Administrativ medarbejder søges til Regnskabssektionen ved Østjyllands Politi

Østjyllands Politi, Hovedstation, og Rigspolitiet

Østjylland
16-05-2019
Expires
06-06-2019

Aarhus, Østjyllands Politi, Kredsstyring - Regnskab

Er du en udadvendt, innovativ og robust person, der kan lide et arbejdsliv, hvor to dage ikke er ens? Så kan det være, at du er vores nye kollega - vi søger en medarbejder til Regnskabssektionen ved Østjyllands Politi.

OM STILLINGEN
Dine primære arbejdsopgaver bliver: Finansbogholderi herunder elektronisk fakturahåndtering, debitorstyring herunder afkrævning af skyldnere, kreditorstyring herunder håndtering af rejseudlæg. Herudover sagsbehandling indenfor herreløse dyr, fogedsager (udsættelse af lejemål) samt erstatningssager fra Erstatningsnævnet.

I sektionen er der 12 fastansatte inkl. sektionsleder, 1 fastansat der deles mellem Regnskab og Logistik, 1 vikar samt 2 økonomielever. Vi lægger stor vægt på at sætte borgeren i centrum, vi leverer et højt serviceniveau og har et godt samarbejde på tværs i organisationen, samt med eksterne myndigheder mv. Sektionen du bliver en del af er under Kredsstyring og har ud over Regnskab også Hittegods/kosterforvaltning som ansvarsområde.


OM DIG
Vi søger en personprofil med flere års erfaring, der er teamplayer, da du skal indgå i et selvstyrende team. Det er et krav, at du har en kontoruddannelse. Du skal desuden kunne planlægge egen tid og opgaver såvel som tværgående opgaver i teamet. Du skal have lyst til at være en ”blæksprutte”, der kan være serviceminded. Du skal kunne holde hovedet koldt også i perioder med travlhed, herunder besidde evnen til at arbejde i storrums kontor (8 personer). Du skal have lyst og evne til at arbejde med tal og mennesker.

Du vil få en grundig oplæring i politiets systemer, men det vil være en fordel, hvis du har stor viden omkring Navision og elektronisk fakturahåndtering samt kendskab til politiets IT systemer (POLSAS, Kasse, Bøde, CPR2, SKAT). Viden omkring sagsbehandling inden for herreløse dyr, udsættelse af lejemål og erstatningssager fra Erstatningsnævnet vil ligeledes være en fordel. Derudover skal du besidde evnen til at spotte logiske sammenhænge og være daglig bruger af officepakken.

Ansættelsesforhold

Den ugentlige arbejdstid er på 37 timer.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.

Dit arbejdsområde bliver Østjyllands Politi med tjenestested på Ridderstræde 1, 8000 Aarhus C.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, og at denne kan opretholdes under hele din ansættelse.

Kontakt

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Sektionsleder Helena Waldhauer på tlf. 2558 3319.

Når du søger en stilling hos politiet, opretter du samtidig en profil i vores
rekrutteringssystem. Hvis du søger flere stillinger i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt stilling. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger. Desuden anbefaler vi, at du først sletter dine dokumenter, efter den ansøgte stilling er besat. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge uansat alder, køn, religion eller etnisk baggrund.

Samtaler forventes afholdt i uge 24/25.
Opstart: Tiltrædelse i stillingen forventes at være pr. 1. august 2019.

Østjyllands Politi har tre primære stationer henholdsvis i Aarhus, Randers og Grenaa samt et antal lokalstationer. Kredsen dækker et areal på ca. 3.500 km2, som har mere end 536.000 indbyggere. Der er ved Østjyllands Politi ansat i alt ca. 1000 medarbejdere. Østjyllands Politi omfatter følgende kommuner; Randers, Norddjurs, Syddjurs, Favrskov, Aarhus, Odder og Samsø.

Østjyllands Politi arbejder ud fra værdier om åbenhed, ærlighed, ansvarlighed, etik og kvalitet. Vores mission er, som en del af dansk politi, at virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet gennem forebyggende, hjælpende og håndhævende virksomhed. Vi vil sikre at strafskyldige drages til ansvar og sikre, at der ikke sker forfølgning af uskyldige.

Praktisk information

Østjyllands Politi, Hovedstation, og Rigspolitiet

 
Ridderstræde 1
Telefon 25583319
Beliggenhed