Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Underviser i Digital Markedsføring

Erhvervsakademi Dania (Prinsens Alle 2, Viborg)

Midtjylland
13-03-2019
Expires
03-04-2019

Kan du undervise i digital markedsføring? Vi søger 2 undervisere til Erhvervsakademi Dania i Viborg

 

Kan du forklare markedsføring i en digital verden, så alle forstår det? Er du god til at arbejde i et team af engagerede og højtuddannede undervisere? Og vil du undervise unge mennesker, hvor koblingen til erhvervslivet er et vigtigt omdrejningspunkt? Så er du måske vores nye kollega.

Vi søger to dygtige og dedikerede undervisere til merkantile fag primært på vores praksisnære toårige videregående uddannelse til markedsføringsøkonom på Erhvervsakademi Dania i Viborg.

Vi søger en stærk profil inden for markedsføring med en særlig skarp indsigt i digitale metoder i markedsførings-sammenhænge. Hvis eksempelvis SoMe-marketing, Google AdWords, Google Analytics, SEO og CMS ikke er fremmedord for dig, og du har erhvervserfaring med digital markedsføring, så skal du søge denne stilling.

Vi søger også en profil med en særlig skarp indsigt i international forretningsudvikling, markedsføring, supply chain management, retailing og projektledelse.

Du skal kunne undervise på både dansk og engelsk.

Hvis du ydermere kan undervise i grundlæggende statistik og/eller erhvervsret, vil det være en fordel.

Som underviser vil du indgå i et team, der sammen planlægger, afvikler og evaluerer undervisningen. Det er afgørende, at du kan skabe koblingen mellem teori og praksis, så vores studerende er klædt bedst muligt på til at løse deres opgaver ude i erhvervslivet efter endt uddannelse. Derudover skal du deltage i fælles forsknings- og udviklingsprojekter inden for Danias videregående uddannelser.

Vi forventer, at du kan:

  • forstå og interagere med meget forskellige unge mennesker i et internationalt miljø
  • inddrage konkrete cases og projekter i undervisningen fra praksis
  • inddrage forskningsbaseret viden i undervisningen
  • bidrage aktivt i udviklingen af uddannelsernes profil i en digital retning
  • arbejde struktureret i en hverdag, hvor du i høj grad selv planlægger både arbejdstid og -opgaver
  • reflektere over egen praksis og teamets løsninger samt aktivt spille med ift. de stigende krav om dokumentation
  • følge vores fireårige adjunktforløb, hvis du ikke i forvejen er lektor
  • udvise fleksibilitet ift. at undervise på andre af Danias merkantile uddannelser

Kvalifikationer

Du skal:

  • have en relevant kandidatuddannelse som fx cand.merc., kandidat fra informationsvidenskab eller lign.
  • kunne undervise på engelsk
  • være en udviklingsorienteret teamplayer, der tager ansvar og initiativ
  • kunne have mange bolde i luften samtidigt
  • brænde for samspillet med de studerende
  • holde dig fagligt opdateret, og den digitale udvikling er en naturlig ting for dig

Derudover må du meget gerne:

  • have erfaring som underviser
  • have praktisk erfaring fra virksomheder indenfor et eller flere af nævnte fagområder

 

Vi tilbyder:

    • et rigtig spændende job med mange frihedsgrader samt muligheder for både at arbejde i dybden og i bredden
  • et erfarent team af stærke og professionelle undervisere, der er drevet af en dedikation for at give vores studerende kvalitet og engagement

 

  • en arbejdsplads og uddannelser i et internationalt miljø med både danske og udenlandske studerende
  • Ansættelse Stillingerne er på henh. 30 og 37 timer/uge og med start den 1. august 2019. Ansættelsesområdet er Erhvervsakademi Dania med tjeneste på Campus Viborg på adressen: Prinsens Alle 2, 8800 Viborg.

Dania opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Dania opfordrer til, at du lader alle relevante erfaringer fremgå af din ansøgning og CV.

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem finansministeriet og den relevante faglige organisation. Det er i henhold til:

    • overenskomst for akademikere i staten eller
  • fællesoverenskomst mellem finansministeriet og LC/CO10 samt organisationsaftale mellem finansministeriet og Handelsskolens Lærerforening og Uddannelsesforbundet m.fl.

 

Løn og pension i stillingen følger gældende overenskomst. Din uddannelse og erfaring efter endt uddannelse har betydning for lønnen. Hertil kan forhandles kvalifikationstillæg.

Ansøgning og yderligere oplysninger Læs mere om uddannelserne og Erhvervsakademi Dania på eadania.dk. Har du uddybende spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Campuschef Kirsten Lund på tlf. 21551330 eller på e-mail: kilu@eadania.dk

Send din ansøgning via vores rekrutteringssystem på http://eadania.dk/om-os/job/ledige-stillinger og gør det senest den 3. april 2019 kl. 12.00. Ansøgninger sendt efter fristen vil ikke komme i betragtning.

Vi forventer, at 1. samtalerunde finder sted d. 8.-9. april i uge 15 og 2. samtalerunde d. 26. april i uge 17 2019.

Mellem 1. og 2. samtalerunde skal du desuden udfylde en personprofil.

 

 

Beliggenhed