Specialist til opgaver inden for selskabsskatteret

Skatteforvaltningen, Aalborg, Skibsbyggerivej

Nordjylland
08-05-2019
Expires
22-05-2019

Har du lyst til at arbejde med fagligt udfordrende og spændende sagsbehandling inden for selskabsskatteområdet? Har du lyst til at blive en del af en myndighed som sikrer fundamentet for finansiering af det danske samfund? Så håber vi at høre fra dig!

Spændende opgaver inden for selskaber og skat

Enheden SP 03 – Fonde, foreninger og virksomhedsomdannelse er en enhed under afdelingen Selskabsprocesser.

Som medarbejder i driftsenheden kommer du til at deltage i et team med masser af faglig sparring vedrørende sagsbehandlingen af henvendelser fra fonde og foreninger. I sagsbehandlingen indgår alle fortolkninger af selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven.

Dine typiske opgaver vil være sagsbehandling vedrørende fonde og foreninger på følgende områder:

  • Objektive og subjektive skattepligtsvurderinger, herunder afgrænsning af skattesubjekter uden selvstændig skattesubjektivitet, bl.a. I/S, samt afgrænsning af selvejende institutioner jævnfør FBL overfor selvejende institutioner omfattet af SEL § 3
  • Komplekse anmodninger om ændring af skatteansættelsen
  • Anmodninger om undtagelse fra oplysningspligt
  • Sagsbehandling i forbindelse med ophør, herunder skattekvittancer
  • Andelsselskaber selskabsskattelovens § 1.1.3
  • Udstedelse af udbyttefrikort
  • Kontrol med udbyttefrikort
  • Telefonbesvarelser for kundecentret og direkte henvendelser
  • Aktindsigt efter offentlighedsloven


Faglig stærk og med sans for detaljer
Vi forudsætter, at du har en videregående uddannelse som fx jurist eller økonom eller du har en skattemæssig baggrund som fx skatterevisor. Du har et godt kendskab til selskabsbeskatning og en generel god forståelse af skatterettens implementering i praksis.

Det er vigtigt, at du har lyst til at bidrage og trives i et miljø hvor gode samarbejdsevner samt vidensdeling vægtes meget højt. Endvidere drives du af fordybelse, detaljefokus men har samtidig en løsningsorienteret tilgang til dine opgaver.

Da du vil få en stor grad af kontakt til eksterne samarbejdspartnere, modtage henvendelser fra fonde og foreninger og deres repræsentanter, skal du besidde gode kommunikationsevner, og kunne udtrykke dig klart og præcist på dansk i både skrift og tale.

Om din nye arbejdsplads
Du kan se frem til at blive en del af en spændende arbejdsplads, hvor du bliver omgivet af faglige dygtige kollegaer samt får mange berøringsflader i og uden for Skattestyrelsen. Du får opgaver med mulighed for at tage ansvar og sætte dit eget præg på tingene. Din hverdag vil være afvekslende og til tider med korte deadlines, men du vil altid være omgivet af gode kolleger og en uhøjtidelig omgangstone.

Ansøgning og kontakt
Send senest den 22. maj 2019 din ansøgning inkl. CV og evt. dokumentation for uddannelse og kompetencer via linket ”søg stillingen”. Du er velkommen til at kontakte fungerende funktionsleder Ane Edelbo Lauritzen på tlf. 7238 6582 eller mail Ane.Lauritzen@sktst.dk hvis du har spørgsmål til stillingen.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 23 og tiltrædelse den 1. september 2019.

Arbejdsstedet er indtil videreSkibsbyggerivej 5, 9000 Aalborg.

Om skattestyrelsen
’Vi sikrer, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden’

Den opgave løser Skattestyrelsen ved at gøre det nemt og trygt at betale, ved målrettet at bekæmpe svindel og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen. Vi har en vigtig samfundsopgave, og vi er ydmyge overfor det store ansvar, der følger med vores myndighedsrolle. Vores afgørelser skal være korrekte og fagligt velfunderede. Derfor er faglighed og et højt kompetenceniveau hos vores medarbejdere og ledere kernen i vores arbejde.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Skattestyrelsen på www.sktst.dk

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Praktisk information

Skatteforvaltningen, Aalborg, Skibsbyggerivej

 
Skibsbyggerivej 5
Telefon 72386582
Beliggenhed