Teamleder til forretningsudvikling inden for nye signalsystemer

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43

Storkøbenhavn
14-05-2019
Expires
28-05-2019

Vil du arbejde med ledelse og forandringsprojekter, der vedrører fremtidens løsninger inden for togdrift?

Det danske Signalprogram, det største af sin slags i Europa, er i fuld gang med en totaludskiftning af signalsystemet på den danske jernbane med ERTMS (European Railway Traffic Management System) Niveau 2, Baseline 3 Teknologi. Dette gør Danmark til det første medlem af den europæiske jernbane til at gennemføre ERTMS på nationalt plan.

Signalprogrammet understøttes af en international leverandørbase og konsulenter fra hele Europa. Vi leder efter en teamleder til teamet Forretningsudvikling i Banedanmarks division Signalsystemer.

Du får arbejdssted på vores nybyggede hovedkontor centralt i København.

Personaleledelse og understøttelse af projektleverancer
Som teamleder får du ansvaret for opbygning og udvikling af et nyt team, som netop er blevet samlet.

Herudover får du ansvar for:

  • Udvikling og drift inden for porteføljestyring af forretningsprojekter
  • Sikring af samarbejdsrelationer til teamets omgivelser (signalprogrammet og modtagere af signalleverancerne fra Signalprogrammet inden for divisionen og andre modtagere).
Derigennem skal du bidrage til, at ejere og brugere af de nye signalsystemer høster de planlagte gevinster.

Du får personaleansvar med alt, hvad det indebærer. Du varetager blandt andet ressourceallokering til de mange opgaver, teamet skal løse og afholder medarbejderudviklingssamtaler. Med øje for motivation og trivsel blandt dine kolleger har du ansvaret for at opgaven bliver løst.

Akademisk, teknisk baggrund og ledelseserfaring
Du har en lang videregående uddannelse, for eksempel cand.merc., og du har solid erfaring med forretningsprojekter – og gerne erfaring med forretningsprojekter i en stor teknisk organisation inden for jernbanebranchen.

Du har erfaring med ledelse, eller lederpotentiale, og arbejder struktureret og resultatorienteret. Som leder er du uddelegerende, dygtig til at videreformidle din viden og motiverer dine medarbejdere i det daglige arbejde. Du er vedholdende og følger op hos dine medarbejdere og kolleger, ligesom du hjælper dem med at prioritere korrekt, når det er nødvendigt.

Der er mere end 20 forskellige nationaliteter repræsenteret blandt din kolleger, og derfor er det vigtigt, at du begår dig flydende på dansk og engelsk, mundtligt såvel som skriftligt.

Løn
Du ansættes efter AC-overenskomsten, og lønnen fastsættes på baggrund af dine kvalifikationer og erfaringer.

Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere, så kontakt sektionschef Alis Carøe Christiansen. Send os CV og ansøgning hurtigst muligt da vi indkalder til samtaler løbende.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

Praktisk information

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43

 
Amerika Plads 15
Telefon 41865579
Beliggenhed