Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Børnesagkyndig rådgiver til Aabenraa

Statsforvaltningen, Afdeling Aabenraa

Syd- og Sønderjylland
08-04-2019
Expires
23-04-2019

Vi skal være flere til at hjælpe børn og forældre i brudte familier!

Vi søger derfor en ny kollega til vores team af børnesagkyndige rådgivere i afdeling Aabenraa.



I det nye Familieretshus har vi øget fokus på konflikthåndtering og mægling mellem forældrene, samt særligt fokus på familiernes individuelle udfordringer med henblik på at sikre de bedste løsninger for det enkelte barn.



Vi har behov for en dygtig og erfaren børnesagkyndig til at holde møder med forældre og børn til tiltrædelse snarest muligt. Vores nye medarbejder skal arbejde sammen med den nuværende stab, som består af børnesagkyndige med baggrund som for eksempel socialrådgiver og psykolog, jurister og kontorfunktionærer.



Du kan være uddannet psykolog, socialrådgiver, eller have anden relevant børne- og familiefaglig uddannelse, samt have relevant efteruddannelse og/eller erfaring indenfor børne- og familieområdet.




Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen, men der vil også være mulighed for ansættelse på nedsat tid.

Opgaver

I sager om skilsmisse, forældremyndighed, barnets bopæl og samvær er opgaverne som børnesagkyndig bl.a., at


  • afholde møder med forældre, som er uenige om forhold vedrørende deres børn
  • rådgive forældre og børn i forbindelse med samarbejdsproblemer og uenighed om samvær, forældremyndighed, barnets bopæl m.m.
  • indgå i tværfaglig sagsbehandling sammen med en jurist
  • afholde samtaler med børn med henblik på inddragelse af barnets perspektiv
  • overvåge samvær mellem barn og forælder
  • deltage i børnegrupper
  • være kontaktperson for børn, når der verserer en sag i Familieretshuset eller Familieretten
Alle opgaver håndteres med fokus på barnets bedste, således at barnets ret til trivsel og beskyttelse kommer i første række.



Hvis du ønsker yderligere oplysninger om arbejdsopgaverne, er du velkommen til at henvende dig til kontorchef Kirsten Rosenkilde Tlf.: 72 56 79 79.





Kvalifikationer

Vi lægger vægt på, at


  • at du er en erfaren psykolog eller socialrådgiver
  • at du har viden om, erfaring med og interesse for konflikthåndtering og børns udvikling set i forhold til de særlige problematikker som livet i en skilt familie rejser,
  • du har lyst til at arbejde indenfor det familieretlige område samt har interesse for at tage del i udviklings- og omstillingsprocesser,
  • du er personlig robust og konstruktiv i situationer præget af følelser, krisereaktioner og til tider højt konfliktniveau.
Vi tilbyder dig

Et spændende og alsidigt job med intern og ekstern supervision samt muligheder for kollegial sparring.

Ansættelsesvilkår

Arbejdsstedet er Familieretshuset afd. Aabenraa, og du vil blive ansat efter gældende overenskomst for socialrådgivere eller psykologer. Der vil i forbindelse med ansættelsen blive indhentet børneattest for den ansøger, der tilbydes ansættelse.



Ansøgning

Hvis du er interesseret i stillingen, sender du ansøgning sammen med cv og anden relevant dokumentation elektronisk via stillingsopslaget på www.familieretshuset.dk senest tirsdag den 23. april 2019.


Vi forventer at holde ansættelsessamtaler mandag den 29. april 2019.



Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.







Beliggenhed