Sektionschef for Organisations- og Ledelsesudvikling

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43

Storkøbenhavn
06-03-2019
Expires
25-03-2019

Vil du ledelse, og kan du sætte ramme og retning for udvikling af ledere og medarbejdere?

Som sektionschef har du det daglige ansvar for ca. 5-7 dygtige konsulenter, der alle arbejder med ledelsesudvikling, organisations- og kompetenceudvikling. Dine opgaver løses i tæt samarbejde med forretningen, vores HR Partnere, rekruttering og resten af vores HR organisation.

Sektionen har det faglige ansvar for Banedanmarks arbejde med:

  • Ledelsesudvikling
  • Organisationsudvikling
  • HR processer som f.eks. klimamåling, udviklingssamtaler mv
  • Forandringsledelse
  • Facilitering og procesarbejde
  • Strategisk kompetenceudvikling
  • Transformationsunderstøttelse
Jobbet kræver, at du arbejder ud fra en analytisk, systematisk og struktureret tilgang.


I sætter rammerne for organisations- og ledelsesudvikling i organisationen
Som chef for Organisations- og Ledelsesudvikling sætter du retning og rammer for leverancerne fra sektionen igennem løbende sparring, styring og opfølgning i forhold til sektionens medarbejdere. Du fungerer i hverdagen som spillende træner og sikrer deres forsatte udvikling, motivation og trivsel.

Dit fokus er, at sektionen understøtter organisationen i at nå sine mål, og at der ydes maksimal service til forretningen. Det er samtidig afgørende, at du som sektionschef i praksis formår at forene et forretningsmæssigt fokus med et HR fokus i de ydelser, der leveres.

Godt overblik, en analytisk tilgang og gode samarbejdsevner
Du har en akademisk baggrund, ledelseserfaring fra lignende stilling, og min. 7 års erfaring med kompetence-, organisations- og lederudvikling. Du opnår den nødvendige forretningsforståelse ved at sætte dig ind i – og lytte til forretningen.

Du sikrer, at sektionens leverancer medvirker til at skabe resultater i organisationen. Du skal lede din sektion med engagement og skabe en ånd hvor resultater og trivsel går hånd i hånd. Du er en god kommunikator og udviser respekt og tillid i dine relationer. Udover sparring med medarbejderne har du også fokus på projektstyring, herunder at sikre fremdrift og overholdelse af deadlines.

Løn
Du ansættes efter gældende overenskomst og tiltræder en stilling i lønramme 36 og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt områdechef Susanne Lisa Madsen. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende. For at søge stillingen klikker du på linket "Søg stillingen" og følger instruktionerne.

Praktisk information

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43

 
Amerika Plads 15
Telefon 24234491
Beliggenhed