Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Akademisk ledelsessupport med politisk erfaring

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43

Storkøbenhavn
14-03-2019
Expires
28-03-2019

Har du lyst til en stilling med bred kontaktflade og komme tæt på spændende projekter med kompliceret teknisk indhold?

Vores opgave i divisionen Signalsystemer er at udrulle og idriftsætte de nye digitaliserede signalsystemer i hele landet samtidig med, at vi vedligeholder de gamle signaler og sørger for, at togturen bliver så præcis som mulig.

Du bliver en central ressource i Signalsystemers sekretariat, der har ansvar for bl.a. politisk betjening, understøttelse af samarbejde med jernbanevirksomheder, intern og ekstern kommunikation, koordinering af EU-projekter samt administrativ støtte til ledelsen og andre i divisionen.

Signalsystemer består af fire områder: leverance af de nye signalsystemer, ibrugtagning af disse systemer, drift af nye og gamle systemer og vedligeholdelse af alle systemer. I Signalsystemer bliver du en del af en organisation, der giver dig en bred kon­taktflade og mulighed for at arbejde i et tværfagligt miljø præget af dynamik, nye processer og konstante forandringer – i en uforudsigelig og spændende hverdag, hvor arbejdssproget ofte er engelsk.

Bred vifte af spændende opgaver

Som medarbejder i sekretariatet er du involveret i mange både eksterne og interne sager af forskellig karakter i en enhed, hvor dagene sjældent er ens.

Dine konkrete opgaver vil for eksempel kunne omfatte:

  • Støtte ledelsen i Signalsystemer med alt fra administrative opgaver til analyser, herunder forberede møder og følge op på beslutninger

  • Kvalitetssikre og bidrage til sager til Banedanmarks direktion, Transport- Bygge- og Boligministeriet m.fl.

  • Divisionens overordnede samarbejde med interessenter

  • Kommunikationsopgaver, herunder bidrag til svar på henvendelser fra journalister og borgere

  • EU-opgaver, internationalt samarbejde og samarbejde med danske myndigheder

Akademiker med god organisatorisk forståelse

Du har en akademisk uddannelse, f.eks. cand.scient.pol., cand.mag. eller tilsvarende.

Med nogle års relevant erfaring har du oparbejdet forståelse for samspillet mellem en faglig styrelse og et departement. Du kan definere en sag, styre processen fra start til slut og gøre faglige argumenter juridisk holdbare og politisk salgbare. Hvis du har inter­national erfaring er det et stort plus. Det er vigtigt, at du er god til at skrive og tale engelsk, idet arbejdssproget i en stor del af Signalsystemer er engelsk.

Som person er du udadvendt, serviceminded og proaktiv – du venter ikke på, at opgaverne kommer til dig. Du har evnen til at overskue komplekse sammenhænge. Du kan også bevæge dig rundt på de mange forskellige niveauer i organisationen, og du har en god forståelse for kom­munikation i en statslig virksomhed og i et politisk system.

Du er god til at koordinere og strukturere, og du følger op på mål og deadlines. Du lader dig ikke for­styrre af, at opgaverne kan være store og have stramme deadlines, og at hverdagen til tider er travl. Du trives i et miljø med mange nationaliteter, fagligheder og interessenter, som du evner at navigere rundt i.

Løn
Du ansættes i forhold til AC-overenskomsten, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen så kontakt Henrik Holtermann. Vi vurderer ansøgninger løbende, så send os din ansøgning og CV hurtigst muligt.
For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” og følger instruktionerne.

Beliggenhed