Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vi søger en ambitiøs lederkollega til Gældsstyrelsen - Driftscenter Middelfart

Skatteforvaltningen, Middelfart, Teglgårdsparken 19

Fyn
15-03-2019
Expires
01-04-2019

Er du en erfaren personaleleder, og motiveres du af at udvikle og drive en enhed med specialiserede medarbejdere? Trives du i en kultur båret af ansvarlighed, professionalisme og et stærkt kollegialt sammenhold? Kan du svare ja til ovenstående, er du måske den nye lederkollega vi søger til vores driftscenter i Middelfart.

Enheden – Genoptagelse 1 – er en af to enheder i Driftscenter Middelfart, der beskæftiger sig med sagsbehandling af genoptagelsessager. Med afsæt i lovgivningen er enhedens opgave bl.a. at efterprøve om modtagne indbetalinger er blevet afskrevet korrekt på en retskraftig fordring.

Rollemodel – der kan skabe motivation og resultater til gavn for samfundet
Du får en særlig opgave med at drive et team i tider med store forandringer. Du bidrager med empati, nærhed og kvalitet i din ledelse og styrker inddrivelsesområdets høje ledelsesstandard. Din evne til at gå forrest går hånd i hånd med ordentlighed og effektivitet.

Som funktionsleder er du helt tæt på driften. Driftsopgaven består bl.a. i at sikre effektiv sagsbehandling i et tæt samspil med dine 20-25 medarbejdere i teamet.

Der vil blive lagt vægt på, at du har en god forståelse for og lyst til at arbejde med driftsstyring. Dine ansvars- og arbejdsområder vil bl.a. omfatte:

  • Det daglige ansvar for personale, økonomi og udvikling samt planlægning, prioritering og styring
  • Understøttelse af den strategiske udvikling og målfastsættelsen inden for eget område.
  • At omsætte strategier, politikker og mål til håndgribelige pejlemærker og produktionsmål, som medarbejderne kan arbejde efter.
  • Opfølgning på mål inden for eksempelvis produktionsresultater og performance samtidig med, at du bidrager til trivsel og højt engagement blandt medarbejderne.

Du bliver en del af et udviklende miljø med motiverede medarbejdere og engagerede lederkolleger. Du bliver en vigtig brik og medspiller i en enhed, hvor det skal være sjovt at gå på arbejde, og hvor vi er gode til at fejre vores succeser. Vi forventer, at du kan sparre med medarbejderne om såvel faglige som personaleledelsesmæssige spørgsmål.

Du refererer til underdirektøren for Driftscenter Middelfart, som du bistår i den daglige kontakt til erhvervslivet og borgerne i forhold til sager inden for eget team. Derved er du med til at sikre, at Gældsstyrelsen i enhver sammenhæng optræder professionelt og korrekt.

Du guider din underdirektør til at håndtere problemer, inden de opstår, og du sørger for, at I hele tiden afstemmer retning og fokus. Samtidig ønsker dine lederkolleger sig en medspiller med stort ”M”, som tænker ”vi” i stedet for ”jeg”.

Med fokus på driftsstyring og involverende ledelse skaber du fremdrift i teamet
Vi forventer, at du har en uddannelse på minimum bachelor niveau og har erfaring med driftsledelse – gerne fra et tungere fagligt miljø. Din ledelseserfaring ser vi gerne, at du har opnået i en større organisation.

Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til reglerne om offentlig forvaltning og/eller anden relevant viden om inddrivelse, inddrivelseslovgivningen, skattelovgivningen mv. Du får en særlig opgave med at drive en enhed i tider med store forandringer og politisk bevågenhed. Det er vigtigt, at du bidrager med empati, nærhed og kvalitet i din ledelse af teamet.

Det er også vigtigt, at du har lysten til at sætte dig ind i den faglighed, som vi arbejder med indenfor gældsinddrivelse, da det forventes, at du kan sparre med dine medarbejdere om faglige spørgsmål.

Ansøgning, kontakt og løn
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter via linket senest 1. april 2019.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen og jobindhold, er du velkommen til at kontakte Underdirektør Ulrik Pedersen på 7238 8444. Vedrørende HR-relaterede spørgsmål er du velkommen til at kontakte rekrutteringspartner Mette Bay Andersen på 7237 1547.

Vi forventer at afholde 1. samtalerunde 4. april 2019 og 2. samtalerunde 12. april 2019. Der vil i rekrutteringsforløbet indgå en personprofilanalyse og en logisk test.

Ansættelse er betinget af, at du har en tilfredsstillende straffeattest. Der vil blive foretaget et restancetjek for så vidt angår restancer til det offentlige.

Stillingen forventes besat varigt i lønramme 36 med mulighed for tillæg. Stillingen forventes som udgangspunkt besat på overenskomstvilkår. Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet vil være Teglgårdsparken 19 i Middelfart. Forventet starttidspunkt er 1. juni 2019 eller snarest derefter.

Bor du ikke i forvejen i nærheden af Middelfart, kan du kontakte en bosætningskonsulent, som kender områdets skoler, lokalmiljø, ejendomsmæglere mv. Bosætningskonsulenten Anne Marie Klausen kan kontaktes på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk, og du kan læse mere på www.flyttilmiddelfart.dk.

Gældsstyrelsen – din nye arbejdsplads
’Vi hjælper borgere og virksomheder med at betale deres gæld til det offentlige’

Gældsstyrelsens mål er, at så mange som muligt betaler deres gæld. Vi samarbejder med de offentlige kreditorer om at forebygge, at ny gæld opstår. Vi arbejder med klare præstationsmål og transparens. Det gør vi, fordi vi er drevet af at inddrive mest mulig gæld til det offentlige. Vi lykkes med vores opgave, fordi Gældsstyrelsens ledere og medarbejdere har en høj grad af faglig dedikation og stor viden på deres område.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansiering af den offentlige sektor.

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Beliggenhed