Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kontrollører til Landbrugsstyrelsens regionale afdelinger

Landbrugsstyrelsen

Syd- og Sønderjylland
11-02-2019
Expires
25-02-2019


Landbrugsstyrelsen søger kontrollører til midlertidige stillinger ved vores regionale afdelinger for jordbrugskontrol i perioden 1. marts eller snarest derefter til 31. december 2019.

Om stillingerne
Vores nye kollegaer skal primært udføre kontrol med areal- og afgrødebaserede tilskudsordninger samt afsyninger af projektstøtteordninger. Arbejdet består i forberedelse af kontrolsager, udførelse af fysisk kontrol i marken og afslutning af kontrolsager i Landbrugsstyrelsens eget IT-system.

Vi er i gennemsnit ca. 35 engagerede medarbejdere i hver af de regionale afdelinger, hvor vi arbejder med kontrol af en lang række tilskudsordninger til landbrugserhvervet tillige med kontrol af gartnerier, planteskoler og husdyr.

Den enkelte kontrollør arbejder meget selvstændigt, men kører også dobbeltkontroller, hvor man arbejder sammen i et team. Vi er både nye og gamle kontrollører i afdelingerne og er fagligt afhængige af et godt samarbejde på tværs, såvel internt i afdelingerne som eksternt.

Vi tilbyder og forventer stor selvstændighed i kontroludførelse og opgaveløsning, og du vil få ansvar svarende til dine kompetencer. Du vil få en grundig introduktion og oplæring, så du bliver klædt på til jobbets opgaver og karakter.

Du vil få tjenestested i en af vores regionale afdelinger beliggende i hhv. Ringsted, Randers, Herning og Kolding. Vi vil i den forbindelse bede dig angive i ansøgningen, ved hvilken afdeling du søger ansættelse.

Jobbet forudsætter, at du har kørekort til kategori B (almindeligt kørekort).

Om dig
Vi forventer, at du:

  • Har en relevant faglig uddannelse, f.eks. som jordbrugsteknolog
  • Måske tidligere har arbejdet med kontrolområdet
  • Har kendskab til/erfaring med praktisk jordbrug og plantekendskab
  • Har gode IT kundskaber og erfaring med anvendelse af administrative IT- systemer.
Endvidere lægger vi vægt på, at du:
  • Er god til at samarbejde og kommunikere på en positiv måde
  • Er serviceminded og tilgår dagligdagen med godt humør
  • Trives med at arbejde selvstændigt
  • Besidder myndighed og diplomatisk sans
  • Er struktureret og kan overholde skarpe deadlines
  • Er handlekraftig og en god afslutter
  • Besidder ordenssans og har et højt kvalitetsniveau.
Vi tilbyder
Et selvstændigt og udfordrende job med fagligt dygtige og gode kollegaer samt en fri og god omgangstone.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsesområdet er Landbrugsstyrelsen og Fødevarestyrelsen.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til Organisationsaftale for Jordbrugskontrollører i Landbrugsstyrelsen. Der vil være mulighed for at forhandle kvalifikationstillæg

Kontakt
Vil du vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte:

Kst. Afdelingsleder i Randers, Mads Sejersen Vinther, telefon 22 10 96 80

Afdelingsleder i Herning, Marie-Louise Simonsen, telefon 20 98 43 48

Afdelingsleder i Kolding, Jacob Preil Andersen, telefon 25 15 45 74

Afdelingsleder i Ringsted/Odense Henrik Funder Kristensen, telefon 40 81 21 88

Du kan læse mere om Landbrugsstyrelsen på vores hjemmeside www.lbst.dk.

Ansøgning
Søg stillingerne ved at sende en ansøgning inkl. CV, eksamensbevis og evt. referencer online i vores rekrutteringssystem (tryk på ”Søg stilling”) senest mandag den 25. februar 2019. Angiv i ansøgningen ved hvilken afdeling, du søger ansættelse.

Vi glæder os til at læse din ansøgning.



Beliggenhed