Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Organist til Tarm Pastorat

TARM KIRKE

Vestjylland
28-05-2019
Expires
15-06-2019

GENOPSLAG

Vi har allerede 2 engagerede organister og søger en tredje. 5 sogns pastorat med 3 præster søger organist med primært arbejdssted ved Hoven og Ådum kirker. Stillingen er en deltids stilling med 10 timer ugentligt. Ansættelsen vil finde sted ved Tarm Menighedsråd.

Tarm Pastorat består af Lønborg, Egvad, Tarm, Ådum og Hoven. I det daglige er der et parløb mellem Lønborg og Egvad, Ådum og Hoven, mens Tarm agerer alene. Der er 1 fuldtidsorganist (Tarm), 1 deltids i Lønborg og Egvad der også har timer i Tarm med babysalmesang, demensmusik ect. samt en deltids organist i Hoven og Ådum, der primært spiller til søndagsgudstjeneste og indgår i lørdagsvagter. Der er høj grad af fleksibilitet og et varmt kollegialt sammenhold med rig mulighed for faglig sparring. Tarm pastorat har ca. 6.400 indbyggere hvoraf ca. 5.300 er medlemmer af folkekirken. Sognene er præget af en levende kristendom og der er god søgning til gudstjenesterne.

Der er gudstjeneste de fleste søndage i Hoven og Ådum.

Den, der ansættes i Hoven-Ådum forpligtes på:

  • Gudstjenester primært i Hoven og Ådum.
  • Indgå i et samarbejde med de andre organister omkring lørdagsvagter. Man skal påregne 4-5 lørdage i kvartalet, hvor man er til rådighed i hele pastoratet.
  • Lejlighedsvist dække ved gudstjenester og kirkelige handlinger i de øvrige 3 kirker i pastoratet. Arbejdsplan udarbejdes af organisterne selv.
  • Enkelte sang- og foredrags arrangementer i Hoven og Ådum (2 gange årligt).
  • 1 enkelt årligt arrangementer i Tarm Kirke. (En musikaften i medio juni i samarbejde med organisten i Lønborg-Egvad.)
  • Orglet i Hoven er et: P. Bruhn & Søn, fra 1987, 7 stemmer, 1 manual og pedal. Flere af stemmerne er delt i to registertræk - diskant/bas. Orglet i Ådum er et: Frobenius fra 1976 med 6 stemmer, 1 manual og pedal. Orglet i Tarm er et Frobenius med 22 stemmer og 3 manualer. Orglerne i Lønborg og Egvad er begge med 1 manual og pedal. Alle instrumenter er velholdte og velklingende. Der er elklaver i Tarm, Hoven og Ådum kirker.

Vi søger en organist, der kan spille til en klassisk gudstjeneste, men som også er frisk på nye salmer fra f.eks. 100 Salmer. Sognene i Tarm Pastorat er præget af en stor frivillighed og engagement omkring kirken. De øvrige organister er meget fleksible omkring kirkelige handlinger, så den der ansættes i Hoven-Ådum vil primært skulle spille til søndagsgudstjenesten. Den perfekte stilling til den der lige er gået i gang med uddannelsen eller til den, der gerne vil spille, men ikke have de store forpligtigelser.

Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganistionen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganistionen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 270.327,00 kr. – 395.092,00 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 277.257,80 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 20.836,75 kr. (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 301.699,00 kr. – 367.627,00 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 38.817,70 kr. – 60.289,00 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.

Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel- og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 291.121,00 årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 304.983,00 årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet.

Rådighedstillægget udgør årligt 35.115,74 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved mere end 4 kirker.

Løn samt rådighedstillæg er oplyst for en fuldtidsstilling og kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til daglig leder, Tarm Kirke; Lone Bjørn Marcussen på tlf. 9737 1540, Sognepræst; Hans Petur Kirkegaard på tlf.7534 3052, eller til organisten i Tarm Kirke; Hans Kaarde Gundesen på tlf. 2939 2214.

Ansøgningen med relevante bilag sendes elektronisk til Tarm Menighedsråd til mailadresse 9122fortrolig@sogn.dk

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 15. juni 2019 kl. 8.00.

Ansættelsessamtaler samt prøvespil finder sted efter aftale.

Der indhentes børneattest ved ansættelsen.

Ved ansættelsessamtalen vil der deltage et ansættelsesudvalg bestående af medlemmer fra Hoven-Ådum menighedsråd samt Tarm Pastorat. Der skal spilles et selvvalgt klassisk værk af max. 3 minutters varighed, klassiske salmer med efterfølgende modulation til fis mol samt en moderne salme fra 100 Salmer. Alle salmer spilles på orgel. Salmer, der ønskes spillet, vil blive fremsendt samtidig med, at der aftales dag og tid for prøvespil. Der tages vidtgående hensyn, dersom man er nybegynder i organistfaget. Prøvespillet og efterfølgende samtale foregår i Hoven Kirke.

Vi forventer ansættelse pr. 1. august eller snarest derefter.

 

Tarm Menighedsråd

Beliggenhed