Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sektionsleder til Enhed for Forebyggelse i Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen

Storkøbenhavn
01-03-2019
Expires
24-03-2019

Vil du præge udviklingen af sundhedsfremme og forebyggelse i Danmark? Og har du lyst til at lede højt kvalificerede og dedikerede medarbejdere? Så hører Sundhedsstyrelsens Forebyggelsesenhed gerne fra dig, da vi søger en ambitiøs sektionsleder med lyst til ledelse, der skaber strategisk og faglig retning i et sundt arbejdsmiljø.

Om enheden
I Sundhedsstyrelsens Forebyggelsesenhed formidler vi sundhedsfaglig viden og rådgivning til befolkningen, myndigheder, ministerier og Folketinget. Vi arbejder derudover med kampagner og udmøntning af puljer.

Vi arbejder med forebyggelse og sundhedsfremme på tværs af områder som tobak, alkoholforebyggelse og -behandling, narkotika, fysisk aktivitet, mental sundhed, ulighed i sundhed, overvægt, ernæring, seksuel sundhed, miljømedicin samt graviditet, barsel og sundhedsplejen. Det daglige arbejde er præget af samspillet med Sundheds- og Ældreministeriet, regioner, kommuner, faglige miljøer, patientforeninger mv. Vi arbejder både langsigtet med strategisk udvikling af forebyggelsesområdet, med længerevarende udviklingsprojekter, og vi løser en lang række forskellige opgaver med korte tidsfrister.

Sektionslederen indgår i et ledelsesteam med enhedschefen om den strategiske retning, fordeling af opgaveporteføljen og personaleledelse af 28 medarbejdere. Vi har et dynamisk og tværfagligt samarbejdsklima med dygtige og ambitiøse medarbejdere med sundheds- og samfundsfaglig baggrund. Vores arbejdsform er energisk, uformel og præget af stort fagligt engagement og gensidig respekt.

Dit arbejde
Vi tilbyder en lederstilling, hvor du får en meget central rolle i en organisation, der sætter rammer og retning for sundheds- og ældreområdet i Danmark. Du vil få mulighed for strategisk påvirkning af forebyggelsesarbejdet på nationalt niveau skabt i samarbejde med bl.a. kommuner, faglige selskaber og andre organisationer.

Dine primære arbejdsopgaver vil være at:

  • varetage personaleledelsen af cirka 18 engagerede og fagligt dygtige medarbejdere herunder have ansvaret for fremdriften og økonomi for en portefølje af opgaver
  • varetage ledelse og udvikling af enhedens områder sammen med enhedschefen
  • sikre fokus på udviklingsmuligheder og udfordringer indenfor forebyggelsesområdet i dialog med medarbejderne
  • sikre koordinering på tværs af områder i enheden og i forhold til andre enheder i Sundhedsstyrelsen
  • være aktiv i udadvendte aktiviteter med fx samarbejdspartnere, ved konferencer og i medierne.
Du vil som sektionsleder referere til enhedschefen og sammen med denne udgøre enhedens ledelse.

Din uddannelse og erfaring
Vi forventer, at du har en akademisk kandidatuddannelse med enten en samfundsfaglig eller folkesundhedsfaglig profil og et indgående kendskab til forebyggelsesområdet.

Derudover forventer vi, at du:
  • har erfaring med personaleledelse og faglig ledelse
  • har stærke samarbejds- og kommunikationsevner og er i stand til at skabe gode samarbejdsrelationer både internt og eksternt
  • har stor erfaring med at arbejde i krydsfeltet mellem administration, faglighed og politik.
  • har erfaring fra arbejde med flere af enhedens faglige områder
  • trives i et tværfagligt dynamisk miljø præget af højt tempo, høj faglighed og udfordrende opgaver og vilkår.

Dine personlige kvalifikationer
Vi lægger vægt på, at du:
  • er en dygtig personaleleder og med blik for det sunde arbejdsmiljø
  • har en tillidsbaseret tilgang til ledelsesopgaven
  • kan skabe overblik og arbejde struktureret
  • formår at sætte retning og skabe resultater gennem andre
  • har stærke samarbejds- og kommunikationsevner og er i stand til at etablere tillidsfulde samarbejdsrelationer
  • har fokus på at sikre løbende udvikling samtidig med at eksisterende opgaver løses.
Vi tilbyder
Et spændende job med afvekslende og udfordrende opgaver, selvstændigt ansvar og stor mulighed for at sætte aftryk på sundhedsområdets udvikling i samarbejde med dygtige kolleger og medarbejdere i et dynamisk tværfagligt samarbejdsmiljø, hvor du får rig mulighed for at udvikle dig og lære nyt.

Vi tilbyder fleksibel arbejdstid og gode muligheder for efter- og videreuddannelse.

Om ansættelsen
Du bliver ansat som chefkonsulent efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation, jf. bilag 4 for special- og chefkonsulenter.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til enhedschef Niels Sandø på tlf. 7222 7529.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 13-14.

Ansøgere der går videre til anden samtale skal være indstillet på at gennemgå et testforløb med fokus på færdigheder og ledelseskompetencer.

Beliggenhed