Fængselslærer til Nr. Snede Fængsel

Nr. Snede Fængsel

Midtjylland
12-03-2019
Expires
03-04-2019

Er du selvstændig og fleksibel, med et mangfoldigt menneskesyn og parat til at indgå i en travl hverdag, hvor din primære opgave er at medvirke til at bringe mennesker sikkert videre til et liv uden kriminalitet, så læs videre….

Dine arbejdsopgaver:

  • undervisning
  • motivering, støtte og fastholdelse af klienterne i et uddannelsesforløb
  • tværfagligt samarbejde med lærerkolleger, fængselsbetjente, værkmestre, socialrådgivere, m.fl.
  • sagsbehandling i samarbejde med socialrådgivere, værkmestre, fængselsbetjente m.fl.
  • administrative opgaver i forbindelse med undervisningen

Vi forventer, at du:
  • er læreruddannet eller med tilsvarende kvalifikationer – og gerne med kvalifikationer, så du kan undervise i FVU matematik
  • kan undervise i AVU fag: Matematik, naturvidenskab og evt. engelsk og samfundsfag.
  • har voksenpædagogisk erfaring
  • har et højt fagligt niveau og er dygtig til differentieret undervisning
  • er fleksibel og indstillet på undervisning i alle fængselsskolens afdelinger
  • er psykisk robust, rummelig og ansvarsbevidst med øje for detaljen, samt forståelse for armslængdebegrebet i forhold til klienterne
  • har gode samarbejdsevner, også på tværs af faggrænser
  • er helheds- og løsningsorienteret
  • med respekt tager udgangspunkt i det enkelte menneske
  • kan arbejde selvstændigt og målrettet med kerneopgaven
  • udviser respekt for sikkerhedsforholdene i fængslet.

Vi tilbyder dig:
  • en grundig introduktion til arbejdet, arbejdspladsen og til Kriminalforsorgen
  • at blive en del af en tværfaglig arbejdsplads der løfter i flok, og hvis mål er at gøre en forskel for klienterne
  • en hverdag præget af forandringer og udfordringer
  • stor indflydelse på planlægning og tilrettelæggelse af din undervisning
  • tværfagligt samarbejde
  • faglig sparring med dine lærerkollegaer
  • rigtig mange positive oplevelser
  • en arbejdsplads, hvor vi passer på hinanden.

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og er omfattet af aftale om Ny Løn. Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen.
Tjenestedet er Nr. Snede fængsel, Vejlevej 45, 8766 Nr. Snede

Stillingen er på 37 timer fordelt på dagtjeneste mandag-fredag og er med tiltrædelse den 1. juni 2019, eller snarest derefter.

Hvem er vi?
Nr. Snede fængsel består af et åbent afsnit med særlig fokus på udsatte klienter, et lukket afsnit og en særlig afdeling med straf- og isolationspladser. Fængslet kan modtage 160 klienter og beskæftiger pt. omkring 180 medarbejdere.

Skolen består af en tværfaglig enhed bestående af lærere og AMU undervisere, under ledelse af Enhedschef for Beskæftigelses- og Undervisning samt en faglig koordinator. Skolen udbyder AVU og FVU undervisning i både åben og lukket afsnit samt AMU kurser og forberedende undervisning til erhvervsuddannelserne. Enheden har desuden tilknyttet et motions – og kost projekt – kaldt MOTUS.

Se i øvrigt www.kriminalforsorgen.dk


Du søger stillingen via linket "Søg stillingen”.
Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest 3. april 2019.

Vi forventer at holde samtaler i uge 15.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Resocialiseringskonsulent Kirsten Vennevold, tlf.: 7255 4651, eller Enhedschef for Beskæftigelse og Uddannelse, H.K. Vemmelund på tlf.: 7255 5902.


Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Praktisk information

Nr. Snede Fængsel

 
Vejlevej 45 Hundshoved
Telefon 72555902
Beliggenhed