Skolesekretær på friskole

Herborg Friskole

Vestjylland
10-03-2019
Expires
07-04-2019

Herborg Friskole Glade børn og høj faglighed

Vi bliver flere børn på Herborg Friskole og i Børnehuset Trekløveren. Derfor søger vi en kompetent skolesekretær til at overtage nogle af de opgaver vores nuværende sekretær har. Stillingen er en fast stilling på ca. 10-14 timer om ugen (alt efter hvilke opgaver, du kan varetage). Ansættelse pr. 1. maj 2019 eller snarest derefter.

  • Brænder du for at være en del af et stærkt fællesskab?
  • Foretrækker du en varieret arbejdsdag med glade børn og voksne omkring dig?
  • Er du ambitiøs, struktureret omkring dit arbejde og kan du på samme tid være nærværende og følge med i skolens hverdag?
  • Er du en kollegial medspiller med et stort engagement, humor og et positivt og ligeværdigt menneskesyn?

Vi har planer for fremtiden. Vil du være med til at sætte dit præg på en velfungerende friskole, børnehave, SFO og vuggestue i en rigtig god udvikling? Så er det måske dig, vi søger.

Vi søger en person, der:

  • er god til at samarbejde og samtidig kan arbejde selvstændigt
  • er serviceminded, omstillingsparat, hjælpsom og har situationsfornemmelse
  • er uddannet inden for administration/økonomi
  • er dygtig til tal og systemer og har gode IT-kompetencer (Office-pakken, TEA)
  • har ordenssans og kan skabe overblik
  • kan håndtere at bliver forstyrret og alligevel nå dagens opgaver
  • har erfaring indenfor skole- og dagtilbudsområdet eller har mod på at dygtiggøre sig indenfor området
  • brænder for friskoletanken og vil være en vigtig medspiller i videreudviklingen af vores friskole

Dine primære opgaver er:

  • elev- og børneregisterstyring
  • indberetninger til kommune og undervisningsministeriet
  • lønkørsel, ferie og sygdom og søge refusion mm
  • sørge for betalinger, afstemme konti, bogføring og klargøring til regnskab
  • modtage og videreformidle post, telefonbeskeder og personlige henvendelser

Herborg Friskoles elever dannes og uddannes med rigtig gode færdigheder og med mod på at gå videre i uddannelsessystemet. Mange af vores elever fortsætter på efterskole og efterfølgende på en gymnasial ungdomsuddannelse. Vi står mål med folkeskolens fællesmål i alle fag. Vi har gode fysiske læringsmiljøer, et godt arbejdsmiljø og trivslen hos vores elever er høj. Vi har en god normering i klasserne. Vi er 79 elever og forventer fortsat positiv udvikling også ift. elevtallet. Vi har egen vuggestue med 15 børn og børnehave med 30 børn i tilknytning til friskolen. Igen i år udvider vi med nye rammer. Læs mere om vores friskole på vores hjemmeside. Kontakt skoleleder Maibritt Chemnitz for yderligere oplysninger eller ring og få en aftale om et besøg på friskolen. Vi ser frem til at høre fra dig.

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. Ansøgningen sendes til: Skoleleder Maibritt Chemnitz, Herborg Friskole, skoleleder@herborg-friskole.dk. Mærk ansøgningen ’Skolesekretær’. Ansøgningsfrist søndag d. 7. april 2019. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 15.

Når du sender din ansøgning elektronisk til os, giver du samtidigt dit samtykke til, at vi må opbevare din ansøgning indtil ansøgningsfristen er overskredet.

Herborg Friskole, Skolevej 40, 6920 Videbæk, tlf. 97171701, www.herborg-friskole.dk

Praktisk information

Herborg Friskole

Maibritt Chemnitz
Skolevej 40
Telefon 97171701
Beliggenhed