Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Netværksadministrator til Infrastruktur Services på Aalborg Universitet

Aalborg Universitet

Nordjylland
07-03-2019
Expires
19-03-2019

AAU It Services i Aalborg søger pr. 1.4.2019 eller snarest muligt herefter, en dygtig netværksadministrator til spændende opgaver inden for netværk og automatisering af netværk til servere i private og public cloud med mange sikkerhedsorienterede aspekter. Stillingen er på fuld tid (37 timer om ugen).

Stillingsbeskrivelse
Netværk og Datacenter-teamet har ansvaret for alt netværk til brugere og servere samt servere, backup, storage og virtualisering. Vi står over for mange spændende opgaver inden for netværk og søger derfor en netværksadministrator, der kan være med til at sikre den rigtige implementering, og at vi lever op til vores mål om stabil drift.

Vi har et stort Cisco-baseret netværk med kablet og trådløst access net, core og edge routning, firewall samt switche og routere i datacenter. Derudover har vi load balancere fra F5 og virtualiseret netværk til servere med VMware NSX. Endelig har vi en række supporterende Ubuntu Linux-baserede services som dhcpd, BIND og FreeRadius.

Lige nu står vi blandt andet over for følgende projekter, som vi forventer, at du skal være med til at løfte:

  • Udrulning af VMware NSX til microsegmentering af virtuelle servere og automatisk udrulning af virtuelle servere inkl. netværk og segmentering
  • Øvrige sikkerhedsorienterede netværksopgaver
  • Integration af driftsmiljø og driftsmodel med Azure.

Du får som netværksadministrator blandt andet følgende ansvar inden for netværksområdet sammen med dine kolleger:
  • Implementering, drift og dokumentation af systemer, der understøtter AAU’s it-services
  • Automatisering og dokumentation af services, således at Service Desk kan håndtere service requests og fejl i videst muligt omfang
  • Håndtering af eskalerede service requests og fejl
  • Planlægning og gennemførelse af systemændringer i servicevinduer
  • Indgå i beredskab
  • Deltagelse i teknologiudvikling i samarbejde med rekvirent, projektleder og arkitekt
  • Følge med i den teknologiske udvikling
  • Sikre at implementering af løsninger overholder vedtagne politikker og retningslinjer.

Kvalifikationer
Vi forventer at du har relevant uddannelse og god erfaring med netværk og virtualiserede miljøer, og det er selvfølgeligt et plus, hvis det er specifik erfaring inden for ovenstående områder, men først og fremmest lægger vi vægt på din lyst og evne til at lære nyt.

Du kan arbejde struktureret med både implementering og fejlsøgning. Fejl på vores systemer kan påvirke over 25.000 brugere, og vi forventer derfor, at du tager test alvorligt som en del af deployment-processen ved både nye installationer og opgraderinger. Ligeledes benytter du scripting i fx Python til automatisering for at undgå fejl og sikre, at vi kan håndtere store og komplekse installationer.

Yderligere oplysninger
Stillingen er placeret i afdelingen Infrastruktur Services, som er en del af AAU’s samlede it-afdeling – AAU It Services. I Infrastruktur Services er der ca. 40 medarbejdere som blandt andet har ansvaret for drift og vedligeholdelse af hele AAU’s it-infrastruktur for 30.000 studerende.

Vi elsker computere, bits og bytes og har et rigtigt godt miljø med frihed under ansvar, hvor vi arbejder tæt sammen med vores kolleger i afdelingens øvrige teams, support teams samt vores arkitekter og tekniske projektledere. Vi arbejder efter ITIL Best Practice, og tonen er uformel og med et smil på læben. Der er rum og plads til at arbejde sammen med kolleger og til at gøre en forskel individuelt. Vi følger med i den teknologiske udvikling og har gode muligheder for kompetenceudvikling.

Du kan læse mere om AAU It Services på www.its.aau.dk

Hvis du har konkrete spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Simon Holm, tlf. 99409468/24915486 eller mail sho@its.aau.dk.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning iht. gældende overenskomst i Staten, herunder OAO-fællesoverenskomsten. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.

Aalborg Universitet skal modtage din ansøgning elektronisk vedhæftet CV, eksamensbevis og anden relevant dokumentation. Åbn linket "søg stillingen online" og udfyld ansøgningsformularen.

AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Stillingsnummer
2019-224-02157

Ansøgningsfrist
19/03/2019

 

Beliggenhed