Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Det Juridiske Fakultet, Uddannelsesservice, søger en fuldmægtig (barselsvikariat) til sagsbehandling, sparring og udviklingsopgaver

KU - JUR - Fakultetet, Co Søndre Campus

Storkøbenhavn
24-04-2019
Expires
19-05-2019

Kunne du tænke dig at arbejde med studieadministration i et travlt undervisningsmiljø på Danmarks største universitet?

I Uddannelsesservice ved Det Juridiske Fakultet søger vi en dygtig, initiativrig og selvstændig kollega til et barselsvikariat i sagsbehandlingsteamet.

Hvad laver vi?
Nøgleordet for teamets arbejde er ”studenten i centrum”. Konkret omfatter opgaverne i teamet optag af studerende, de studerendes indskrivningsforhold, sagsbehandling af ansøgninger og klager fra de studerende, forhandling af partneraftaler ved udveksling og betjening af to studienævn. Kort sagt stort og småt i forhold til de studerende.

Vi lægger vægt på at være imødekommende og på at hjælpe vores studerende bedst muligt igennem studiet, inden for de givne rammer. Arbejdet i teamet er præget af peaks. Vi løber stærkt, men er også gode til at stoppe op og fejre vores succeser. Vi har en åben dialog og hjælper hinanden, der hvor vi kan.

Hvad skal du lave?
Din opgaveportefølje er en bred vifte af både politiske og driftsmæssige opgaver. Du skal bl.a.:
• have kontakt til universitetspartnere og genforholde partneraftaler (til udveksling),
• behandle ansøgninger om udlandsophold og ansøgninger fra udenlandske studerende,
• behandle meritsager, sikre overblik over meritpraksis og håndtere spørgsmål/anmodninger fra to meritudvalg,
• betjene kandidatstudienævnet, dvs. lave mødeforberede arbejde, skrive referat og være nævnets ”hukommelse” – du er bindeleddet mellem nævnet og ledelsen og nævnet og administrationen,
• internt politisk/juridisk arbejde, f.eks. skrive procesbeskrivelser og sagsfremstillinger
• sparre med kolleger om opgaver inden for hele teamets portefølje.

Vi søger en kollega som kan se det positive i teamarbejde og som samtidigt er klar til at tage et selvstændigt ansvar for udførelsen af opgaverne. Du ser en positiv udfordring i at varetage en bred portefølje af opgaver og forstår at prioritere dine løbende sager. Vi ser gerne, at du har ’drive’ og kan bidrage positivt til det faglige samarbejde.

Vi lægger bl.a. vægt på, at du:
• har en uddannelse som samfundsvidenskabelig uddannelse, f.eks. cand.scient.pol, cand.scient.adm, cand.soc, eller en anden relevant uddannelse, hvor du har opnået kompetencer inden for myndighedsarbejde og politisk styrede origanisationer
• har et par års erfaring fra en offentlig arbejdsplads og fra arbejdet med sagsbehandling, gerne inden for studieadministrationen
• har stærke skriftlige og mundtlige kommunikationsevner, på både dansk og engelsk
• kan indgå et sparringssamarbejde og favne problemstillinger ud over din egen portefølje
• trives med en arbejdsdag, hvor der kan være mange afbrydelser og skiftende prioriteringer

Hvordan er vores organisatoriske placering?
Det Juridiske Fakultet er et af seks fakulteter ved Københavns Universitet. Uddannelsesservice er en af tre administrative enheder ved Det Juridiske Fakultet og har som hovedformål at understøtte undervisning, eksamen og studiekontakt på Danmarks største enkeltstående uddannelse. Vi er ca. 40 ansatte fordelt på fire teams, hvor denne stilling er placeret i sagsbehandlingsteamet. Sagsbehandlingsteamet består af 5 AC’ere, 4 HK’ere og 3 studentermedhjælpere.

Det Juridiske Fakultet er rammen om Danmarks største studium. Fakultetets juridiske uddannelser omfatter ca. 4.300 heltidsstuderende, mere end 260 internationale studerende og omkring 200 deltidsstuderende årligt. I alt har ca. 200 videnskabelige og administrative medarbejdere deres daglige gang ved fakultetet, og flere end 450 eksterne undervisere varetager sammen med fakultetets forskere uddannelsesopgaver i relation til disse uddannelser.

Løn- og ansættelsesforhold
Du ansættes på fuld tid (37 timer) i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Stillingen er klassificeret som fuldmægtig med mulighed for at forhandle tillæg afhængig af dine kompetencer og erfaring.

Vi ønsker, at du tiltræder den 1. august 2019.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Ansøgningen
Er du interesseret i stillingen, skal du sende en elektronisk ansøgning bilagt CV og eksamensbevis via jobsiden http://www.jobportal.ku.dk så den er os i hænde senest den 19. maj 2019.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 21.

Hvis du har brug for yderligere oplysninger, kan du kontakte teamleder Astrid Dybdahl Ovesen på 93 56 50 06 eller astrid.ovesen@jur.ku.dk eller studiechef Tinne Troelsen Geiger på 51 31 95 53 eller tinne.troelsen.geiger@jur.ku.dk.

Det Juridiske Fakultet er ét af seks fakulteter ved Københavns Universitet. Fakultetet har ansvar for forskning, undervisning og formidling på det retsvidenskabelige område. Forskningen foregår bl.a. i forskningscentre og forskningsgrupper med fokus på tematiske satsningsområder. Fakultetet omfatter ca. 80 faste videnskabelige medarbejdere, ca. 65 ph.d.-studerende samt ca. 70 administrative medarbejdere. Omkring 20 af de videnskabelige medarbejdere er ansat i kraft af eksterne bevillinger. Desuden er der ca. 400 deltidsansatte undervisere til varetagelse af en del af undervisningen ved den juridiske uddannelse, der omfatter ca. 4.500 studerende. Flere oplysninger kan læses på http://jura.ku.dk/.

Beliggenhed