Faglig koordinator til teknisk indhentningsteam i PET

Politiets Efterretningstjeneste

Storkøbenhavn
16-05-2019
Expires
31-05-2019

Søborg, Rigspolitiet, Politiets Efterretningstjeneste

Vil du arbejde med teknisk indhentning og overvågning i landets nationale efterretnings- og sikkerhedstjeneste? Vil du stå i spidsen for et dynamisk team, hvor dit arbejde vil få afgørende betydning for PET’s operative indsats? Så er stillingen som faglig koordinator i Operativ Teknisk Center måske noget for dig.

Jobbet
Teamledelse og faglig koordination
Operativt Teknisk Center er ansvarlig for store dele af PET’s tekniske indhentning med følgende kerneopgaver: operativ bistand til etablering af teknisk overvågning til PET og dansk politi og operativ bistand til sikkerhedsoperationer i PET.

Operativt Teknisk Center er PET’s og Politiets tekniske kompetencecenter med fokus på operativ teknisk udvikling og innovation.

Du vil få et spændende arbejde i en unik enhed med ansvar for en del af PET´s indhentningskapaciteter.

I centret er der et godt arbejdsmiljø med en direkte og uformel omgangstone kombineret med en god portion humor. Vi er en dynamisk arbejdsplads med en operativ virkelighed, hvor få dage ligner hinanden, og tingene til tider går stærkt. Du vil komme til at arbejde med dygtige og professionelle kollegaer med et højt fagligt niveau.

Centret består af mange forskellige faggrupper herunder medarbejdere med civil-, militær- og politifaglig baggrund.

Vi søger en faglig koordinator til vores tekniske indhentningsteam.
Du vil som faglig koordinator få ansvar for den daglige koordination af indkomne opgaver i forening med ledelsen og de øvrige faglige koordinatorer. Du vil skulle sikre udvikling i audio og video teamet. Dine opgaver vil også bestå i at forestå indkøb og økonomistyring på team niveau.

Du vil referere til sektionslederen, som har det personalemæssige ansvar i teamet.

Vi forventer
Teknisk stærk kandidat
Det er ikke et krav, at du har ledelseserfaring, men du skal have lysten og modet til at stå i spidsen for et dynamisk team.
Som person er du løsningsorienteret, positiv, proaktiv og struktureret. Du er fremadsynet, nytænkende og kan se muligheder i fremtidens teknologi og teknik, som du naturligvis kan operationalisere i teamet.
Vi lægger vægt på, at du har gode sociale kompetencer med lyst og evne til at samarbejde med mange forskellige faggrupper på tværs i organisationen.

Du skal kunne trives med at arbejde i et operativt miljø, hvor forandringer og evnen til at tilpasse sig nye situationer er afgørende. Du har desuden et godt overblik og kan forstå og arbejde i komplicerede systemer. Det vil være en fordel, hvis du har stærke IT-kompetencer.
Vi forventer, at du har dokumentereret erfaring med at arbejde med teknik og teknologiske løsninger på højt niveau inden for bl.a. overvågningsteknologi.

Du er en dygtig formidler både skriftligt og mundtligt, og det er en forudsætning, at du behersker engelsk i skrift og tale.

Du kan have forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. Du har måske en politi faglig baggrund, en teknisk relevant uddannelse og/eller erfaring fx. en teknisk håndværksmæssig baggrund eller uddannelse som ingeniør.

Ansættelsesforhold
Stillingen er en fuldtidsstilling og ønskes besat pr. 1. september 2019

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til relevant overenskomst.

Du kan forvente mindre rejseaktivitet i ind- og udland i forbindelse med projekter.

Dit nye arbejdssted bliver Politiets Efterretningstjeneste med adresse på Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg.

Det er en forudsætning for ansættelse i Politiets Efterretningstjeneste, at du kan sikkerhedsgodkendes, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Et ansættelsesforhold i PET behandles med fortrolighed. Det anbefales, at du som ansøger ikke videregiver oplysninger om din ansøgnings- og eventuel ansættelsesproces hos PET. Ved eventuel ansættelse vil yderligere vejledning omkring fortrolighed blive givet.

Kontakt
Ønsker du yderligere information vedrørende den ledige stilling, er du velkommen til at kontakte Operativt Teknisk Center på tlf. 30 68 31 53. Du kan finde mere information om PET på vores hjemmeside www.pet.dk og politiet generelt på www.politi.dk.

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Alle kvalificerede uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 23.

 

Politiets Efterretningstjeneste har som mission at identificere, forebygge, efterforske og modvirke trusler mod friheden, demokratiet og sikkerheden i det danske samfund. Det gælder såvel trusler i Danmark som trusler, der er rettet mod Danmark eller mod danskere og danske interesser i udlandet.

Politiets Efterretningstjeneste har som vision at være en analytisk baseret efterretnings- og sikkerhedstjeneste med en høj grad af beredskabs- og operationsparathed.

Praktisk information

Politiets Efterretningstjeneste

 
Klausdalsbrovej 1
Telefon 30683153
Beliggenhed