Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

ZBC søger mentor/uddannelses- og erhvervsvejleder

ZBC

Midtsjælland
20-05-2019
Expires
16-06-2019

Brænder du for at arbejde med udsatte unge i forhold til vejledning mod uddannelse og arbejdsmarkedet? Er din tilgang til vejledning empatisk? Så er du måske vores nye medarbejder.  

I ZBC kursus og vejledning arbejder vi med vejledning af unge i forhold til at finde den rette uddannelsesvej, herunder også udsatte unge, og det er her vi har en stillig ledig pr. 1. august 2019.

 

Vi forventer, at du:

  • Har en coachende baggrund, der giver forudsætninger for at agere i og forstå psykologiske mekanismer hos unge og især udsatte unge.
  • Kan vægte samarbejdet til forskellige samarbejdspartnere og instanser med respekt og indsigt.
  • Er velfunderet i egne personlige og faglige kompetencer og kan sætte professionelle grænser.
  • Besidder kompetencer, der kan bidrage til det samlede teams optimering og hermed videndeling.
  • Kan understøtte unge i at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet – dels gennem samtaler, råd og vejledning og dels via virksomhedsopsøgende indsats samt etablering af virksomhedsrettede forløb. Dette i samspillet med de unge, sagsbehandlere og virksomheder. Har erfaring med at etablere praktikker, løntilskud og opfølgning af disse.
  • Er uddannet uddannelses- og erhvervsvejleder eller har lignende kompetencer og kan undervise deltagerne i uddannelsessystemet.
  • Er uddannet eller har erfaring i at vejlede, motivere og afklare de unge i uddannelsesmuligheder ud fra de unges ønsker.

 

Personlige kompetencer

  • Du trives og kan fungere i et selvstændigt arbejdende team, og du værdsætter at arbejde systematisk og struktureret samt prioritere egne arbejdsopgaver.
  • Du er nysgerrig og fordomsfri i tilgangen til de unge og har en positiv indstilling til de unges forskelligheder.
  • Du er fleksibel i forhold til arbejdet med målgruppen.
  • Du har gode kontakt- og relationskompetencer, et positivt og velafbalanceret livssyn samt en høj grad af etik i forhold til den enkelte unge.
  • Du ser kompleksitet som udfordrende og kan handle løsningsfokuseret.
  • Du brænder for at skabe gode resultater og for at være en ressource for den unge.
  • Du er initiativrig og udviklingsorienteret samt har en anerkendende tilgang og et godt og nuanceret menneskesyn.

 

Har du lyst til og mod på dette, kan vi tilbyde

Et job, hvor du i samarbejde med dine kollegaer løbende udvikler og kvalificerer vores vejledning mod uddannelse og job.  Vores tilgang er konstruktivistisk, hvor deltagerne er i centrum, og vi er til for dem. 

Vi kan tilbyde et samarbejde med engagerede kollegaer, der er villige til at gå den ekstra mil for at få en plan til at lykkedes i et afslappet miljø med smilende og imødekommende kolleger, hvor engagementet er en selvfølge.

 

Ansættelse

Der er tale om fastansættelse på fuldtid, og vi glæder os til at byde dig velkommen den 1. august 2019.

Ansættelsesområdet er ZBC, og dit tjenestested vil som udgangspunkt være i Ringsted. Du skal dog forvente at skulle løse opgaver på flere afdelinger i ZBC's dækningsområde.

Ansættelse sker i henhold til gældende bestemmelser på området.  

Som uddannelsesinstitution indhenter vi børneattest i forbindelse med ansættelsen.

 

Ansøgning

Er ovenstående job noget for dig? Så klik på knappen "Søg jobbet" nederst i stillingsopslaget og upload ansøgning, CV samt relevante uddannelsesbeviser.

Vi skal have din ansøgning senest den 16. juni 2019. Ansøgninger modtages ikke efter ansøgningsfristens udløb.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 26, 2019.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere - uanset personlig baggrund - til at søge stillingen. Vi lægger ved besættelsen af stillingen alene vægt på kvalifikationer og kompetencer.

 

Har du spørgsmål, eller ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:
Annette Farnov, kursuschef på tlf. 2519 2864 eller på mail afar@zbc.dk.

 

Hvem er vi?
ZBC har over 6.000 årselever, cirka 1.000 ansatte, en omsætning på 700 millioner og adresser i 7 byer på Sjælland. Vi udbyder mere en 40 forskellige erhvervsuddannelser og har teknisk gymnasium og handelsgymnasium, ligesom vi tilbyder efter- og videreuddannelse inden for mange brancher. Derudover har vi mange faglige og sociale miljøer. Hos os er der fokus på den enkelte elev, men vi lægger også vægt på, at vores elever er en del af et stærkt fællesskab. 

Selv om vi er en stor skole, er vores primære mission at bevare bredden i uddannelsestilbuddet og have en høj kvalitet i uddannelserne. Vores skole er også internationalt orienteret, så elever på alle uddannelser har mulighed for at komme i praktik i udlandet. Vi har samtidig fokus på, hvad ZBC’s arbejde betyder for vores samfund og ikke mindst for vores mange elever, kursister, samarbejdspartnere og virksomheder.

Fælles for os på ZBC er, at vi på forskellig vis og med høj faglighed, arbejder med mennesker, uddannelse og efteruddannelse.

ZBC
Vær med. Verden er til at forandre.

Beliggenhed