Machine Learning Engineers

Skatteforvaltningen, KBH, Østbanegade

Storkøbenhavn
13-03-2019
Expires
03-04-2019

Vil du udvikle løsninger, der bygger på data og integrerer Machine Learning, og vil du være med til at bygge fremtidens data- og analysebaserede skatteforvaltning?

I kontoret Dataanalyse udvikler vi Machine Learning modeller, som forbedrer forretningsgange i hele skatteforvaltningen.

Der er stort fokus og opmærksomhed omkring Machine Learning i hele skatteforvaltningen, og derfor har vi brug for flere Machine Learning Engineers, hvis primære opgaver vil være at fastlægge de overordnede principper for struktureret modeludvikling i Skatteforvaltningen, samt vedligeholde og udvikle vores udviklingsplatform og vores continuous delivery pipelines, hvor alle Machine Learning modeller udvikles, testes, produktionslægges og overvåges. Vores platform er baseret på R udvikling i RStudio, versionkontrol i Gitlab og Jenkins til continuous delivery.

Som Machine Learning Engineer får du en central og rigtig vigtig rolle i at sikre en solid platform og rammeværk for alle vores Data Scientists.

Machine Learning løsninger i en datadrevet organisation
Vi arbejder i en skatteforvaltning, hvor der er et kæmpe potentiale, med mange data og processer at udvikle fra.

Kontoret løser opgaver på tværs af hele skatteforvaltningen, fx bygger vi modeller som:

  • identificerer borgere i udenlandske indberetninger
  • udtager pakker til kontrol i tolden
  • prioriterer virksomheder og borgere til revision

Samtidig udvikler og vedligeholder vi infrastruktur, som tillader stabil drift af Machine Learning modeller.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • At optimere og deploye machine learning modeller til produktion
  • Hjælpe udviklerne med at finde de rigtige teknologiske løsninger på komplicerede problemer
  • Videreudvikle vores continuous delivery pipeline

Du kommer til at spille en aktiv rolle i at fremtidssikre skatteforvaltningen som en data- og analysedrevet virksomhed og samtidig hjælpe med at styrke kontorets kompetencer inden for kodeudvikling yderligere.

Machine Learning Engineers med erfaring og ambitioner
Vi forventer, at du har solid erfaring med Linux (og et godt forhold til kommandolinjen) samt med struktureret softwareudvikling. Du har en relevant videregående uddannelse som f.eks. datalog eller IT-ingeniør.

Du er ansvarsfuld, detalje-, løsnings- og fremdriftsorienteret, har et godt humør og en positiv indstilling, og villig til at indgå i et team med fokus på den fælles opgave. Du sætter en ære i at samarbejde og at sikre den fornødne koordinering og vidensdeling i de teams, du indgår i. Du har sans for at skabe relationer med udgangspunkt i faglighed og forretningsforståelse.

Det vil yderligere være et plus, hvis du har følgende kompetencer/ erfaringer:

  • Løsning af teknisk og analytisk komplicerede opgaver
  • Continuous Delivery og automatiseret test (Jenkins)
  • Kendskab til generelle DevOps-metoder
  • Versionskontrol (Git)
  • Erfaring med R
  • Erfaring med Machine Learning / statistiske modeller
  • Kendskab til/erfaring med Hadoop stacken, primært SPARK/HIVE
  • erfaring med REST API’er
  • Containerization (Docker)
  • Cloud Computing (Azure)

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning sammen med CV og eventuelt yderligere materiale senest onsdag d. 03. april 2019. Har du spørgsmål inden da, så ring til kontorchef Mie Sachmann Svane på 72 37 67 07. Vi holder samtaler løbende.

Der kan blive gennemført test som led i ansættelsesproceduren.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er indtil videre Østbanegade 123, 2100 København Ø.

Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
’I samarbejde med Skatteministeriets øvrige styrelser udvikler vi en fremtidsparat og sikker digital forvaltning’

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af skatteforvaltningens eksisterende it-systemer. Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Praktisk information

Skatteforvaltningen, KBH, Østbanegade

 
Østbanegade 123
Telefon 72376707
Beliggenhed