Uddannelsesfaglig medarbejder

UCL Niels Bohrs Allé

Fyn
14-05-2019
Expires
28-05-2019

Videreuddannelse i pædagogik og læring søger en stærk uddannelsesfaglig medarbejder med viden om, indsigt i og erfaringer fra det ungdomspædagogiske område i al almindelighed og det erhvervspædagogiske område og FGU i særdeleshed.

Videreuddannelse i pædagogik og læring samarbejder med kommuner, organisationer, ministerier og institutioner om kompetenceudvikling, diplomuddannelser, konsulentydelser og længerevarende udviklingsprojekter målrettet børne- og ungeområdet og det specialpædagogiske børne-, unge- og voksenområde.  Vi deltager også i og arbejder med langvarige implementeringsopgaver knyttet til nationale reformer som f.eks. Skolereformen, Dagtilbudsreformen og de nye FGU-institutioner.

Stillingens indhold

Dit primære arbejdsfelt er det erhvervspædagogiske område og FGU. På det erhvervspædagogiske område bliver det din opgave at styrke samarbejdet med og indsatsen på erhvervsskoler og SOSU-skoler og undervise på Den Erhvervspædagogiske Diplomuddannelse. I forhold til de nye FGU-institutioner bliver du deltager i og ansvarlig for de kompetenceudviklingsforløb, der skal gennemføres fra efteråret 2019 til og med 2022, i tæt samarbejde med de andre uddannelsesfaglige medarbejdere, der indgår i denne opgave. Du kommer også til at arbejde med opgaver på FVU-området og i den forbindelse har det betydning, at du har særlig viden om og indsigt på ordblindeområdet.

Vores forventninger til dig

  • Vi forventer, at du har en kandidatuddannelse eller en mastergrad, og at du har arbejdet med og har erfaringer fra det ungdomspædagogiske og erhvervspædagogiske område.
  • Derudover lægger vi vægt på, at du har følgende kompetencer
  • Du motiveres både af faglig udvikling og af at skabe høj kvalitet
  • Du har undervisnings- og proceskompetencer som gør, at du kan gennemføre undervisnings- og læreprocesser med høj faglig og didaktisk kvalitet
  • Du har stærke relationelle kompetencer og har erfaringer med at opbygge udviklingsnetværk med samarbejdspartnere
  • Du søger samarbejde og kan arbejde selvstændigt
  • Du er en kompetent mundtlig og skriftlig formidler
  • Du motiveres af at være med i hele processen fra idéudvikling til gennemførelse, afslutning, evaluering og videreudvikling af aktiviteter og indsatser
  • Du har erfaring med at undervise voksne

Om stillingen

Som uddannelsesfaglig medarbejder refererer du til lederen for videreuddannelsesafdelingen Pædagogik og Læring, som har 22 uddannelsesfaglige medarbejdere og konsulenter. Disse kommer du i høj grad til at samarbejde med, og derudover indgår der også medarbejdere fra UCL´s øvrige uddannelser og forskningsområder i de forskellige opgaveløsninger.

Dit ansættelsessted vil være i UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M. Mange af de opgaver, der arbejdes med i Videreuddannelse i pædagogik og læring foregår lokalt i de kommuner og i de institutioner, vi samarbejder med, og derfor er der rejseaktivitet knyttet til ansættelsen.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er til besættelse fra den 1. august 2019.

Ansættelse sker efter overenskomst for akademikere i Staten og relevant faglig organisation.

Ansøgere med en anden uddannelse/baggrund ansættes efter den pågældende overenskomst eller organisationsaftale.

Om Videreuddannelse i pædagogik og læring

Videreuddannelsesafdelingen Pædagogik og Læring indgår sammen med Center for Undervisningsmidler (CFU) i efter- og videreuddannelsesområdet Pædagogik, Læring og Undervisningsmidler.

Yderligere oplysninger

Spørgsmål til stillingen kan stilles til afdelingsleder Kirsten Hillman på telefon 21642355 og mail kihi@ucl.dk.

Se også www.ucl.dk.

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Ansøgning

Send din ansøgning senest tirsdag d.28. maj 2019 via www.ucl.dk/job.

Ansættelsessamtale afholdes tirsdag den 4. juni 2019 samt torsdag den 13. juni 2019.

Praktisk information

UCL Niels Bohrs Allé

 
Niels Bohrs Allé 1
Telefon 21642355
Beliggenhed