Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Miljøstyrelsen søger en naturvidenskabelig eller samfundsfaglig kandidat til grøn produktpolitik

Miljøstyrelsen

Fyn
08-05-2019
Expires
22-05-2019

Barselsvikariat

Har du lyst til at være en del af et stærkt fagligt miljø, hvor vi arbejder med at fremme bæredygtighed i produktion og forbrug? Vil du være med til at fremme cirkulær økonomi gennem produktdesign og grønne indkøb? Og har du lyst til at indgå i et fagligt fællesskab og tage ansvar for opgaver i tæt samarbejde med gode kolleger? Så er det måske dig der skal være vores nye kollega i teamet for grøn produktpolitik!

Miljøstyrelsen er en del af Miljø- og Fødevareministeriet og den danske myndighed på miljø- og naturområdet. Vi arbejder for rig natur, rent vand, sikker kemi og grøn produktion. Vores kerneopgave er at omsætte natur- og miljølovgivningen til virkelighed, og målsætningen er at balancere hensynene til beskyttelse og benyttelse.

Miljøstyrelsen er landsdækkende, og den har ca. 900 medarbejdere. Styrelsens hovedkontor med ca. 440 arbejdspladser flytter nu til Odense. Vi skal opbygge en helt ny organisation, der bygger på et stærkt fundament fra den nuværende styrelse, og hvor nye medarbejdere blander sig med erfarne medarbejdere. Det er en fælles ambition at skabe grobund for en sjov og spændende hverdag med en rig idékultur og en arbejdsplads, der er en af statens bedste. Og det er ambitionen at gøre det samtidig med, at vi har øjne, ører og hænder på natur og miljø i Danmark.

Dit team:

I teamet for grøn produktpolitik beskæftiger vi os med spændende opgaver som fremme af cirkulær økonomi gennem grønne indkøb, smartere forbrug og bæredygtigt design. Vi bidrager med konkrete initiativer, der fremmer cirkulær økonomi og udvikling af EU’s fremtidige produktpolitik.

Du vil skulle deltage i udmøntning af de nye muligheder i EU direktivet om EcoDesign og metoder til livscyklusanalyser (PEF) samt indsatsen for fremme af grønne offentlige indkøb. Arbejdet indebærer projektledelse, deltagelse i europæiske arbejdsgrupper og samarbejde med en række interessenter og samarbejdsorganisationer. Blandt de konkrete opgaver vil bl.a. være udvikling af kriterier for produkters miljømæssige fodaftryk samt gennemførelse af projekter vedrørende EcoDesign for energiforbrugende og relaterede produkter og grønne indkøb.

Vi søger en profil, der har god faglig/teknisk indsigt i produktdesign og/eller livscyklusanalyser, som har flair for projektstyring, udarbejdelse af faglige notater til Miljø- og Fødevareministeriets departement, og som vil være med til at præge videreudviklingen af ministeriets indsats inden for bæredygtig produktion og forbrug mv.

Det vil være en fordel, hvis du kender til de relevante lovgivninger på området og standardisering. Erfaring med koordinering og projektstyring på tværs af fagskel og organisation vil ligeledes være en fordel. Vi vægter fagligheden højt og løser opgaverne i et tæt tværfagligt samarbejde.

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant kandidatuddannelse med naturvidenskabelig eller samfundsfaglig baggrund
  • Har kendskab til produktdesign og/eller livscyklusanalyser fx fra en rådgivervirksomhed, et ministerium eller en interesseorganisation
  • Kan indsamle viden og omsætte den til målrettet handling
  • Er nysgerrig og har gå-på-mod
  • Kan tænke i helheder og fastholde overblikket, også når tingene går stærkt
  • Er god til at indgå i samspil med kolleger med anden faglig baggrund og videreformidle fagligt kompliceret stof
  • Har gode sprogkundskaber på både dansk og engelsk, såvel skriftligt som mundtligt
  • Har erfaring med at koordinere tværgående sager og projekter

Vi tilbyder:
  • Et interessant og udviklende arbejde med fokus på faglige analyser og tæt samarbejde med eksterne interessenter
  • Spændende og komplekse arbejdsopgaver
  • Et arbejdsmiljø i hastig udvikling og med fagligt dygtige kolleger
  • En bred kontaktflade med interne og eksterne samarbejdspartnere i andre kontorer i ministeriet, styrelser og interesseorganisationer
  • Et uformelt arbejdsmiljø med vægt på godt samarbejde, engagement og holdånd
  • Erfaring med arbejdsområdet foretrækkes, men vi ser også gerne ansøgninger fra nyuddannede.

Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om et barselvikariat med start snarest muligt og varighed efter aftale. Tjenestestedet vil være i Odense C, hvor vi pt er delt på tre lokationer.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten). Ansættelsesområdet er Miljø- og Fødevareministeriet med tilhørende institutioner.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Gert S Hansen på tlf. 2234 9153 eller kontorchef Søren Bukh Svenningsen på tlf. 7254 4577.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV og eksamensbevis m.m. senest d. 22. maj 2019.

Vi planlægger at holde samtaler d. 3. juni 2019 i Odense.

Du kan forud for en evt. samtale blive bedt om at udfylde test og/eller forberede en case.

Miljø- og Fødevareministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

Miljøstyrelsen er en del af Miljø- og Fødevareministeriet. Vi er statslig myndighed for natur, vand og miljø og arbejder for at sikre en bæredygtig balance mellem beskyttelse af natur og miljø, benyttelsen af naturressourcer og gode rammer for borgere og virksomheder. Vejen til en rig natur, et sundt miljø, og gode, grønne rammer for borgere og virksomheder går via åbenhed og dialog, for vi tror på, at de bedste miljøløsninger findes, hvis vi samarbejder med alle interessenter. Dialog med kommuner, borgere, erhvervsliv og andre myndigheder er centralt i vores arbejde. Miljøstyrelsen har ca. 900 medarbejdere fordelt på hovedkontoret og 10 enheder over hele landet.

 

Beliggenhed