Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Insektguide-designer til Statens Naturhistoriske Museum (SCIENCE)

KU - SCIENCE - BIO SNM

Storkøbenhavn
27-05-2019
Expires
12-06-2019

Statens Naturhistoriske Museum (BIO) ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE), Københavns Universitet søger en akademisk medarbejder som insektguide-designer med tiltrædelse 1. juli 2019 og ansættelse i 3½ år.

Om os

Statens Naturhistoriske Museum (SNM) er en underafdeling af Biologisk Institut. SNM’s samlinger omfatter ca. 14 millioner genstande (f.eks. hvalskeletter, herbarieark, insekter på nål, mineralprøver, ravstykker, etc.) og udgør således Danmarks hovedmuseum på det naturhistoriske område. SNM beskæftiger sig med at udforske og formidle disse samlinger og sikrer, at de opbevares forsvarligt og til stadighed udbygges ved erhvervelse af relevant materiale. SNM producerer udstillinger, videnskabelige afhandlinger og bestræber sig på at udbrede kendskabet til vores natur, og hvordan vi passer på den til den brede offentlighed, bl.a. ved hjælp af citizen science projekter. Desuden deltager medarbejdere på SNM i undervisning fra folkeskole til universitetsniveau.

Arbejdsopgaver

Vi har opnået finansiering til et fire-årigt projekt, Bugdex, der skal producere interaktive bestemmelsesværktøjer til de almindeligste grupper af insekter. Det planlægges at udgive en serie guider som apps på dansk og engelsk, både i Android og iOS format. Guiderne er primært rettet mod folk, der er interesserede i at lære mere om insekter uden nødvendigvis at have det store forhåndskendskab. De vil blive rigt illustrerede, fortrinsvis med billeder og videoer af levende dyr i naturen og i studie. En pilotudgave, Bugdex: Bill-e-bogen, er blevet udgivet februar 2019 i iBooks Author format. De fremtidige apps vil blive udgivet i en til Bugdex specialdesignet platform, der vil blive udviklet som en del af projektet. Projektet startede 1. april 2019 og løber indtil udgangen af marts 2023. Arbejdsgruppen består indtil videre af David K.B. Cheung, ejer af DKB Digital Designs (Ottawa, Canada) og Lars Vilhelmsen, lektor og kurator ved SNM, KU. Arbejdssproget i projektgruppen er engelsk.

Dine arbejdsopgaver omfatter

  • Indsamling og fotografering af insekter, herunder feltarbejde
  • Medvirke til at designe og layoute interaktive insektguides
  • Instruktion af studentermedhjælpere, der løbende vil blive ansat på projektet
  • Løbende formidling af projektet på sociale medier og ved public events (foredrag, åbent hus arrangementer etc.)
Vi forventer

  • Kandidatgrad i Biologi fra Københavns Universitet eller tilsvarende
  • Omfattende kendskab til insekters diversitet og biologi
  • Omfattende erfaring med indsamling, håndtering og fotografering af insekter
  • Omfattende erfaring med billedbehandling, layout og opsætning af interaktive bestemmelsesværktøjer
  • Evnen til at arbejde selvstændigt, men også samarbejde intenst i en lille, dedikeret arbejdsgruppe
  • Passion for insekter og naturen generelt og evnen til og ønske om at formidle den til andre
  • Særdeles gode engelskkundskaber i skrift og tale
Vi tilbyder

  • Mulighed for at arbejde passioneret med insekter sammen med andre der er tilsvarende entusiastiske
  • Mulighed for at medvirke til at udvikle insektguides, der kan hjælpe med øge kendskab til insekter og naturen i almindelighed og dermed medvirke til at lære folk at påskønne og prøve at bevare den
Løn og ansættelsesforhold

Ansættelsen sker i henhold til overenskomst for Akademikere i Staten. Aflønning i henhold til AC-overenskomst er anciennitetsbestemt. Der vil være mulighed for forhandling af yderligere tillæg efter kvalifikationer. Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 37 timer. Vi har flekstid.

Din ansøgning

Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en elektronisk ansøgning med bilag via Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget) senest 12. juni 2019. Ansøgningen skal være formuleret på engelsk.

Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Yderligere spørgsmål

Spørgsmål til stillingen kan rettes til Lars Vilhelmsen, tlf. 3532 1110.

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE i kort form – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution med 4.000 ansatte og 9.700 bachelor- og kandidatstuderende fordelt på 12 institutter. Fakultetet har et årligt budget på ca. 3 mia. kr.

Læs mere om Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på http://www.science.ku.dk/

Beliggenhed