Luftfartsinspektør (Helikopter) til operative tilladelser

Trafikstyrelsen

Storkøbenhavn
15-05-2019
Expires
02-06-2019

Er du vores nye kollega? Vi søger en dygtig luftfartsinspektør, som kan indgå i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens Center for luftfart med den hovedopgave at føre tilsyn med danske luftfartsselskaber.

Vi tilbyder et spændende og udfordrende job centralt i København med engagerede kollegaer og en arbejdsdag, der rummer plads til fritid og familieliv. Vi har en uformel omgangstone med højt til loftet, og vi lægger vægt på løbende kompetenceudvikling af medarbejderne.

Tilsyn med danske luftfartsselskaber
Du vil indgå i et center med ca. 110 engagerede medarbejdere, som varetager reguleringen af og fører tilsyn med sikkerheden på luftfartsområdet. Konkret vil du blive tilknyttet et team af luftfartsinspektører med speciale i operative tilladelser understøttet af en række supportfunktioner.

Dine væsentligste arbejdsopgaver:

  • Planlægning og udførelse af funktionstilsyn af danske luftfartsselskaber samt sikre, at alle regler bliver overholdt
  • Tiltrædelseskontrol og godkendelse af ansøgninger for etablering af luftfartsselskaber
  • Sagsbehandling af operativ relaterede henvendelser fra luftfartsselskaber, organisationer og enkeltpersoner
  • Bidrage til fortolkning af og udarbejdelse af love og regler
  • Deltagelse i både nationalt og internationalt arbejde
  • Deltagelse i tværfaglige opgaver inden for luftfart

Hvem er du…
Vi søger en ny kollega med operativ erfaring som helikopterpilot og gerne erfaring fra fastvingede fly. Erfaring inden for HOFO, HHO HEMS og NVIS er en fordel men ikke et krav.

Herudover lægger vi vægt på, at du har:

  • Viden og erfaring inden for auditering
  • Gode mundtlige og skriftlige formuleringsevner på både dansk og engelsk
  • Gode evner for struktureret sagsbehandling
  • Gode samarbejdsevner, men at du også kan arbejde selvstændigt og proaktivt
  • Kendskab til IT og PC på brugerniveau
Vi har et arbejdsmiljø præget af en høj faglig stolthed og et godt samarbejdsklima. Det er derfor vigtigt for os, at du prioriterer samarbejde i hverdagen og evner at skabe dialog på tværs af forskellige faggrupper.

Center for luftfart
Center for luftfart arbejder med regulering af luftfarten og samspillet mellem branchens mange aktører.
Vi er ca. 110 engagerede piloter, teknikere, ingeniører, flyveledere og jurister, som sammen udarbejder regler for luftfarten og fører tilsyn med sikkerheden på luftfartsområdet. Vores regulering er forankret i EU-ret og anden international lovgivning, og skal afbalancere en privat virksomheds udviklingsmuligheder i forhold til samfundsmæssige behov.

Luftfartsbranchen er i disse år kendetegnet ved, at der løbende kommer nye forretningsmodeller, at markederne ændrer sig, og at nogle aktører vokser, og andre forsvinder. Det er derfor afgørende, at vi arbejder helhedsorienteret og i fællesskab med vores mange samarbejdspartnere, således at vi i alle faser af vores arbejde sikrer en sammenhæng i vores tiltag.

Per som chef…
I en tid med stigende usikkerhed og forandring går jeg som leder forrest og gør medarbejderne trygge ved forandringerne. Der er i CFL brug for højtuddannede medarbejdere, der er vant til at tænke selvstændigt og arbejde med høje frihedsgrader. Vores værdi skabes af vores medarbejdere og de faglige- samt holdningsmæssige kompetencer, de besidder.

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er en fast stilling på 37 timer. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet. Stillingen er til besættelse snarest.
Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen – hvem er vi…
Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen er en styrelse under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet med ansvar og opgaver på tværs af transportformerne jernbane, vej og luftfart, samt regulering af bygge- og boligområdet.

Vi er mange forskellige faggrupper og udgør derfor en bred vifte af specialister og generalister.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende danske samfund. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du kan læse mere om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen på www.tbst.dk.

Yderligere information
Du kan få mere at vide om stillingen hos luftfartsinspektør Jens Hansen på tlf. 4178 0324.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og eksamensbevis via Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens elektroniske ansøgningsportal på www.tbst.dk senest søndag den 2. juni 2019.

Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 24.


Praktisk information

Trafikstyrelsen

 
Carsten Niebuhrs Gade 43
Telefon 41780324
Beliggenhed