Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sætter du pris på biler?

Skatteforvaltningen, Aalborg, Vestre Havnepromenade

Nordjylland
01-03-2019
Expires
15-04-2019

Gør din passion til dit job og vær med til at sikre et smidigt og velfungerende bilmarked i Danmark. Er du klar på en afvekslende arbejdsdag med værdifastsættelse af køretøjer, så er Motorstyrelsen noget for dig.

I Danmark sker der hvert år ny indregistrering af ca. 250.000 køretøjer, der importeres knap 20.000 brugte køretøjer, og der eksporteres knap 40.000 køretøjer. Det er Motorstyrelsens kerneopgave at sikre, at det foregår korrekt, effektivt og nemt for alle danskere, der er afhængige af deres bil i hverdagen.

Sagsbehandlere der kan prissætte køretøjer
Motorstyrelsens team for værdifastsættelse arbejder med vurdering af køretøjers værdi og beregning af registreringsafgift på køretøjer. Du skal være med til at sikre, at køretøjer, der importeres og eksporteres, er korrekt registreret, samt at værdien og afgiften fastsættes på et ensartet grundlag.

Du vil primært beskæftige dig med at prissætte forskellige typer af køretøjer ved import eller eksport, og skal kunne identificere mærke og modeller. Det er derfor vigtigt, at du har sans for detaljer og at du er grundig i dit arbejde.

Når køretøjerne skal prissættes anvendes bl.a. annoncerede køretøjer fra forskellige salgsportaler og på baggrund af den beregnede værdi, skal du træffe afgørelse, som sendes til vores kunder.

En ordentlig arbejdsplads, hvor du kan være med til at forme fremtiden
Vi tilbyder et job i Motorstyrelsen, som er en relativ ny organisation, der stadig er under udvikling. Du får rig mulighed for at påvirke Motorstyrelsens fremtidige løsninger, ligesom du vil blive en del af et miljø, hvor faglig sparring og videndeling værdsættes. Udviklingen og nye trends inden for autobranchen stiller krav til vores ekspertise og evne til at agere fremsynet. De mange spændende og udfordrende arbejdsområder går hånd i hånd med vores høje faglighed.

I Motorstyrelsen praktiserer vi ordentlighed, og vores adfærd og opgaveløsning tager udgangspunkt i værdierne: udsyn, faglighed, ansvarlighed og samarbejde. Vi forventer, at du er en passioneret ambassadør for vores værdier.

Stærke faglige kompetencer med en helhedsorienteret tilgang
Vi lægger vægt på, at du har en relevant baggrund som sagsbehandler, erfaring fra autobranchen eller måske er din passion for biler lige netop det vi søger. Din uddannelsesbaggrund kan være kontoruddannelse, bachelor eller lignende.

Du er dygtig til at kommunikere både på skrift og i tale til alle målgrupper.

Du tænker helhedsorienteret og sætter kunden i fokus. Du er detaljeorienteret, struktureret og analytisk i din tilgang til problemløsning, ligesom du er parat til at tage
ansvar og træffe væsentlige beslutninger.

Du håndterer dine opgaver selvstændigt og indgår samtidig i teamsamarbejde, hvor du forstår vigtigheden af videndeling og sparring med dine kolleger. Du er generelt serviceminded og har en kundeorienteret tilgang i din opgaveløsning.

Dit nye team
Du kan se frem til at blive en del af en spændende arbejdsplads, hvor du er omgivet af gode kolleger. Vi har gode muligheder for faglig og karrieremæssig udvikling, gode ansættelsesvilkår, fleksible arbejdstider, og et job der giver mening.

Vi sætter pris på at have et godt arbejdsmiljø – både fagligt og socialt. Vi har travlt, men med respekt for balancen mellem arbejde og fritid. Vi løfter i flok, når der er behov for det.

Ansøgning og kontakt
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Claus Rytter Hedegaard på tlf. 72 38 63 66 eller funktionsleder Tina Grønhøj på tlf. 72 38 15 14.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Lauritzens Plads 1, 9000 Aalborg.

Ansøgningsfrist 15. april 2019, men send gerne din ansøgning snarest muligt. Vi indkalder løbende til samtaler. Tiltrædelse snarest muligt.
Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Motorstyrelsen
’Vi sikrer korrekt og effektiv registrering og afgiftsberegning af alle køretøjer’

Motorstyrelsens arbejde bidrager til et smidigt og velfungerende bilmarked i Danmark til gavn for både forhandlere og bilejere. Vi tager løbende højde for udviklingen på motorområdet, så vores afgørelser er korrekte og ensartede uanset biltype, ejer- og lejeformer. Vores medarbejdere er specialister med en høj faglighed, som altid tilstræber at levere grundig sagsbehandling formidlet på en forståelig måde. Både når vi vejleder, og når vi kontrollerer.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Beliggenhed