Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Innovationskonsulenter (årsvikariater)

UCL Niels Bohrs Allé

Fyn
28-05-2019
Expires
14-06-2019

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole søger to innovationskonsulenter som har stærke fagligheder indenfor innovation og entreprenørskab, og som brænder for at gøre en forskel på uddannelsesområdet.

En arbejdsplads med et stærkt fokus på innovation og samfundsengagement

UCL vil bidrage til samfundets udvikling - både nu og i fremtiden, hvor udfordringer skal løses sammen aftagerne af vores dimittender.

UCL har iværksat strategiske indsatser på innovation, der både retter sig direkte til studerende, underbygger vores videngrundlag og faglige afsæt, styrker UCLs interne kapacitet og kompetenceudvikling, samt ikke mindst opbygger stærke samarbejdsrelationer med vores mange samarbejdspartnere fra privat, offentlig og civil sektor.

Da to af vores innovationskonsulenter skal på barselsorlov, har vi en unik mulighed for at få ny inspiration, ideer og kræfter med ombord i en periode.

Vi søger derfor to engagerede kolleger, som kan indgå i vores team, der er i fuld gang med at udvikle UCLs tværgående indsatser på innovationsområdet sammen med uddannelsesmiljøerne.

Om stillingerne

Du bliver en del af Afdeling for Uddannelsesinnovation og Læring og får en central rolle i udvikling og implementering af indsatser med særligt fokus på:

  • Projektledelse af studenterrettede aktiviteter

  • Videre udvikling af studenterrettede aktiviteter i UCL Studentervæksthus og inkubationsmiljøer

  • Styrkelse af UCLs tværgående videngrundlag for undervisning og studieaktiviteter

  • Udvikling af nye indsatser, der bygger bro mellem uddannelse og praksis på innovationsområdet

  • At styrke og videreudvikle UCLs position som ekstern samarbejdspartner inden innovation, entreprenørskab og iværksætteri.

Afdelingen for Uddannelsesinnovation og læring er en del af området for Kvalitet og Udvikling. Afdelingen understøtter UCLs uddannelsesområder med særligt fokus på de strategiske målsætninger inden for Læring, Innovation & Entreprenørskab og Teknologi samt driver UCLs FabLab.

Profil af kandidaterne

Du har en relevant videregående uddannelse på minimum kandidatniveau eller tilsvarende med en stærk faglighed indenfor innovation, entreprenørskab og iværksætteri, både på det praktiske og teoretiske plan.

Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • Har erfaring med iværksætteri, måske fra egen startup

  • Er stærk på projektledelse og procesledelse

  • Er god til at samarbejde, netværke og skabe relationer

  • Er god til at sætte sin viden i spil i varierende kontekster

  • Har erfaring med undervisning og facilitering

  • Kan begå sig på alle niveauer i organisationen og blandt UCLs mange eksterne samarbejdspartnere

  • Har gode formidlingsevner, både mundtligt og skriftligt

  • Ønsker at bidrage med godt humør og engagement i det daglige

Ansættelsesvilkår

Stillingerne er to barselsvikariater på fuld tid og ønskes besat fra 1. august 2019 til 30. juni 2020.

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation (AC).

Hvis en ansøger har en anden uddannelse/baggrund, så ansættes efter den pågældende overenskomst eller organisationsaftale.

Stillingerne er omfattet af principperne om Ny Løn.

Stillingerne vil referere til Innovationschef Kristian Mondrup i Afdeling for Uddannelsesinnovation og læring.

Arbejdssted

Du vil få arbejdssted ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M, men vil også kunne komme til at arbejde på andre af UCL’s lokationer i Jelling, Odense, Vejle og Svendborg.

Flere oplysninger om stillingerne

Ansættelsessamtaler finder sted den 20 juni 2019.

Nærmere oplysninger om stillingerne kan fås hos Innovationschef Kristian Mondrup på tlf. 4020 7444 eller på mail krmo@ucl.dk.

Ansøgning

Send din ansøgning senest fredag d. 14. juni 2019 via www.ucl.dk/job.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion, etnisk baggrund og tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

1. august 2018 fusionerede Erhvervsakademiet Lillebælt og University College Lillebælt til UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole. Den nye institution udbyder 41 erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser samt en lang række efteruddannelser pa° akademi- og diplomniveau. UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole har omkring 11.000 fuldtidsstuderende og 1.000 medarbejdere. Vi har campusser i Odense, Vejle, Svendborg og Jelling.

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole omfatter erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser samt akademi- og diplomuddannelser inden for sundhed, teknologi og byggeri, business, pædagogik og sociale fag.

Beliggenhed