Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Projektudvikler til PowerLabDK

Danmarks Tekniske Universitet

Storkøbenhavn
15-03-2019
Expires
28-03-2019


Vi tilbyder et spændende job i et af verdens mest avancerede laboratorier til udvikling af fremtidens energiløsninger. Jobbet rummer tæt samarbejde med forskere, studerende, brugere fra virksomheder og andre eksterne samarbejdspartnere.

Vi søger en kollega, der selvstændigt kan opbygge og videreudvikle en helt ny projektsupport-funktion, som bliver central i vores fremtidige tilgang til projektansøgninger. Den nye funktion skal styrke og nytænke vores indsats med at søge støtte til nye forskningsprojekter og i den forbindelse bidrage til udviklingen af vores organisation. I den forbindelse kræver det et godt kendskab til energibranchen, forskningsstøtteprogrammer som EUDP, Innovationsfonden og Horizon 2020 samt et godt netværk til både private og offentlige virksomheder samt andre universiteter. Den ideelle kandidat har erfaring med både at koordinere og skrive forskningsansøgninger og har tidligere været en del af offentlige og private partnerskaber inden for energisektoren. Et centralt succeskriterium for stillingen vil være at projektporteføljen i det samlede Center for El og Energi, som PowerLabDK er en del af, løbende fastholdes og udvikles.

Du vil endvidere have opgaver knyttet til internationale aspekter af vores forskningsindsats, herunder koordinere vores indsats i internationale netværk. I den forbindelse skal du kunne lede vores eksterne aktiviteter i forhold til blandt andet vores engagement i Mission Innovation, det kommende C40-topmøde i København eller andre energi- og forskningspolitiske initiativer, der løbende kommer på dagsordenen.

Derudover forventes det, at du kan bidrage til projektledelse af større og mindre projekter alle med fokus på at bidrage til den grønne omstilling. Vores projekter er ofte flerårige og kræver, at man kan indgå i samarbejde og dialog med både interne og eksterne aktører.

Høj grad af kontakt med virksomheder og forskere PowerLabDK er en del af Center for El og Energi på DTU Elektro, og har fokus på udvikling af fremtidens energiløsninger, som fx elbiler, batteriteknologi, vindmøllekomponenter, højspændingsudstyr og nye intelligente elforbrugsenheder. Laboratorierne udgør en af verdens mest avancerede faciliteter til forsøg med el og energi. Du vil indgå i vores PowerLabDK-gruppe med godt 15 medarbejdere, der har ansvaret for faciliteterne. PowerLabDK er ved at lave en overbygning med et Digital Energy Lab som understøtter forskning i distribuerede energisystemer, nye kontrolsystemer, intelligent automatisering og optimering samt datahåndtering.

Dine primære ansvarsområder

  • Opbygning og videreudvikling af en ny projektsupportfunktion med det formål, at nytænke og forbedre vores processer i forhold til indsatsen omkring centerets projektansøgninger. I den forbindelse forventes du, at kunne bidrage på et højt og kvalitativt niveau i udviklingen af ansøgningerne.
  • Ansvar for at koble vores forskning til energidagsordenen både internationalt og i Danmark. I den forbindelse forventer vi, at du koordinerer deltagelse i større events både internt på DTU, lokalt i Hovedstadsområdet samt i resten af Danmark og internationalt.
  • Projektledelse af større og mindre projekter indenfor infrastruktur og internationale samarbejder.

Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til universitetsverdenen, ligesom erfaring med projektansøgninger og dokumenteret ekstern finansiering vil blive vægtet højt.

Vi forventer at du
  • Har en samfundsvidenskabelig uddannelse på kandidatniveau (cand.scient.pol. eller lign.)
  • Har solid erfaring med internationale samarbejder og evnen til at arbejde på tværs af kulturer
  • Har minimum ti års erfaring fra både den private og offentlige sektor
  • og gerne et universitet
  • Har erfaring med at koordinere forskningsansøgninger og kan dokumentere ekstern finansiering
  • Har stået i spidsen for planlægning og udførelse af større events i både Danmark og udland
  • Har erfaring med projektledelse og gerne en certificering
  • Har et stort kendskab og indblik i klima- og energidagsordenen
  • Har erfaring med strategisk kommunikation og presse på energi og forskningsområdet
  • Har konkret erfaring med forsknings- og demonstrationsprojekter med involvering af mange industripartnere
  • Kan interagere gnidningsfrit med forskere og projektpartnere
  • Har et godt overblik og løser alle slags opgaver effektivt og målrettet
  • Fungerer godt i et team og kan nå resultater i et tæt samspil med kollegaer med andre fagligheder
  • Har gode formidlingsevner på både dansk og engelsk, skriftligt og mundtligt
  • Har international erfaring - gerne både studie og erhverv.

Hvad tilbyder vi dig

Vi tilbyder et job i et af Danmarks mest spændende faglige miljøer. Du får en hverdag med spændende varierende opgaver, mulighed for at arbejde med den nyeste teknologi i et unikt nyt laboratorium og gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Vi tilbyder et udfordrende job i en international atmosfære med fokus på uddannelse og forskning til gavn for det omgivende samfund. Vi vægter en høj grad af faglighed blandt vores medarbejdere, og kompetenceudvikling er en naturlighed for os. Vi har stor fleksibilitet i jobbet, og du vil få stor indflydelse på planlægning og løsning af egne opgaver. På det teknisk-naturvidenskabelige felt er DTU en af Europas førende forsknings- og uddannelsesinstitutioner.

Løn og ansættelsesvilkår

Du ansættes som specialkonsulent i henhold til overenskomsten for akademikere i staten og din løn fastsættes på baggrund heraf. Der er tale om en fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest efter nærmere aftale.

Dit primært arbejdssted vil være DTU Lyngby Campus, men der vil også være en del arbejdsdage på DTU Risø Campus ved Roskilde.

Ansøgning og kontakt

Vi skal modtage din online ansøgning senest den 28. marts 2019. Åbn linket "Ansøg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte CCO for PowerLabDK Frida Frost på 2127 0444.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

DTU Elektro er det centrale institut på DTU inden for elektroteknologi. Det er vores mål at sikre forskning og uddannelse på højeste internationale niveau. Instituttet er organiseret i 5 faggrupper og centre. Mere information om DTU Elektro på www.elektro.dtu.dk. Center for El og Energi (CEE) er en af enhederne på instituttet. Mere information om CEE på www.cee.elektro.dtu.dk. http://www.elektro.dtu.dk/ http://www.cee.elektro.dtu.dk

DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. 11.200 studerende uddanner sig her til fremtiden, og 6.000 medarbejdere har hver dag fokus på uddannelse, forskning, innovation og forskningsbaseret rådgivning, som bidrager til øget vækst og velfærd. DTU stiller krav og giver muligheder uanset hvor i organisationen, man arbejder. Vi står for høj faglighed, kollegial respekt og ansvarlig handlefrihed.

Beliggenhed