Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vi vil gerne have rytmisk musik i vores kirker. Kan du udvikle det?

Horsens Provsti

01-05-2019
Expires
20-05-2019

Projektstilling i Rytmisk Kirkemusikprojekt for børn i Horsens Provsti

I perioden 1. august 2019 til 31. december 2021.

Menighedsrådene i Horsens Provsti har søsat et fælles projekt med fokus på rytmisk musik for børn.

Vi søger en netværksskabende rytmisk musiker til at udvikle og facilitere projektet i samarbejde med frivillige, præster og faste og tilknyttede musikere.

Stillingen er på 18 timer i ugentligt gennemsnit.

Visionen for projektet er at udbrede mere rytmisk musik og sang i folkekirkerne i Horsens Provsti. Målgruppen for projektet er børn i alderen ca. 10-13. Målet er forskellige arrangementer og begivenheder både i de lokale kirker og hvor børn kan samles på tværs af sognene. Desuden vil vi gerne, at projektet afsluttes med en stort fælles musikevent i f.eks. Forum Horsens. Du skal være den udfarende og udførende person i projektets gennemførelse.

 

Vi tilbyder:

  • Fantastiske rammer for musik i vores kirker og kirkehuse
  • Netværk og samarbejde med vore dygtige organister og kirkemusikere
  • Stor indflydelse på projektets udformning inden for vores vision og mål
  • Fleksible arbejdstider, dog med forventning om aktiviteter aften og weekend
  • Hjemmearbejdsplads

 

Vi forventer, at du:

  • Er en dygtig rytmisk musiker og har erfaring med kor, sang og musik
  • Kan lide at arbejde med børn og har pædagogiske evner
  • Kan arbejde selvstændigt og lægge en musikalsk linje for projektet
  • Er velstruktureret, har et godt humør og er god til at etablere samarbejdsrelationer, herunder til kirkernes organister, præster og menighedsråd
  • Ønsker at inddrage og udvikle frivillige i kirkens sang- og musikarbejde
  • Kendskab til folkekirken

 

Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 - Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere

Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganistionen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 277.280,47 kr. – 405.255,49 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 283.389,89 kr. (nutidskroner).

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem bestyrelsen og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 309.460,01 kr. – 377.083,60 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Indplacering ydes efter anciennitet.

Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel- og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 298.609,82 årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 313.737,82 årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet.

Løn og OK tillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

 

Ansættelse pr. 1. august

Spørgsmål rettes til: Sara Klaris Huulgaard på telefon 2154 7271 eller sakh@km.dk

Ansøgningsfrist: 20. maj 2019

Ansøgning sendes til: 9077fortrolig@sogn.dk – og stiles til bestyrelsen

Samtaler forventes afholdt den 29. maj 2019

Beliggenhed