Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Institution Københavns Fængsler søger en Elektronikfagtekniker

Institution Københavns Fængsler

Storkøbenhavn
07-03-2019
Expires
31-03-2019

Kriminalforsorgen Hovedstaden, Områdekontoret i København søger en Elektronikfagtekniker til Institution Københavns Fængsler, Sektion 3 - Facility

Institution Københavns Fængsler søger en Elektronikfagtekniker (37 timer pr. uge).

Om Sektion 3 - Facility
Facility på Institution Københavns Fængsler omfatter bygningsvæsnet, teknisk- samt IT- afdeling, Køkkenet, KF Service, Depot og Lager.

Facility omfatter ca. 55 mand og er en del af Sektion 3.

Facility medvirker til en helhedsorienteret indsats, som skal understøtte klientens ønske om en kriminalitetsfri tilværelse.

Målet med vores tilbud er, at få flest mulige klienter aktiveret uden for cellerne i dagstimerne med relevante og meningsfulde aktiviteter.

Om Byggeteknisk afdeling
Byggeteknisk afdeling forestår den daglige vedligehold af bygninger og tekniske anlæg samt laver mindre tilbygninger på Institution Københavns Fængsler som består af Vestre-, Politigårdens-, Nytorvs Fængsel samt Blegdamsvejens Arrest. Vi er et team på 14 og har følgende kompetencer: Maler, murer, tømrer, gartner, elektriker, VVS-er, låsesmed, rengøring mv.

Om jobbet
Som elektronikfagtekniker bliver du en del af det tekniske team, der indgår i den samlet byggetekniske afdeling. Det tekniske team står for vedligeholdelsen af de tekniske installationer (bl.a. telefoni og alarmer) på Institution Københavns Fængsler.

Du skal have mod på at arbejde i en organisation, hvor dagsordenen ofte ændrer sig, fordi nye behov opstår. Derfor er det afgørende, at du er fleksibel tænkende, nysgerrig og omstillingsparat. Vi er afhængige af at hjælpe hinanden, hvilket gør at arbejdsområderne spænder vidt.

Det forventes derfor, at du er åben for og give en hånd med, indenfor forskellige områder i den byggetekniske afdeling.

Hvem er du?
Vi forventer at du:

  • Er uddannet elektronikfagtekniker
  • Har relevant uddannelse og erfaring inden for dit fag
  • Har lyst til at indgå i en hverdag med mange forskelligartede opgaver
Desuden er det vigtigt for os, at vi får en ny kollega, der kan arbejde selvstændigt, men som samtidig har gode samarbejdsevner og lyst til at indgå i vores team.

Din nye arbejdsplads
Grundlaget for vores arbejde er ”Bedre videre” for både klienter og vores medarbejdere/organisation. Vi har fokus på at have ”Opgaven i centrum” – den professionelle indsats og det samlede arbejdsmiljø.

Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø, hvor du vil få kolleger, der lægger vægt på faglighed og engagement og som har en humoristisk, uhøjtidelig og åben omgangstone. Teamet arbejder meget tæt sammen og det forventes at man deltager åbent og ærligt i hverdagen og til teamsamlinger.

Københavns Fængsler er Kriminalforsorgens største arresthus for varetægtsfængslede og anholdte. Det betyder, at der er et stort flow af klienter ca. 6000 klienter på års basis. En stor del af vores klienter løslades inden for 60 dage og overføres som hovedregel hurtigt til afsoning efter domsafsigelse.

Som ansat kan du også gøre brug af vores sundhedsordning med adgang til fysioterapi ol. Der er endvidere en idrætsforening og personaleforening mv.

Er du interesseret?
Ansøgningsfristen er den 31.marts 2019.

Forventeligt afholdes der første og anden samtalerunde i uge 14 og 15.

Tiltrædelse:
1. maj 2019, eller snarest derefter.

Løn efter gældende overenskomst og med mulighed for Ny løn.

For flere informationer om jobbet, kontakt Enhedsleder Bill Lander Kvorning på telefon 7255 1233.

Alle kandidater, som indkaldes til samtale, vil skulle give samtykke til at blive tjekket i det Centrale Kriminalregister.

Derudover vil der til anden samtale indgå en arbejdsrelateret profilanalyse.

Du bedes fremsende din ansøgning, CV og andre relevante papirer
elektronisk via linket ”Søg online her!”

Ved at søge elektronisk sikrer du, at ansøgningen modtages korrekt og dermed, at du kommer i betragtning til den ledige stilling.

Alle interesserede opfordres – uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold – til at søge stillingen.

Om Kriminalforsorgen Hovedstaden
Kriminalforsorgen Hovedstaden består af Områdekontoret i København, Transport og bevogtningsenheden, 1 lukket fængsel, 1 åbent fængsel, 1 udrejsecenter, 6 arresthuse, 4 afdelinger i friheden, samt 2 pensioner, som geografisk ligger i København, i Nordsjælland, på Færøerne og på Bornholm.

Området har ca. 1200 ansatte, fordelt på fængselsbetjente, værkmestre, socialrådgivere, lærere, sundhedsfagligt personale, pædagogiske assistenter, akademikere og administrative medarbejdere. For yderligere information om kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden http://www.Kriminalforsorgen.dk

Om Institution Københavns Fængsler
Kan du læse mere på http://www.kfinfo.dk



Beliggenhed