Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Underviser til Nationalt Center for Erhvervspædagogik

Administration + Efter- og videreuddannelser

Storkøbenhavn
15-03-2019
Expires
01-04-2019

Er du en stærk formidler og udvikler, og har du lyst til at uddanne undervisere til erhvervsskolerne samt være med til pædagogisk forskning og udvikling, der gør en forskel for praksis? Så har vi jobbet til dig.

Hos Nationalt Center for Erhvervspædagogik (i daglig tale NCE) uddanner vi undervisere, til mere end 100 forskellige erhvervsuddannelser. Vi bidrager til, at Danmark fortsat har en faglig kompetent og velkvalificeret arbejdsstyrke, når vi kigger ud i fremtiden.

Vi har en ambition om at være dagsordensættende. Vi er eksperimenterende og arbejder på at finde nye uddannelsesformater, der dækker over digitalisering, undervisningsmetoder og kombinationen af at træne og øve i praksis.

Om jobbet
Som underviser får du ansvaret for at udvikle, planlægge, og gennemføre undervisning og vejlede de studerende. Du kommer blandt andet til at undervise i pædagogisk metode, videnskabsteori og hvordan erhvervsskolelærerne kan tilrettelægge motiverende undervisningsforløb.

Du får også mulighed for at deltage i projekt- og udviklingsopgaver, såvel internt i afdelingen, på tværs af Københavns Professionshøjskole og eksternt med forskellige samarbejdspartnere. I overensstemmelse med NCE’s ambition, er der et særligt fokus på udvikling af nye didaktiske former og digitalisering – her forestiller vi os, at du kommer til at bidrage aktivt, gerne med brug af dit netværk.

En større del af NCE kan betragtes som et selvstændigt forretningsområde. En del af jobbet vil derfor også bestå af konsulentopgaver, hvor du er med til at hjemtage nye opgaver, eksempelvis i form af undervisnings- og kursusaktiviteter.

Om dig
Udover at du brænder for EUD-området, har du en relevant kandidatuddannelse - det vil være en fordel, hvis du har erfaring med og interesse i formidling, forskning og udvikling.

Herudover forestiller vi os, at du:

  • er en god formidler og kan varetage et bredt spekter af undervisningsformer
  • er åben og kan tilgå vores studerende og kursister respektfuldt og fordomsfrit samt forstår den proces, det er at gå fra at være faglært til faglærer
  • har erfaring med pædagogisk udvikling og evner at omsætte viden til handlinger initiativrig i din opgaveløsning og har sans for og ideer til forretningsgørelse af NCE’s kerneydelser
  • kan skabe dit eget forretningsområde - et solidt netværk fra erhvervsskolerne og politiske interessenter kan være en fordel
  • har blik for digitale tendenser og mod og lyst til at inddrage teknologien i dit arbejde samt lyst til at dele din viden med dine kollegaer.
Om os
NCE er organiseret under Institut for Didaktik og Digitalisering. Her finder du blandt andet Future Class Room Lab, hvor digitale undervisningsformer og velfærdsteknologi er en naturlig del af arbejdet og er med til at inspirerer andre undervisere til at nytænke måden, vi kan gøre praksisområderne til en større del af undervisningslokalet.

Du bliver en del af en kollegial gruppe bestående både af undervisere og forskere – fælles for alle er, at vi vægter personlig sparring højt. Ud over afdelingslederen er vi 1 docent, 15 undervisere, der også forsker og 2 konsulenter.

Vi kan tilbyde:
  • Et nationalt og internationalt vidensmiljø om erhvervsuddannelser sammen med samarbejdspartnere
  • Et spændende og udfordrende arbejdsmiljø i en stor dynamisk organisation med mange muligheder og visioner og et stærkt arbejdsfælleskab såvel lokalt i NCE som i KP
  • Et fleksibelt arbejdsliv med høj grad af indflydelse på arbejdsopgaverne, hvor jobudvikling prioriteres
  • I tilfælde af, at du ansættes som adjunkt, skal du deltage i et 4-årigt lektorkvalificeringsforløb.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse den 1. juni 2019.

Du ansættes som adjunkt eller lektor i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant faglig organisation samt med udgangspunkt i Bekendtgørelse nr. 1065 af 4. juli 2016 om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Ansættes du som adjunkt, vil du indgå i et lektorkvalificeringsforløb, samt deltage i vores ambitiøse adjunktuddannelse. Ansættelse som lektor forudsætter positiv lektorbedømmelse ved en professionshøjskole. jf. Bekendtgørelse nr. 1227 af 23. oktober 2018 om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner.

Arbejdspladsen er beliggende på Tagensvej 18, 2200 København N.

Vil du vide mere?
Hovedstadsregionen har brug for stærke professionelle, der er uddannet til at møde og
besvare fremtidens udfordringer. Som en samlet professionshøjskole har vi med vores
bredde og volumen en ambition om at blive toneangivende på uddannelsesområdet.

Læs mere om visionen og ambitionen for Københavns Professionshøjskole på www.kp.dk, her kan du også læse mere om vores strategi.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Henrik Hjorth på telefon 4016 5180.

Interesseret?
Send din ansøgning, CV og eksamensbeviser via ansøgerknappen senest mandag den 1. april 2019.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 15.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent.

Beliggenhed