Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vandløbsmedarbejder til Miljø- og Fødevareministeriets departement - kontoret for Vand og Hav

Miljø- og Fødevareministeriet, Departementet

Storkøbenhavn
08-03-2019
Expires
24-03-2019

Vil du være med til at sikre grundlaget for et godt vandmiljø i vandløb og har du erfaring med vandløbsforvaltning og projektarbejde? Så kan du blive vores nye kollega i kontoret for Vand og Hav.

Stillingen er tidsbegrænset til den 30. juni 2020 evt. med mulighed for forlængelse.

Kontoret og din rolle
Kontor for Vand og Hav arbejder med regulering af kystvande, grundvand og vandløb. EU’s vandrammedirektiv er helt central i kontorets opgaver, og igennem samarbejde med ministeriets ørige kontorer og styrelser arbejder vi med at udvikle det faglige grundlag for en omkostningseffektiv miljøindsats og erhvervsregulering.

Den opslåede stilling er i kontorets team vandløb, der arbejder med ministerbetjening og bidrag til forberedelsen af tredje generation vandområdeplaner (VP3). Derudover fylder opfølgningen på anbefalingerne fra ekspertudvalget til ændret vandløbsforvaltning, vandrådsarbejdet 2017 samt etablering af grundlaget for vandrådsarbejdet forud for VP3. Teamet er desuden ansvarlig for vandløbsloven.

Du vil indgå i den beskrevne opgaveportefølje, og forventes at kunne bidrage til faglige projekter, vejledninger og plandokumenter.

Hos os får du
Arbejdsopgaver, der udvikler og inspirerer din faglighed. Der er stor politisk bevågenhed for vores arbejdsområder, og du vil få en omskiftelig dagligdag, som med garanti udvider din faglige værktøjskasse og dine personlige kompetencer.
Miljø- og Fødevareministeriet er kendetegnet af en stærk samarbejdskultur med fagligt dygtige og engagerede medarbejdere. Vand og Hav er et velfungerende kontor med dygtige kolleger, højt tempo og en uformel omgangstone, hvor vi aktivt støtter hinanden i opgaveløsningen. Vi ser frem til at føje et nyt ansigt til.

Vores forventninger til dig

  • Du har en relevant naturvidenskabelig kandidatuddannelse
  • Du har faglig viden om vandløbsbiologi. Det er en fordel, hvis du også har administrativ erfaring på vandløbsområdet
  • Du kan levere præcis skriftlig formidling af fagligt kompliceret stof til beslutningstagere
  • Du er en udpræget holdspiller, der vægter samarbejde og videndeling højt
  • Du kan skabe det nødvendige samarbejde på tværs af ministerier, styrelser, relevante interessenter og brancheorganisationer og kan indgå i samspil med andre fagligheder

Dine ansættelsesvilkår
Stillingen er tidsbegrænset til den 30. juni 2020 med mulighed for forlængelse. Vi vil gerne have, at du begynder senest den 1. maj 2019.

Du bliver ansat som fuldmægtig i Miljø og Fødevareministeriet og tilhørende institutioner, efter overenskomsten for akademikere i staten.

Tjenestested er Holmens Kanal 42, København K.

Spørgsmål
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til kontorchef Peter Østergaard Have på tlf. 22 15 95 42.

Sådan søger du
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning og relevant dokumentation (CV, karakterer fra bachelor- og kandidatuddannelse og eventuelle referencer) inden søndag den 24. marts 2019 kl. 24.00. Jobsamtaler afholdes tirsdag den 26. marts, og indkaldes du til jobsamtale, vil du mandag den 25. marts kl. 20-21 skulle løse en hjemmeopgave.

Miljø- og Fødevareministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

 

Beliggenhed