Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Visitator til administrative funktioner i udskrivningsenheden i Borgercenter Hjemmepleje

Koncern Service og IT

Storkøbenhavn
10-04-2019
Expires
24-05-2019

Vil du være med til at sikre høj faglig kvalitet i overgangen mellem sygehus, eget hjem eller døgnrehabilitering, så tilbyder vi en administrativ visitatorstilling i udskrivningsenheden i Borgercenter Hjemmepleje per 1. juni 2019.

Udskrivningsenheden koordinerer udskrivelser fra hospitalerne i Region Hovedstaden for somatisk- og psykisk udsatte borgere mellem 18-65 år og visiterer hjemmehjælp efter servicelovens §§83, 83a og døgnrehabilitering efter §84.

Vores målsætning er at skabe gode udskrivelsesforløb for borgerne og medvirke til en effektiv koordinering af indlæggelses- og udskrivelsesforløb med høj sundhedsfaglige kvalitet.

Med et øget antal korte indlæggelser, er der et skærpet fokus på kompetencer og processer omkring borgerens indlæggelse og udskrivelse, i samarbejde med de aktører der er involveret i et indlæggelses- og udskrivelsesforløb.

Du får til opgave at bidrage til sammenhængende indsatser i sektorovergangen. Du vil sammen med enhedens visitatorer, varetage administrative visitationsopgaver ift. hjemmehjælp, håndtering af – og udredning af – plejeforløbsplaner samt holde overblik over pladskapaciteten på vores midlertidige ophold og andre administrative opgaver knyttet til enhedens funktion. Du vil som visitator til de administrative funktioner være den gennemgående person på kontoret i forhold til de administrative funktioner i udskrivningsenheden samt varetage telefonbetjeningen af opkald fra sygehusafdelinger og samarbejdspartnere som er involveret i udskrivelserne.

Om os
Vi er myndighedsdelen af Borgercenter Hjemmepleje, hvor Borgercenter Hjemmepleje er det ene af Socialforvaltningens fire Borgercenter.

Visitationen er opdelt i fem teams hvor af den ene er Udskrivningsenheden som er en tværfaglig sammensat enhed bemandet med sygeplejersker, social- og sundhedsassistent, ergoterapeuter og fysioterapeut, så du vil møde forskellige perspektiver fra fagligt dygtige og kompetente kollegaer i et hus, hvor der er fokus på sparring og faglig udvikling.

Om dig

Vi forventer, at du

  • har en uddannelse som ergoterapeut, fysioterapeut, sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent
  • er en erfaren visitator
  • gerne har kendskab til Kommunikationsaftalen
  • har forståelse for kommunernes og hospitalernes rammer og vilkår
  • har gode kommunikations evner – både mundtligt og skriftligt
  • har imødekommende og tillidsvækkende adfærd
  • kan håndtere konflikter, bevare overblik og træffe beslutninger i en kompleks hverdag
  • har blik og forståelse for at kunne indgå i teamets driftsopgaver i et gensidigt arbejdsfællesskab
  • evner at samarbejde konstruktivt og kan indgå professionelt i dit team, også når der er forskellige perspektiver på behov og løsninger
Vi tilbyder
  • Dygtige kolleger med høj faglighed og tværfaglige kompetencer
  • En afdeling med høj trivsel
  • En afdeling i løbende udvikling af egen praksis
  • Sparring med andre sundhedsfaglige, jurist og ledelse
  • Kantine, frugt- og massageordning
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.
Arbejdstiden er på 37 timer ugentligt.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte områdechef Maria Smith på 2635 4906.

Søg stillingen via nedenstående link senest den 24. april 2019
Ansættelsessamtalerne forventes afholdt den 26. april

Beliggenhed