Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studentermedhjælp søges til fakultetssekretariatet på det sundhedsvidenskabelige fakultet, Health (genopslag)

Aarhus Universitet

Østjylland
15-03-2019
Expires
29-03-2019

Fakultetssekretariatet på Health søger en stabil studentermedhjælper 10 timer om ugen fordelt på 2 dage – gerne tirsdag og torsdag.

Fakultetssekretariatet varetager en meget bred vifte af opgaver, der er kendetegnende ved at være ledelsesunderstøttende og driftsrettede i forhold til fakultetet som helhed.

Vi søger hurtigst muligt en studentermedhjælper, der kan hjælpe til med at løse en række af sekretariatets mere driftsmæssige opgaver. Konkret skal du blandt andet under supervision arrangere professortiltrædelser på fakultetet, forestå udtalelser fra dekanen i forbindelse med studerendes udlandsophold og bidrage til at arrangere fakultetets jubilæumsarrangement, ligesom du skal hjælpe til med mødeforplejning, herunder også bestilling af mødeforplejning, og indkøb af kontorartikler mv.

Kvalifikationer
Vi forventer, at du

  • er proaktiv og opsøgende i forhold til opgaver
  • er detaljeorienteret, systematisk og omhyggelig
  • kommunikerer præcist og ubesværet på dansk og engelsk
  • har flair for anvendelse af IT-systemer
  • kan arbejde selvstændigt og er god til at bevare overblikket
  • er relationsskabende og professionel i din omgang med universitetets ansatte og gæster udefra
  • er i gang med kandidatdelen af din uddannelse

Ansættelsesgrundlag
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK/STAT for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere.

Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:
  • Ansøgning
  • Curriculum Vitae
  • Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser)
  • Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet

Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere (http://health.au.dk/om-health/ledige-stillinger/ansaettelsesprocedurer-paa-health/Vejledning-for-ansøgere_-_teknisk-administrative-stillinger).

Ansøgninger, der indsendes på anden vis end via vores online ansøgningsformular eller som modtages senere end ansøgningsfristen, vil ikke blive taget i betragtning.

Alle interesserede opfordres til at søge uanset personlig baggrund.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 39.000 studerende og 8.000 medarbejdere (årsværk) med en årlig omsætning på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Ansøgningsfrist:
29. marts 2019

 

Beliggenhed