Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Leder til telesektorens DCIS

Danmarks Tekniske Universitet

Storkøbenhavn
12-03-2019
Expires
29-03-2019

Danish Computer Security Incident Response Team (DKCERT), Danish e-Infrastructure Cooperation (DeiC), søger en leder til telesektorens Decentrale Cyber- og Informationssikkerhedsenhed (DCIS).

Som led i den nationale cyber- og informationssikkerhedsstrategi, skal telesektoren etablere en permanent DCIS som skal sikre smidig informationsudveksling mellem Center for Cybersikkerhed og teleudbyderne i Danmark og mellem de danske teleudbydere. Derudover skal DCIS forestå vedligeholdelsen af sektorens risiko- og sårbarhedsvurdering. DKCERT leverer DCIS ydelsen til telesektoren og du vil være ansat i DKCERT og referere til chefen for DKCERT.

Opbygning af DCIS og daglig drift

Du får en unik mulighed for at deltage i opbygningen af telesektorens DCIS, samtidig med du deltager i den daglige drift af enheden. Du bliver bindeled mellem DCIS og bestyrelsen for DCIS'en og skal løbende rapportere til bestyrelsen. Du kommer til at deltage i ansættelsen af yderligt personale og får mulighed for at skabe holdet, der skal drive DCIS.

DCIS

En DCIS bidrager til gennemførelsen af sektorvise trusselsvurderinger, overvågning, beredskabsøvelser, sikkerhedsopbygning, vidensdeling, vejledning mv.

DCIS'ens primære opgave er at formidle, efterspørge, skabe og validere informationer om relevante informationssikkerhedsforhold mellem sektorens aktører og Center for Cybersikkerhed (CFCS), og vil dermed fungere som et udvekslingspunkt for informationssikkerhedsinformationer, både til de enkelte aktører fra CFCS og til CFCS fra aktørerne og andre DCIS'er/myndigheder.

Det må forventes, at samarbejdet mellem aktørerne, DCIS'en og CFCS kommer til at gennemgå et udviklingsforløb over de kommende år, baseret på de erfaringer, der løbende opsamles og den stadigt stigende modenhed i samarbejdet inden for sektorerne omkring cybersikkerhedsspørgsmål.

It-uddannelse og erfaring med sikkerhedsarbejde
Du kan sandsynligvis opfylde en række af følgende forventninger:

  • It-uddannelse med relevante sikkerhedselementer.
  • Sikkerhedsrelaterede certificeringer f.eks. CISSP, CISM, ESL og gerne praktisk erfaring med sikkerhedsarbejde fra telesektoren.
  • Gerne kendskab til hændelseshåndtering og threat intelligence.
  • Erfaring med politisk ledede organisationer.

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsen.

Vi tilbyder dig

Du indgår i et lille, velfungerende team med fokus på informationssikkerhed. DKCERT deltager i dansk og internationalt samarbejde om sikkerhed, så der kan indgå nogen rejseaktivitet, ligesom du skal beherske engelsk i skrift og tale.

DKCERT lægger stor vægt på at understøtte faglig og personlig kompetenceudvikling, således at du hele tiden er ajour med it- og sikkerhedsudviklingen.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til CO10/LC-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for IT-medarbejdere (Prosa) i statens tjeneste eller overenskomst for akademikere i staten af uddannelsesmæssig baggrund. Stillingen er på 37 timer/uge og ønskes besat snarest muligt.

Arbejdssted er DTU Lyngby Campus.

Ansøgning og kontakt

Vi skal modtage din online ansøgning senest fredag den 29. marts 2019. Åbn linket "ansøg online", udfyld ansøgningsformular og vedhæft ansøgning, CV og eksamensbeviser. Samtaler forventes afholdt i uge 14.

Du er velkommen til at kontakte chef for DKCERT Henrik Larsen på e-mail henrik.larsen@cert.dk eller på 9351 1100 for yderligere oplysninger.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

DKCERT (Danish Computer Security Incident Response Team), et varslingscenter for internetsikkerhed, er en afdeling i DeiC (Danish e-Infrastructure Cooperation), placeret på DTU. Vi arbejder med at løse informationssikkerhedsrelaterede opgaver for de danske universiteter og andre brugere på forskningsnettet. Det gælder blandt andet sårbarhedsscanning af netværk, oplysning om sikkerhedsbrister i it-systemer og behandling af brud på informationssikkerheden. Derudover udvikler vi løbende sikkerhedsrelaterede tjenester til uddannelses- og forskningsverdenen. Læs mere på www.cert.dk. http://www.cert.dk

DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. 11.200 studerende uddanner sig her til fremtiden, og 6.000 medarbejdere har hver dag fokus på uddannelse, forskning, innovation og forskningsbaseret rådgivning, som bidrager til øget vækst og velfærd. DTU stiller krav og giver muligheder uanset hvor i organisationen, man arbejder. Vi står for høj faglighed, kollegial respekt og ansvarlig handlefrihed.

Beliggenhed