Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Laborant indenfor Molekylær Biologi og Genetik

Aarhus Universitet

Østjylland
15-03-2019
Expires
05-04-2019

Laborant søges til nøglerolle i opstarten af en ny forskningsgruppe på Institut for Molekylær Biologi og Genetik, Aarhus Universitet.

Jobbeskrivelse
Hovedopgaven i denne stilling er, i samarbejde med en nyligt ansat gruppeleder, at opbygge og organisere en eksperimentel infrastruktur til en ny forskningsgruppe på Institut for Molekylær Biologi og Genetik. Gruppen ledes af adjunkt Peter Refsing Andersen og studerer molekylære mekanismer bag gen-ekspression og genom-forsvar mod DNA parasitter. Metodemæssigt ligger hovedfokus i gruppen på DNA-, RNA- og protein-arbejde, samt arbejde med cellekultur og levende bananfluer. Jobbet vil inkludere eksperimentelle opgaver indenfor alle disse områder og dertil en mindre mængde administrative opgaver.

Din profil
Du vil spille en nøglerolle i opstarten af en ny forskningsgruppe og vil sammen med gruppelederen være rollemodel for kommende studerende hvad angår arbejdskultur, ansvar og engagement. Det er derfor vigtigt at du er både teknisk dygtig, har høje faglige standarder og har gode samarbejdsevner.

Vores ønsker til dig

  • Du er uddannet laborant og forventes at have erfaring med grundlæggende molekylærbiologiske teknikker, inklusiv basal analyse og manipulering af DNA, RNA og proteinprøver.
  • Du arbejder selvstændigt, og du er udadvendt og opsøgende.
  • Du kan lide at interagere med forskere og studerende og er god til at etablere samarbejdsrelationer.
  • Du arbejder struktureret og er velorganiseret, men du trives samtidig i et miljø, hvor du selv skal finde de gode løsninger.
  • Du er dygtig til at kommunikere på skrift og har stærke engelskkundskaber.
  • Du finder motivation i en afvekslende og travl arbejdsgang.

Vi tilbyder
En toårig projektstilling, med start 1. maj 2019 eller hurtigst muligt herefter, i et spændende og udfordrende miljø med store muligheder for at tilegne sig nye kompetencer. Opstarten af det nye laboratorie er en krævende, afvekslende og spændende udfordring, hvor målet er at etablere en forskningsgruppe, der er med helt fremme på internationalt niveau. Det kan du blive en vigtig del af. Perspektivet for laboratoriet er langsigtet og gruppen vil over de næste fem år vokse til omkring otte-ti medlemmer, hvoraf 1-2 forventes at være laboranter og resten studerende samt postdocs. Gruppen vil arbejde som en integreret del af forskningsmiljøet på Institut for Molekylærbiologi og Genetik.

Arbejdsstedet er Institut for Molekylærbiologi og Genetik, C.F. Møllers Allé 3, 8000 Aarhus C og ansættelsesområdet er Aarhus Universitet med tilhørende institutioner.

Om Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Instituttet er en del af fakultet for Science and Technology ved Aarhus Universitet og forsker i emner som Genekspression, Molekylær Medicin, Strukturel Biologi, Systembiologi, Plantebiologi og Kvantitativ Genetik. Instituttet rummer ca. 220 videnskabelige medarbejdere samt 140 PhD-studerende.

Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 39.000 studerende og 8.000 medarbejdere (årsværk) med en årlig omsætning på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Ansøgningsfrist:
5. april 2019

 

Beliggenhed