Akademiker til at løfte den regionale beskæftigelsesindsats i Nord- og Midtjylland

Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord

Nordjylland
09-05-2019
Expires
31-05-2019

Har du interesse for beskæftigelsesområdet? Vil du bidrage til at sikre sammenhæng mellem beskæftigelse, uddannelse og vækst- og erhvervspolitik? Så har vi en spændende stilling som fuldmægtig hos Arbejdsmar-kedskontor Midt–Nord til dig.

Vi arbejder for et sundt og dynamisk arbejdsmarked
I Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har vi ansvar for at skabe det bedst mulige grundlag for et sundt, dynamisk og effektivt arbejdsmarked, hvor flest mulige har job eller uddanner sig, og hvor virksom-heder på alle niveauer har adgang til de medarbejdere de har brug for – ufaglærte, faglærte, eller højt specialiserede vidensmedarbejdere.

Vores arbejdsfelt er bredt og varieret og spænder fra at tilvejebringe og udvikle et kvalificeret vidensgrund-lag for arbejdsmarkedspolitiske beslutninger, til implementering af beskæftigelsespolitikken i dialog med vores mange samarbejdspartnere. Alt hvad vi beskæftiger os med kvalificeres af høje faglige standarder og evidensbaseret viden, der på en gang skal forankre og inspirere de politiske beslutninger og omsætningen af dem til administrerbar dagligdag med betydning for millioner af mennesker.

Du kan læse mere om os på www.star.dk.

Bygge bro mellem politik og konkret indsats
Arbejdsmarkedskontor Midt–Nord er den regionale forankring af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-ring og betjener de tre Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) i Nord- og Midtjylland og arbejdsopgaverne vil være centreret om sekretariatsbetjening af disse.

RAR koordinerer beskæftigelsesindsatsen, virksomhedsindsatsen og indsatsen rettet mod områder med mangel på arbejdskraft og områder med høj ledighed. Det er også RAR’s opgave at sikre bedre koordination og aktørsamarbejde i forbindelse med voksen-, efter- og videreuddannelsesindsatsen (VEU-indsatsen). Læs mere om RAR her: https://rar-bm.dk/
På kontoret er vi 28 engagerede medarbejdere. Vi kan tilbyde gode muligheder for faglig såvel som personlig udvikling, på en arbejdsplads hvor omgangstonen er afslappet og opgaverne varierende.
Vores primære opgave er, i samarbejde med aktørerne på beskæftigelsesområdet, at brygge bro mellem poli-tik og konkret indsats – og mellem jobcentre og styrelsens fagkontorer.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Sekretariatsbetjening af et eller flere RAR og tilhørende formandskaber - herunder at udarbejde dagsordener, referater samt opfølgning på beslutninger m.m.
  • Planlægge og gennemføre temadrøftelser, konferencer og øvrige aktiviteter i relation til RAR
  • Koordinere og kvalitetssikre kollegers bidrag til RAR
  • Sikre at RAR udmønter deres strategier og varetager deres lovbestemte opgaver
  • Sekretariatsbetjening af de tre sagsudvalg under RAR – herunder sagsbehandlingsopgaver
  • Understøtte RAR’s videndeling – gennem hjemmesider, nyhedsbreve m.m.
  • Ad hoc opgaver som udarbejdelse af breve, notater, oplæg m.m.
Det forventes herudover, at du indgår i Arbejdsmarkedskontorets øvrige udviklings-, analyse- og implementeringsmæssige opgaver i samspil med relevante kolleger og samarbejdspartnere.

Bliv vores nye kollega
  • Vi forestiller os, at du:
  • har en akademisk uddannelse og har interesse for at arbejde i den statslige del af beskæftigelsessystemet
  • Har godt kendskab til beskæftigelsessystemet og arbejdsmarkedets parter
  • Har stærke faglige og analytiske evner
  • Er initiativrig og tager selvstændigt ansvar for opgaveløsningen
  • Kan kommunikere klart både skrifteligt og mundtligt
  • Har personlig gennemslagskraft og gode samarbejdsevner
  • Har erfaring med sagsfremstillinger
  • Kan navigere i en politisk styret organisation.

Vi finder løsninger sammen
Som en del af Beskæftigelsesministeriet, er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med til at sætte rammerne for menneskers arbejdsliv, og vi er derfor forpligtet til at finde de bedste løsninger. Dem finder vi i fællesskab. Hos os er dørene åbne og barriererne små. Vi deler vores viden og giver hinanden med- og modspil, så ideerne skærpes, inden de bliver til fælles løsninger.

Hos os kommer du til at arbejde sammen med fagligt dygtige og dedikerede kolleger i en hverdag med højt tempo og store udfordringer. Hver dag byder på nye problemstillinger, og du skal derfor være parat til at tage opgaver ind fra siden og sætte hele dit faglige register i spil. Til gengæld får du gode muligheder for at gøre en positiv forskel for menneskers arbejdsliv.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Vi vil gerne have, at du starter den 1. august 2019.

Du bliver ansat som fuldmægtig efter overenskomsten for akademikere i staten.

Dit daglige arbejdssted er Nybrogade 16, 9000 Aalborg.

Spørgsmål og ansøgning
Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte kontorchef Henrik Christensen tlf.nr. 7222 3631 eller tillidsrepræsentant Ulrikka Sletten tlf.nr. 7222 3643.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Andras Kjartansson Thomassen i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr. 7220 5139.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest fredag 31. maj 2019.

Praktisk information

Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord

 
Nybrogade 16, 1
Telefon 72223631
Beliggenhed