Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

2 akademiske medarbejdere til Det Nationale Center for Fremmedsprog (Vest)

Aarhus Universitet

Østjylland
14-03-2019
Expires
15-04-2019

Institut for Kommunikation og Kultur, opslår hermed to stillinger som AC-TAP:

  1. En akademisk medarbejder med en fremmedsproglig uddannelsesprofil samt
  2. En akademisk medarbejder til varetagelse af administrative opgaver

For begge stillinger gælder at de er 4-årige med mulighed for forlængelse afhængigt af fortsat bevilling. Den ugentlige arbejdstid er 37 timer ugentligt for begge stillinger.

Ansættelse vil ske pr. 1.6.2019 eller snarest derefter.

Om Det Nationale Center for Fremmedsprog , Vest
Med ”Strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet (https://ufm.dk/publikationer/2017/filer/strategi-for-styrkelse-af-fremmedsprog-i-uddannelsessystemet.pdf)” etablerede regeringen i 2018 Det Nationale Center for Fremmedsprog (http://www.ncff.dk/). Centret består af to regionale enheder placeret på hhv. Faculty of Arts, Aarhus Universitet og Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet.

Centret har som vigtigste opgave at løfte fremmedsprogområdet på tværs af uddannelsessystemet. Det forudsætter bl.a. et ligeværdigt samarbejde mellem universiteternes og professionshøjskolernes uddannelses-, forsknings- og vidensmiljøer samt samarbejde med øvrige lokale, regionale og nationale aktører på sproguddannelsesområdet (gymnasier, grundskoler, regioner, kommuner, interesse­organi­sa­tioner, ministerier, styrelser m.fl.) samt internationale aktører.

Det Nationale Center for Fremmedsprog (Vest) består foruden de opslåede stillinger af en centerleder og en projektkoordinator.

Om begge AC-stillinger
Som medarbejder i centret får du en alsidig og udfordrende stilling i et godt og uformelt arbejdsmiljø. Du vil indgå i en lille, men travl organisation, hvor du vil spille en stor rolle i at holde trådene samlet og udføre mange forskellige opgaver.

Vi søger to medarbejdere, som er udadvendte og proaktive samt imødekommende og gode til at samarbejde. Samtidig skal medarbejderne kunne arbejde selvstændigt og med flere parallelle arbejdsopgaver. Vi forventer, at man kan arbejde struktureret og overholde deadlines. Evnen til at manøvrere i en kompleks, politisk styret organisation vil være en vigtig kvalifikation.

Kendskab til og konkret erfaring fra uddannelses- og forskningssektoren vil være en fordel.

Til begge stillinger hører nogen rejseaktivitet hovedsageligt i Danmark

Stillingindhold for den akademiske medarbejder med en fremmedsproglig uddannelsesprofil
Du forventes at være en aktiv medspiller i udviklingen af og arbejdet i Det Nationale Center for Fremmedsprog (Vest) i tæt samarbejde med centerlederen og centrets øvrige medarbejdere. Dine primære arbejdsopgaver vil være at:
  • være aktiv medskaber af de netværksforbindelser mellem de mange aktører på sprog­uddannelsesområdet, der er altafgørende for centrets succes og for etableringen for såvel kort- som langsigtede projekter
  • bidrage til udviklingen af tværgående samarbejder og netværk
  • bidrage til udviklingen af lokale fremmedsprogsstrategier på de respektive niveauer, primært i Vestdanmark, samt at fungere som sparringspartner for kommuner og andre interessenter
  • bidrage til formidlingsopgaver af forskellig art, herunder hjemmeside og nyhedsbrev
  • understøtte udvikling og afvikling af centrets konferencer, seminarer og workshops i samarbejde med centerlederen og centrets øvrige ansatte
  • bidrage til indsamling og tilgængeliggørelse af foreliggende viden på det fremmedsprogsdidaktiske område og til den fortsatte vidensopsamling på området
  • understøtte initiativer til at udvikle undervisningsmateriale samt online og blended learning
  • give sparring og følge op på projekter og projektideer
  • bidrage til at styre, koordinere samt yde administrativ support til projekter i centerregi
  • udføre almindelige forekommende administrative opgaver, som understøtter centret og centerlederen

