Fagspecialist - Forst

Banedanmark, Teknik, Skovgårdsgade 1A-1D

Østjylland
11-02-2019
Expires
04-03-2019

Vil du være med til at udvikle fremtidens jernbane i grønne omgivelser?

Som fagspecialist bliver du en del af et stærkt, fagligt team, hvor du vil indgå i et udfordrende samarbejde om at anlægge, drifte og vedligeholde jernbanen inden for faget Forst. Igennem inspektioner, driftsansvar og tilsyn på de mange jernbaneprojekter er du med til at sikre en sikker og effektiv jernbane til gavn for samfundet.

Du bliver en del af Team Forst, under sektionen Forst og Afvanding i området Forst, Arealer, Broer og Bygninger, der varetager drift og inspektion af Banedanmarks arealer, bevoksninger og afvandingsanlæg. Du får ansvar for opgaver med ekspropriation og rydning af arealer for opsætning af køreledningsanlæg i Jylland.

Du kommer til at arbejde ud fra vores kontor i Aarhus.

Ansvar for rydningsopgaven og forberedelse til ekspropriation
Jobbet er generelt set en kombination af administrative opgaver, tilsyn og dataopsamling i marken samt dokumentation med ekspropriation og rydning for elektrificeringen af jernbanen. Derudover bruger du tid på fagtilsyn på andre anlægsopgaver samt fornyelses- og driftsopgaver.

Internt i sektionen får du tæt samarbejde og sparring med byggeledelse, projektledelse og fagspecialister inden for arealforvaltning, vedligeholdelseskontrakter og udførsel. På sigt opbygger du et stærkt geografisk kendskab og ejerskabsforhold til sektionens ansvarsområder.

Vi forventer ligeledes, at du vil bidrage aktivt til den fortsatte teknologiske udvikling på området for at sikre et optimalt samspil mellem jernbanens øgede vækst og strategier på forstområdet.

Fagspecialist med overblik
Du har en baggrund som Skov- og Landskabsingeniør eller Have- og Parkingeniør med solide praktiske erfaringer. En anden uddannelsesbaggrund kan være interessant, hvis du har kendskab til jernbanedrift kombineret med solide erfaringer med anlægsstyring, driftsstyring af grønne anlæg eller skovbrug. Vi forventer, du har godt kendskab til MS Officepakken. Har du også erfaring med værktøjerne ArcGIS og SAP PM, eller andre GIS-platforme og vedligeholdelsessystemer, er det absolut en fordel. Det er en forudsætning, at du har gyldigt kørekort til personbil.

Du motiveres af et tæt samarbejde med fagkolleger fra forskellige dele af organisationen, og det er vigtigt for dig at opbygge gode relationer til dine samarbejdspartnere, ligesom du har et ønske om at bidrage til teamet.

Du har et godt overblik og trives i et spændende og travlt miljø med selvstændige udfordringer.

Løn
Er du Skov- og Landskabsingeniør eller Have- og Parkingeniør ansættes du i forhold til Organisationsaftalen for Skov- og Landskabsingeniører, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt teamleder Jens Paluszewski. Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

Praktisk information

Banedanmark, Teknik, Skovgårdsgade 1A-1D

 
Skovgårdsgade 1A
Telefon 26327681
Beliggenhed