Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sagsbehandler ved jobcentrets sygedagpengegruppe

Bornholms Regionskommune

Bornholm
09-05-2019
Expires
24-05-2019

Da en af vores sagsbehandlere har søgt nye udfordringer har vi i, Beskæftigelsesservices sygedagpengegruppe under Center for Job, Uddannelse og Rekruttering en ledig ordinær stilling.

… og til dette søger vi en ny kollega, og det kunne være dig.

Vi søger endnu en faglig stærk kollega, gerne med socialrådgiver- eller anden relevant/lignende erfaring/baggrund, som vil indgå i et afvekslende og spændende samarbejde med borgere som har brug for hjælp, støtte og vejledning til at komme ud eller tilbage til arbejdsmarkedet. Du kan og vil agere venligt, empatisk og professionelt i dette samarbejde med borgerne og vil være med til at indgå i et tværfagligt samarbejde med borgere, arbejdsgivere, fagforeninger, læger, bisiddere og andre relevante sparringspartnere – internt som eksternt. Der vil i stillingen være rig mulighed for at præge og planlægge dine konkrete opgaver og arbejde samtidigt med, at vi ser frem til at udvikle denne stilling, området og opgaverne sammen med dig.

Vi kan bl.a. tilbyde dig et meget dynamisk fagområde i konstant bevægelse, fagligt stærke og særdeles engagerede og hjælpsomme kollegaer samt et spændende udviklingsrum; fagligt som personligt. Dine kollegaer vil altid stå parat til at hjælpe, vejlede og støtte dig, men forventer også at du bruger dem til sparring og ikke mindst deler dine faglige tanker, viden og refleksioner. Det vil være en stor fordel hvis du har kendskab til lovgivningen indenfor området, eller hurtigt og interesseret kan sætte dig ind i det. Socialrådgiver-uddannelsen er klart en fordel, men lignende faguddannelser eller anden relevant erfaring kan bestemt også bruges.

Stillingen er en fast stilling på 37 timer, gerne hurtigst muligt og senest den 1. august 2019.

Opgaver:

Jobcentrets beskæftigelsesindsats er selvsagt påvirket af udviklingen på arbejdsmarkedet og samfundet generelt, og der er ingen tvivl om, at vi har brug for alle hænder på det bornholmske arbejdsmarked. Derfor vil vi bl.a. gerne sikre, at vi fastholder så mange som muligt i deres nuværende job eller hurtigt får dem afklaret til andet erhverv. Jobcentret har længe arbejdet ud fra mantraet om, at en hurtigt og tidlig indsats hjælper både borgere, virksomheder og dermed også i sidste ende kommunen. At vi kommer hurtigere i kontakt med de sygemeldte borgere øger sandsynligheden for, at fastholde disse på arbejdspladsen, samtidigt med, at det forkorter den tid borgeren modtager sygedagpenge og den tid virksomheden skal bruge vikar eller ikke får løst opgaven.

Arbejdsområdet er sygedagpenge, mere specifikt kontaktforløb med sygemeldte borgere, hvor opgaven, i samarbejde med borgeren, er at støtte, vejleder og hjælpe vedkommende med, at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet. Kontaktforløbet indeholder personlige og telefoniske samtaler, socialfaglige oplæg og drøftelser og vurderinger, samt planlægning, samarbejde, lovgivning og ikke mindst formidling af en kompleks lovgivning.

Du vil blive en del af en gruppe sagsbehandlere i sygedagpengegruppen under Beskæftigelsesservice i Center for Job, Uddannelse og Rekruttering.

Når man arbejder med borgere som er sygemeldte og har det svært psykisk og/eller fysisk, er vigtige kompetencer hos dig; empati, venlighed, positivt livssyn samt selvfølgelig et grundigt kendskab til og indblik i områdets lovgivning og muligheder. Dertil kommer, at vi forventer, at du har eller vil erhverve dig teoretisk kendskab til den systemiske tilgang, suppleret med Empowerment, da det er jobcentrets udgangspunkt for samarbejdet med borgerne.

Har dette interesse så send os din ansøgning.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse. Der vil blive indhentet straffeattest ved ansættelsen.

Ansættelsen er senest den 1. august 2019. 

Praktisk information

Send din ansøgning og cv samt dokumentation for uddannelse via vores rekrutteringsserver, sådan at vi har modtaget den senest den 24. maj 2019. Ansættelsessamtaler vil foregå i uge 22.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mikael Joakim Schenk på 56923930 eller pr. mail mikael.schenk@brk.dk

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune er en stor organisation med ca. 3.500 medarbejdere, og samtidig en unik kommunal arbejdsplads: Vi udgør en region for sig og arbejder med strategier og projekter, som danske kommuner normalt ikke kan. Vi har ansvar for områder som turisme og erhvervsudvikling, og står selv for internationale samarbejder og EU-programmer. Vi har visionære planer for øens fremtid. Ikke mindst drømmen om at skabe et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi.

På www.brk.dk kan du læse mere om Bornholms Regionskommune.

På www.brk.dk/taetsammen kan du læse om projekt Tæt sammen, hvor vi sætter fokus på kultur, fælles identitet og samarbejde, ved at beskrive de mange former for samarbejde i 12 fortællinger om regionskommunen.

Drømmer du om at bo og arbejde på Bornholm?

Målt på naturscenerier og kulturarv er Bornholm Danmarks rigeste kommune. Beregnet i minutter eller kilometer er vi ganske tæt på hovedstaden, men opgjort i sol, klipper og sandstrande - eller i tryghed, nærvær og livskvalitet - er vi en helt anden verden. Vi ved, at potentielle tilflyttere har brug for information, råd og vejledning, og derfor er du velkommen til at kontakte vores tilflytterkonsulent, Rune Holm. Han kan bl.a. fortælle, hvordan han kan hjælpe med at skaffe et job til din ægtefælle.

Kontakt Bornholms tilflytterkonsulent Rune Holm, 30 21 88 80, rh@bornholm.biz, Læs mere på Http://næstestopbornholm.dk/

Beliggenhed