Kvalifikationer
Får at komme i betragtning til stillingen skal du have en relevant videregående uddannelse inden for det fremmedsproglige område på minimum kandidat- eller masterniveau. Derudover skal du:
  • have solid praksiserfaring som fremmedssprogslærer på enten grundskole-, eller gymnasieniveau
  • have dokumenteret interesse i det fremmedsprogspædagogiske felt
  • være udadvendt, opsøgende og god til at kommunikere
  • have evne til/erfaring med at motivere og inspirere andre til at deltage i udviklingsprojekter
  • have stærke formulerings- og formidlingsevner skriftligt og mundtligt på såvel dansk som engelsk
  • kunne trives i en travl hverdag med mange forskellige aktører, deadlines og opgaver, herunder ad hoc-opgaver.
  • have evne til at prioritere og koordinere arbejdsopgaverne
  • kunne trives med en del rejseaktivitet
  • have evnen til at manøvrere i en kompleks, politisk styret organisation

Dertil vil det være en fordel, hvis du har:
  • formel (efter-)uddannelse inden for fremmedsprogspædagogik
  • indsigt og interesse i eller erfaring med hele strengen af sproguddannelser fra grundskole over gymnasium til de videregående uddannelser
  • erfaring med opbygning af samarbejder på det fremmedsproglige område
  • forståelse for IT og dens muligheder i fremmedsprogsundervisningen
  • erfaring med opbygning og vedligeholdelse af hjemmesider

Stillingindhold for den akademiske medarbejder med primært administrative opgaver
Som akademiske medarbejder med primært administrative opgaver vil du være en central tovholder og support for centerlederen og for centrets mange og mangeartede opgaver. Du vil komme til at samarbejde tæt med centerets tilsvarende afdeling på Københavns Universitet, og du forventes således at deltage i fælles, tværgående opgaver for hele centret.

Du vil få en bredt sammensat opgaveportefølje og kommer til at supportere centerlederen med bl.a. følgende opgaver:
  • daglig drift og forefaldende opgaver
  • overblik over og vedligeholdelse af årshjul
  • planlægning af og opfølgning på konferencer, seminarer, interne og eksterne møder
  • bistand i forbindelse med etablering og vedligeholdelse af relationer til aftagere og andre eksterne parter
  • understøttelse af centrets interne og eksterne kommunikation og mødeaktivitet.
  • vedligehold af centrets hjemmeside

Kvalifikationer
Får at komme i betragtning til stillingen skal du have en relevant videregående uddannelse minimum kandidat- eller masterniveau (evt. med med en fremmedsproglig baggrund). Derudover skal du:
  • have stærke formulerings- og formidlingsevner skriftligt og mundtligt på såvel dansk som engelsk
  • have stærke analytiske evner
  • have gode it-kompetencer herunder kompetencer i excel
  • kunne trives i en travl hverdag med mange forskellige aktører, deadlines og opgaver, herunder ad hoc-opgaver
  • have evnen til at manøvrere i en kompleks, politisk styret organisation
  • kunne trives med en del rejseaktivitet

For yderligere information om centeret og de to opslåede stillinger kontakt centerleder Hanne Wacher Kjærgaard, tlf. 9352 1616 eller hwk@cc.au.dk.

Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 17.

Ansøgningsfrist
Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest: 15.4.2019.

Læs mere om Det Nationale Center for Fremmedsprog her: www.ncff.dk

Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation eller anden relevant organisation.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Faculty of Arts
Arts er et af fire hovedområder på Aarhus Universitet.
Arts bidrager til Aarhus Universitets forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelser.
Med omkring 500 videnskabelige medarbejdere, 260 ph.d.-studerende, 10.500 bachelor- og kandidatstuderende samt 1.500 studerende på efter/videreuddannelse udgør Arts et stærkt og mangfoldigt forsknings- og uddannelsesmiljø.
Arts består af Institut for Kommunikation og Kultur, Institut for Kultur og Samfund, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier. Enhederne huser hver især stærke fagmiljøer og danner udgangspunkt for interdisciplinær forskning og uddannelse.
Fagmiljøerne og uddannelserne på Arts indgår i internationale samarbejder og har et fælles mål om at bidrage til udviklingen af viden, velfærd og kultur i interaktion med det omgivende samfund.

Læs mere på www.arts.au.dk


Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 39.000 studerende og 8.000 medarbejdere (årsværk) med en årlig omsætning på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Ansøgningsfrist:
15. april 2019

 

Beliggenhed