Udenrigsministeriet søger Teknisk Projektkonsulent til nyt Cyberprogram

RANDSTAD A/S

Storkøbenhavn
10-05-2019
Expires
10-06-2019

Udenrigsministeriet opruster på cyber- og informationssikkerheden og søger nye medarbejdere til at beskytte Udenrigsministeriets data. Sikkerhed hos Udenrigsministeriet har altid haft stort fokus, men den høje cybertrussel samt den nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed betyder, at man nu styrker sikkerhedsindsatsen i regi af et Cyberprogram.

Som Teknisk Projektkonsulent i Udenrigsministeriet nye Cyberprogram, vil du få en central og vigtig rolle i forhold til at implementere tekniske tiltag i Udenrigsministeriets globale IT-infrastruktur, der fastholder et højt sikkerhedsniveau, understøtter digitaliseringsdagsordenen og som samtidig er omkostningseffektiv. Du vil skulle bygge bro mellem udviklingen af ministeriets IT-infrastruktur og den daglige drift og support af ministeriets brugere. Du vil blandt andet skulle bistå med implementering af regionale datacentre, serverløse repræsentationer, samt design og implementering af tekniske tiltag ifm. ny sikkerhedsmodel.

Den rette kandidat bliver en del af et nyt Cyberprogram i Udenrigsministeriet og kommer til at samarbejde tæt med specialister indenfor cybersikkerhed, med IT-enhedens forskellige teams, ligesom du vil få en tæt kontakt til eksternt tilknyttede konsulenter og løsningsleverandører. Din hverdag vil desuden byde på en stor variation af opgaver, gode faglige fællesskaber, mulighed for faglig fordybelse og selvudvikling. Der vil være rejseaktivitet forbundet med dine ansvarsområder.

 

Job i Udenrigsministeriets Cyberprogram giver bl.a. mulighed for at:

  • Arbejde projektorienteret med implementering af differentieret sikkerhed i en global IT infrastruktur.
  • Få en central rolle i forhold til at designe og udrulle vores fremtidige IT-infrastruktur.
  • Blive del af et team af dygtige kollegaer, der både giver faglig sparring og en spændende hverdag.

 

Vi søger en kollega der har:

  • Minimum 3 års erfaring med Microsoft produkter og infrastruktur, samt installation, konfiguration, drift og vedligeholdelse af disse. Relevante certificeringer er en fordel.
  • Bredt kendskab til nye teknologiske trends inden for infrastruktur og IT sikkerhed og den praktiske implementering af nye teknologier.
  • God forståelse for cloud-teknologier og generel forståelse for netværksteknologier.
  • Har god projektforståelse og -erfaring.
  • Erfaring med udarbejdelse og sikring af design- og driftsdokumentation.
  • Forståelse for lovbestemte compliance-krav, såsom ISO-standarder og GDPR.
  • Konkret erfaring med klient- og serveradministration samt forståelse for data-ind/data-ud flow-arkitektur.
  • Solid erfaring med analyse og dokumentation af systemlandskaber.
  • Gode analytiske evner og struktureret tilgang til opgaverne. Gerne solid erfaring med ITIL.
  • En relevant IT-uddannelse.
  • Erfaring fra IT afdeling i en større virksomhed eller myndighed med stort fokus på sikkerhed.
  • Gode formidlings- og kommunikationsevner, skriftligt såvel som mundtligt dansk og engelsk.

 

Udenrigsministeriets teknologistak omfatter særligt Active Directory, Hyper-V virtualisering, PKI, sikkerhedskomponenter generelt, Windows Server, Windows klienter og Microsoft infrastruktur komponenter generelt. Andre potentielle områder er ADFS, Backup systemer (CommVault), Exchange, Enterprise Vault, Microsoft SQL, Skype for Business, Remote Desktop Services, System Center Configuration Manager (SCCM), System Center Operation Manager (SCOM), System Center Virtual Machine Manager (SCVMM) og SharePoint.

 

Du er kendetegnet ved, at du er:

  • God til at gennemskue komplekse løsninger.
  • Kvalitetsbevidst, pligtopfyldende, vedholdende og proaktiv.
  • Selvstændig, struktureret og løsningsorienteret.
  • Tager ejerskab og ansvar for dine opgaver.
  • God til at samarbejde på tværs af organisationer både internt og eksternt.
  • Du trives med en hverdag, der til tider kan være travl og omskiftelig.
  • Du ser forandring som en velkommen udfordring.
  • Ambitiøs, samt har interessen og viljen til at udvikle dig selv.

 

Tiltrædelse

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem staten og den relevante faglige organisation. Der tages højde for allerede tilegnede kvalifikationer.

 

Ansøgning

Randstad varetager denne rekrutteringsproces på vegne af Udenrigsministeriet og har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte:

 

Katherine Fugelseth, Konsulent, IT Specialist rekruttering

Telefon: +45 6195 9252

eller

Kasper Kjærgaard, Konsulent, IT Specialist rekruttering

Telefon: +45 6195 9251

 

Alle henvendelser vil blive behandlet fortroligt.

 

Om Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriets mission er at arbejde for Danmarks interesser og værdier i forhold til omverdenen på en måde, der fremmer danskernes frihed, tryghed og velstand samt en mere fredelig og retfærdig verden med udvikling og økonomisk vækst for alle. I Udenrigsministeriets vision indgår, at vi skal være bredt respekteret som en kompetent, effektiv, udadvendt og serviceorienteret virksomhed, og at vi skal være en attraktiv og idéskabende arbejdsplads, der sikrer stor medarbejdertilfredshed og målrettet kompetenceudvikling. Vi har som fælles værdier, at vi som enkeltpersoner og organisation arbejder på grundlag af musikalitet, åbenhed, professionalisme, handlekraft og arbejdsglæde.

 

Om Randstad

Randstad er en del af den internationale Randstad Group, der er en af verdens største udbyder af HR-løsninger. Hver dag formidler Randstad arbejde til mere end 500.000 mennesker i hele verden. Vi har kontorer i 39 lande og er repræsenteret i såvel Europa, Nord- og Sydamerika samt Asien. I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med 20 afdelinger og inhouse lokationer fordelt over hele landet. En position vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.

Praktisk information

RANDSTAD A/S

 
Vester Farimagsgade 7 2
Telefon 61959252
Beliggenhed