Ernæringsassistent

Erhvervsskolerne Aars

Nordjylland
15-05-2019
Expires
03-06-2019

Erhvervsskolerne Aars søger en ernæringsassistent med tiltrædelse mandag, den 5. august 2019.

Du kommer til at arbejde i et moderne storkøkken, hvor service til kunderne er i højsædet. Vores køkken/kantine har åbent fra kl. 06.00-19.00 mandag til torsdag og fredag fra kl. 06.00 – 14.00.

Vi servicerer ca. 1200 dagsskoleelever, skolehjemselever, kursister og medarbejdere.

Jobbet:

  • Selvstændigt arbejde, hvor du får lov til at være medbestemmende på menu m.m.
  • Vi arbejder rigtig meget i teams, og du vil få super gode kollegaer, som du kan få hjælp af og sparring med.
  • Gode fysiske rammer, hvor vi kan tilbyde alle tænkelige arbejds hjælpemidler.
  • Godt arbejdsmiljø, hvor vi bekymrer os om - og tager hånd om kollegaerne.

Vi forventer, at du:
  • Besidder stor faglighed og stolthed over dit fag.
  • Har gode samarbejdsevner.
  • Har godt humør.
  • Har en positiv livsindstilling.
  • Har lyst til at arbejde selvstændigt indenfor alle arbejdsområder.
  • Har interesse indenfor madspild, bæredygtighed, økologi og vegetar.
  • Er mødestabil.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Din ugentlige arbejdstid er på 30 timer i gennemsnit pr. uge. I spidsbelastninger er der mulighed for flere timer. Din primær arbejdstid vil være fra kl. 11.00 – 18:30. Du har fri alle weekender og helligdage. (Enkelte vagter kan dog forekomme i løbet af året).

Ansættelsen og aflønning i henhold til cirkulære om organisationsaftale for Kostfagligt uddannet personale – køkken og cirkulære om Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Central­organisationen af 2010 (LC/CO10-fællesoverenskomst). Der er til stillingen tilknyttet pensionsordning i Pensionskassen for Kost & Ernæringsforbundet.

Ansøgningsfrist:
Har du lyst til at blive ernæringsassistent hos os, så upload din ansøgning samt relevante bilag via linket i annoncen eller via skolens hjemmeside senest mandag, den 3. juni 2019.
Samtale forventes afholdt tirsdag, den 18. juni 2019.

Yderligere oplysninger:
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Berit Fragtrup på tlf. 9698 1023.

Praktisk information

Erhvervsskolerne Aars

 
Østre Boulevard 10
Telefon 96981023
Beliggenhed