Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Professionshøjskolen UCN søger vikar for adjunkt/lektor til Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg/Thisted

University College Nordjylland - Lerpyttervej

Nordjylland
20-05-2019
Expires
13-06-2019

Vil du være med til at uddanne fremtidens sygeplejersker, så se nærmere her!

Grundet barselsorlov er der et vikariat som adjunkt/lektor ved Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg/Thisted ledigt i perioden fra den 15. august 2019 til den 30. juni 2020.

Sygeplejerskeuddannelsen optager hvert år henholdsvis 196 studerende i Aalborg og 36 studerende i Thisted. Begge adresser er karakteriseret ved et tværfagligt miljø med flere andre uddannelser ved UCN.

For mere information om UCN Sygeplejerskeuddannelsen – www.ucn.dk.

Som vikar for adjunkt/lektor bliver dine opgaver overvejende:

  • At undervise i sygeplejefaget og andre fagområder på større hold i uddannelsens teoretiske del
  • At varetage vejledning i grupper samt i projektforløb i den teoretiske del af uddannelsen
  • At deltage aktivt i samarbejdet med studerende, kolleger og uddannelsens samarbejdspartnere på de kliniske undervisningssteder
  • At varetage vejledning af studerende samt deltage i fastlagte studieaktiviteter og prøver i den kliniske del af uddannelsen
  • At indgå i pædagogisk faglige udviklingsgrupper og videnområdegrupper med henblik på at sikre sammenhæng og progression i uddannelsen
Vi søger medarbejdere med:
  • Uddannelse som sygeplejerske
  • Relevant videreuddannelse på kandidat- eller ph.d.-niveau, - gerne cand.cur., cand.pæd.psych. eller cand.scient.san.
  • Undervisnings- og vejledningserfaring
  • Gode formidlings- og samarbejdsevner
  • Evne til at arbejde selvstændigt og i grupper
  • Erfaring med forsknings- og udviklingsaktiviteter
  • Interesse for og indsigt i sygeplejefaget generelt samt specifikt i psykiatrisk sygepleje og medicinhåndtering
Vi tilbyder:
  • En god introduktion til UCN og sygeplejerskeuddannelsen, hvor du vil blive tildelt en mentor. Mentorens opgave er at hjælpe dig til at føle dig godt tilpas i gruppen af kolleger samt med dine vejlednings- og undervisningsopgaver
  • Et stimulerende, dynamisk og udviklende mono- og tværfagligt miljø i UCN
  • Et selvstændigt arbejde som underviser, men i et tæt samarbejde med kolleger
  • Engagerede kolleger, hvor man er organiseret i grupper
  • Et spændende undervisningsmiljø, hvor underviserne indgår i et tæt samarbejde både internt i sygeplejerskeuddannelsen og i forhold til de øvrige uddannelser i UCN

Løn- og ansættelsesvilkår:
Ansættelsen sker i henhold til LC/CO10-fællesoverenskomsten og Organisationsaftale for Undervisere ved erhvervsakademier og professionshøjskoler (LC/CO10’s forhandlingsområde).

Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Ansættelsen sker som adjunkt uden ret til lektorkvalificering, medmindre ansøgeren er positivt lektorbedømt i henhold til de fastsatte regler om lektorbedømmelse ved professionshøjskoler.

Ansættelsen sker på fuld tid.

Da Professionshøjskolen UCN udbyder Sygeplejerskeuddannelsen i både Aalborg, Thisted og Hjørring, skal ansøger være indstillet på at udføre arbejde/undervisning på skiftende arbejdssteder hhv. Selma Lagerløfs Vej 2, Aalborg, Lerpyttervej 5, Thisted og Skolevangen 45, Hjørring.

Yderligere oplysninger:
Ansættelsessamtaler afholdes den 18. juni 2019.

Yderligere oplysninger om stillingerne fås ved henvendelse til uddannelseschef Iben Bøgh Bahnsen på telefon 7269 1051, e-mail ibb@ucn.dk eller studieleder ved Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg/Thisted Helle Nygård Kristensen på telefon 7269 1205, e-mail hkr@ucn.dk.

Interne og eksterne ansøgere behandles samtidig.

Professionshøjskolen UCN arbejder med uddannelse, udvikling og innovation inden for business, pædagogik, sundhed og teknologi. Vi har ca. 9.500 studerende på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, over 8.000 kursister og studerende på efter- og videreuddannelse og ca. 950 ansatte. UCN's aktiviteter er fordelt på en række adresser i Aalborg, Hjørring og Thisted.

Beliggenhed