IT-supporter, med et stort kundefokus, til IT Center Aalborg

Skatteforvaltningen, Aalborg, Skibsbyggerivej

Nordjylland
15-04-2019
Expires
10-05-2019

Brænder du for at give en professionel brugersupport til dine kollegaer? Evner du at sætte dig i kundens sted - og er du i stand til at oversætte teknisk sprog til almindeligt sprog for brugeren, og har du på samme tid fokus på god kundebehandling?

Som IT-supporter i IT Center Aalborg er du med til at hjælpe vores kunder med at håndtere deres IT-problemer,
så de hurtigt og bedst muligt kan fokusere på deres kerneopgaver. Din overordnede
opgave er at levere en effektiv og kvalificeret IT-support kombineret med god service. Endvidere
varetager IT centrene en 24/7/365 overvågning af flere systemer, og du har mulighed for at
indgå i dette vagtteam.

IT Center Aalborg består af 53 engagerede IT-supportere, som varetager både 1. level support, og samtidig også 2. level support i form af specialgrupper. Specialgrupperne har ansvaret for at løse udfordringer, som servicedesk sender videre til behandling. Specialgrupperne består af særlige kompetencer som Microsoft Office, Netværk, Citrix,
Print, Telefoni, Hjemmearbejdsplads m.fl.

Du får sammen med dine kollegaer i teamet ansvaret for at modtage og løse brugerhenvendelser i autorisationslusen samt for administration af brugerautorisationer, rettighedsstyring og certifikatløsninger. Vi har fokus på god kundebehandling, hvilket betyder, at du naturligt har lysten og engagementet til at arbejde med brugersupport. Derfor er det afgørende, at du har en stærk serviceprofil, sætter en ære i god kundebehandling og er god til at kommunikere. Du er proaktiv og evner at sætte dig i kundens sted. Du er analytisk og en god problemløser. Yderligere er du i stand til at arbejde omhyggeligt og struktureret – også under pres. Derudover er du i stand til kort og klart at beskrive henvendelser skriftligt. I teamet arbejder I tæt sammen om løsningen af opgaven, og derfor er det vigtigt, at du er en teamplayer.

Det er en fordel, hvis du har en uddannelsesmæssig baggrund som IT-supporter, datateknikker med infrastruktur som speciale eller anden relevant teknisk uddannelse og gerne 1-3 års erfaring fra lignende stilling. Derudover er det afgørende at du:

  • har stærke proceskompetencer – en fordel med grundlæggende kendskab til ITIL og IT-service Management
  • har erfaring med brugerrettidighedsstyring og gerne grundlæggende kendskab til ISO27001 standarden, GDPR eller datasikkerhedsområdet

Du kan se frem til en spændende og varieret arbejdsdag i selskab med gode kollegaer. Du bliver en del af et engageret og tillidsbaseret arbejdsmiljø, der er præget af tæt samarbejde og viljen til at lykkes. Du indgår i et grundigt introduktions- og oplæringsforløb, så du hurtigt kan arbejde selvstændigt med opgaverne.

Om Drift og Videreudvikling
IT Center Aalborg en er del af Drift og Videreudvikling, der sammen med en række andre kontorer er med til at sikre sikker drift på de vores IT-systemer og samtidig levere en kundenær og professionel support til de ca. 9000 medarbejdere i skatteforvaltningen.

Ansøgning og kontakt
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg jobbet” senest den 10. maj 2019. Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte it-medarbejder Mikael Scheel Andersen på 72 37 74 95 eller funktionsleder Per Hornstrup 72 38 94 47.Vi forventer at holde samtaler i uge 20.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver indtil videre Skibsbyggerivej 5, 9000 Aalborg

Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
’I samarbejde med Skatteministeriets øvrige styrelser udvikler vi en fremtidsparat og sikker digital forvaltning’

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af skatteforvaltningens eksisterende it-systemer. Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Praktisk information

Skatteforvaltningen, Aalborg, Skibsbyggerivej

 
Skibsbyggerivej 5
Telefon 72377495
Beliggenhed