Metodestærke designere / videnskabelige assistenter

Designskolen Kolding

Syd- og Sønderjylland
06-05-2019
Expires
02-06-2019

Metodestærke designere søges til Designskolen Kolding

Designskolen Kolding søger 1-2 metodestærke designere til at indgå i skolens team i forsknings- og udvikling.

Designskolen Koldings forsknings- og udviklingsarbejde er forankret inden for tre videnmiljøer: bæredygtighed og design, socialt design og leg og design. Alle skolens videnskabelige medarbejdere, som bedriver enten videnskabelig forskning og/eller kunstnerisk udviklingsvirksomhed er organiseret i tre laboratorier, der understøtter de enkelte videnmiljøer. Laboratorierne sikrer en fælles, faglig udvikling og opdatering af skolens videngrundlag, blandt andet gennem publicering af videnskabelig forskning og kunstnerisk udviklingsvirksomhed samt erfaring fra faglige og strategiske netværk og samarbejder med eksterne videnpartnere, organisationer og virksomheder. Ved brug af designmetoder udvikler og formidler laboratorierne viden, positive forandringer og/eller nye kompetencer og forretningsmuligheder sammen med offentlige organisationer og private virksomheder og samtidig bidrager vi med undervisning til skolens uddannelse, herunder efteruddannelsen.

Du vil indgå på tværs af skolens tre laboratorier inden for enten Social Design, Bæredygtighed & Design eller Leg & Design, hvor du vil komme til at arbejde med fx projektledelse, support til forskerne, designudvikling, undervisning på efteruddannelsen og facilitering.

Opgaver

Der er forskellige opgaver der skal løftes, og du må meget gerne uddybe hvilke af opgaverne du er kvalificeret til og brænder for. Ud fra de indkomne ansøgninger kan vi tilbyde en stilling, der dækker en eller flere af opgaverne.

  • Facilitering, workshops (fx Play User Lab, Design i Praksis)
  • Forskningsassistent på forskellige forskningsprojekter (fx Can I join in, Gamify)
  • Evt. litteraturstudier, konceptudvikling (Research Through Design)
Om dig

Vi søger designere med baggrund i eller kendskab til vores grundfagligheder: accessory design, kommunikationsdesign, industriel design, mode eller tekstildesign, eller spil, digital kommunikation eller designledelse. Vi forventer, at du har praktisk erfaring med designprocessen og dens metoder – herunder grundig designresearch, brugerinddragelse og tilrettelæggelse, gennemførelse og analyse af brugerundersøgelser på tværs af fag og brancher. I forlængelse heraf skal du være i stand til at udvikle tydelige indsigter, der kan danne baggrund for yderligere udvikling af idéer, koncepter, metoder og modeller – enten i interne teams eller i tæt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. Har du interesse for og viden om designfagets videnskabsteori og metodologi, vil det være velkomment.

Vi forventer derfor også, at du har erfaring med at styre projekter, arbejder struktureret og metodisk, er samarbejdsorienteret og i stand til at overholde skarpe deadlines. Samtidig er du både nysgerrig, åben for ny viden, og ikke bange for at blive udfordret af brugernes/projektets virkelighed – også selv om det betyder et skift i fokus undervejs i projektet.

Du skal have lyst til at dele din viden om designprocesser og designmetoder med kolleger, studerende og kursister, enten i form af publikationer, workshops, undervisning eller vejledning. Det er derfor afgørende, at du har stærke kommunikative og visuelle formidlingsevner, og at du selvstændigt kan arbejde i diverse relevante grafiske computerprogrammer.


Ansættelsesvilkår

Stillingerne er en projektansættelse og tidsbegrænset til 30. juni 2020 med mulighed for forlængelse 1 år. Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst med Finansministeriet samt stillingsstruktur for kunstnerisk og videnskabeligt personale ved Designskolen Kolding m.fl. Der henvises til bekendtgørelse nr. 962 af 24. august 2015 om stillingsstruktur for kunstnerisk og videnskabeligt personale ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Arkitektskolen Aarhus samt Designskolen Kolding: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=173891

I henhold til stillingsstrukturen indplaceres de udvalgte kandidater som videnskabelige assistenter.


Tiltrædelse 15. august 2019.

Ansøgning

Alle interesserede uanset personlige forhold opfordres til at søge stillingen.
Send din ansøgning med CV samt relevant dokumentation for faglige kvalifikationer svarende til en designer på kandidatniveau, herunder evt. erhvervs- og forskningserfaring, så materialet er Designskolen Kolding i hænde

senest søndag d. 2. juni 2019.

Ansøgningen skal sendes elektronisk via skolens hjemmeside.

Samtaler forventes afholdt d. 21 juni 2019.

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte forsknings- og udviklingssekretær Christina Stind Rosendahl på mail csr@dskd.dk eller telefon 91 33 30 04 eller forsknings- og udviklingschef Anne Louise Bang på mail alb@dskd.dk eller telefon 22 64 74 02.

Designskolen Kolding – et internationalt talentværksted for dansk design

Designskolen Kolding er en statsfinansieret selvejende institution under Uddannelsesministeriet. Skolen tilbyder en uddannelse, der på unik vis udspringer af samspil mellem kreativitet, innovative metoder, forskning og design. Derudover tilbydes erhvervslivet og den offentlige sektor efteruddannelse, konsulentbistand mv., ligesom skolen deltager i en række større udviklingsprojekter inden for design. Skolen baserer sit virke på værdierne social inklusion, bæredygtighed og kulturel mangfoldighed. Designskolen Kolding tilbyder et dynamisk og fleksibelt arbejdsmiljø med engagerede og dedikerede kollegaer, som nyder godt af hinandens forskellige baggrunde og fagligheder.

Designskolen Kolding udbyder en international orienteret videregående designuddannelse med et tredelt vidensgrundlag, der bygger på viden fra kunstnerisk udvikling, forskning og designpraksis.
Designskolen Kolding udbyder bachelor- og kandidatuddannelse samt ph.d. inden for mode og tekstil, kommunikation, accessories og industriel design. På tværs af alle aktiviteter har Designskolen Kolding tre strategiske fokusområder: Bæredygtighed & Design, Leg & Design samt Social Design.

Læs mere om Designskolen Kolding på http://www.designskolenkolding.dk.

Praktisk information

Designskolen Kolding

 
Ågade 10
Telefon 91333004
Beliggenhed