Bliv administrationselev hos TEC og få en uddannelse med stor bredde

Teknisk Erhvervsskole Center Frederiksberg

Storkøbenhavn
14-05-2019
Expires
29-05-2019

Jeg valgte TEC, fordi de tilbyder en uddannelse, der giver brede muligheder for job – både i den offentlige sektor og på det private arbejdsmarked” Selma Barslund Davies, administrationselev hos TEC

TEC søger administrationselever med ansættelsesstart i september 2019. Vil du have en uddannelse, der giver dig et godt og stærkt fundament til dit fremtidige arbejdsliv? Og kan du lide at få udfordringer i dagligdagen og tage ansvar for din egen læring og udvikling? - Så er det nu, du skal til tasterne og sende os din ansøgning.

TEC – Technical Education Copenhagen er en moderne skole, der tilbyder og udvikler uddannelser, som imødekommer arbejdsmarkedets og de unges ønsker og behov.

For at blive administrationselev hos TEC forventer vi, at du:

  • Har bestået eller forventer at bestå HHX, eller har STX/HF, suppleret med HGS/EUS – med speciale i administration
  • Er god til at formulere dig mundtligt og skriftligt på dansk
  • Har gå-på-mod og tager ansvar for dine opgaver og din læring
  • Er serviceminded over for interne og eksterne kunder og er god til at samarbejde
  • Er mødestabil og har en positiv indstilling
  • Er omstillingsparat og kan lide nye udfordringer
  • Har kendskab til IT på brugerniveau
  • Er struktureret samt detalje- og resultatorienteret

Da TEC er en stor organisation, vil du få et afvekslende elevforløb. Vi introducerer dig til mange forskellige arbejdsområder i vores organisation og giver dig udviklende opgaver, så du får en bred og alsidig erfaring med dit fagområde.

Din elevtid vil være tilrettelagt som en turnus, hvor du bl.a. kommer til at være i TECs studieadministration, HR-afdeling, kommunikationsafdeling, direktion og reception. Du kan således forvente faglige udfordringer inden for fx sagsbehandling, administration, planlægning samt indsigt i personaleadministration og rekruttering mv.”

En elevuddannelse fra TEC, vil gøre dig i stand til at varetage administrative funktioner både på det private og offentlige arbejdsmarked, når du skal vælge din fremtidige karrierevej på et senere tidspunkt.

Vi tilbyder:
  • Et læreforløb i en stor, spændende og dynamisk organisation
  • Gode kolleger og mulighed for faglig og personlig udvikling
  • En 2-årig elevuddannelse med speciale i administration

På TEC tilbyder vi dig en læreplads med gode rammer for et levende, innovativt og trygt lærings- og arbejdsmiljø. Som ny kollega vil du få hjælp og støtte af erfarne kolleger og samarbejdet i vores teams og afdelinger er baseret på tillid og en åben og ærlig dialog. Du bliver tilknyttet en fast elevansvarlig, der udarbejder din uddannelsesplan, sørger for at følge op på den ved månedlige elevsamtaler og støtter dig igennem hele din uddannelse.

Du vil få fast arbejdssted på vores adresse på Frederiksberg.

Ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til Finansministeriet og gældende overenskomst for området.

Der indbetales pension i henhold til overenskomsten.

Ansættelse pr. 1. september 2019.

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos afdelingsleder Ninni Svendsen på tlf. 2545 3046.

Ansøgning:
Send ansøgning, CV, relevante uddannelsespapirer samt bilag via ansøgerlinket i stillingsannoncen.

Ansøgningsfrist d. 29. maj 2019.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 23.

Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede, uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder til at søge stillingen.

Du kan læse mere om TEC på www.tec.dk.



Praktisk information

Teknisk Erhvervsskole Center Frederiksberg

 
Stæhr Johansens Vej 7
Telefon 25453046
Beliggenhed