olsen på 6195 1200 eller kamol@ruc.dk.
Ansættelsessamtalen vil blive afholdt den 26. juni 2019.

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og AC eller anden relevant overenskomst. Der er mulighed for at forhandle et eventuelt tillæg. Der er tale om en fuldtidsstilling, dvs. 37 timer om ugen, hvor der inden for en fleksibel arbejdstid er mulighed for at præge egen arbejdsdag. Som HR-udviklingskonsulent refererer du til vicedirektøren for HR.

Vi ser gerne, at du kan tiltræde snarest mulig.

Ansøgning
Søg stillingen på https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/

Ansøgningen skal indeholde:
  1. Motiveret ansøgning
  2. CV
  3. Dokumentation for uddannelse

Ansøgningsfristen er 16. juni 2019.
Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.

Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os.

 

Beliggenhed